Direktør til auto­mat­is­er­et bør­stefab­rik


Vil du stå i spidsen for en specialiseret produktionsvirksomhed med en stærk eksportprofil – og har du erfaring med ledelse, produktion og internationalt salg?


Moderne børstefabrik med international kundebase

Ravning Børste- og Maskinfabrik A/S har siden 1967 været en driftssikker aktør inden for børste- og kostebranchen. Virksomheden er løbende blevet moderniseret og er i dag en topmoderne produktionsvirksomhed, der ligger i Give.

Som administrerende direktør får du det overordnede ansvar for den daglige drift og udviklingen af virksomheden – både strategisk og operationelt. Du refererer til bestyrelsen og bliver den øverste leder for hele organisationen, der består af 30 medarbejdere, hvoraf 26 arbejder i produktionen og 4 i administrationen.

Dine ansvarsområder og opgaver inkluderer:

  • Daglig ledelse og udvikling af produktion, salg og markedsføring, økonomi, indkøb og produktudvikling
  • Udarbejdelse og implementering af strategi, handlingsplaner og projekter
  • Budgettering og rapportering til bestyrelse og ejere
  • Aktiv deltagelse i salg, kundemøder og markedsudvikling – både nationalt og internationalt
  • Hands-on-ledelse af medarbejdere og løbende 1:1-samtaler

Handlekraftig leder med skarpt kommercielt fokus

Til rollen som direktør får du brug for din solide forretningsforståelse og stærke relationelle egenskaber. Det er afgørende, at du kan balancere strategisk udvikling med daglig, nærværende ledelse, og at du evner at bevare overblikket – og tager det fulde ansvar for virksomheden. Du har desuden en naturlig autoritet og er vant til at træffe beslutninger med forretningen for øje.

Din ledelsesstil er synlig og involverende, og du skaber tillid gennem ærlig kommunikation. Du har en god næse for købmandskab, er løsningsorienteret og har energi og gennemslagskraft til at sikre fremdrift.

Erfaring med produktion og drift er vigtig – og gerne i kombination med internationalt salg og udvikling af nye markeder. Har du en videregående kommerciel uddannelse eller relevant overbygning, er det en fordel, men dokumenterede resultater og personlig gennemslagskraft vægter højere end formel baggrund.

Du behersker desuden dansk og engelsk på professionelt niveau – meget gerne tysk samt evt. suppleret med et ekstra sprog.

Tæt samarbejde, korte beslutningsveje og en kultur med faglig stolthed

Virksomhedens kerneforretning er baseret på kvalitet, holdbarhed og funktionalitet. Kunderne tæller både kommuner, entreprenører og maskinhandlere i Danmark, og derudover udgør eksport en stor del af forretningen, særligt til markeder som Sverige, Norge, Spanien, Italien og Polen. Hos Ravning Børste- og Maskinfabrik bliver kunderne inddraget aktivt i produktudviklingen, og de arbejder systematisk med både slidtests og feltprøvning.

Du bliver en del af en virksomhed med kort vej fra tanke til handling og en uformel, men ambitiøs kultur. Der er en stærk faglig stolthed i både produktion og administration, og samarbejdet på tværs bygger på respekt og ansvarlighed.

Stillingen som direktør er for dig, der trives med både det strategiske overblik og den praktiske involvering i hverdagen. Med en veldrevet produktion, innovative produkter og en sund kundekultur er der allerede skabt et solidt fundament – og med det uforløste potentiale, der ligger i både marked og organisation, står du med en spændende direktøropgave foran dig.

Interesseret?

Send os dit CV og beskriv din motivation for at ansøge via ‘Ansøg’.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte os.

Vi arbejder målrettet med at gennemføre processen hurtigst muligt og har derfor ikke en ansøgningsfrist.

Jobannoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Det betyder blot, at processen endnu ikke er afsluttet.

Rekrutteringsprocessen foregår i et fortroligt samarbejde med vores kunder, og alle materialer behandles efter gældende GDPR-regler.


HumanTrust er et passioneret rekrutteringsbureau med mennesket i fokus. Fra vores kontorer i Aarhus, Horsens og København laver vi tillidsfuld rekruttering fra C-level til specialistniveau. Vi forbinder motiverede medarbejdere med ambitiøse organisationer med et særligt fokus på gensidig kemi, fælles ambitioner og matchende værdisæt.

Obs. Den ansvarlige Headhunter, Peter Bang Fasting Bauer, holder ferie i uge 42. Han er retur igen den 20. oktober.

Save job

HumanTrust A/S recruiting on behalf of Ravning Børste- & Maskinfabrik A/S

Workplace

Give

Important dates

Published:
2 October 2025
Application deadline:
As soon as possible

The company offers

Employment type:
Permanent
Remote work:
Not disclosed
Weekly working time:
Full-time