Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på StepStone vil fungere korrekt.
Privatkundedirektør til Amagerbrogade og Kastrup
Vil du stå i spidsen for at sætte nye standarder for kundeoplevelsen i danskernes foretrukne bank? I Arbejdernes Landsbank har vi en mission om at skabe den bedst mulige kundeoplevelse og levere en værdiskabende kunderådgivning. Vi søger en privatkundedirektør til Kundeområde Amagerbrogade og Kastrup, der skal videreudvikle den gode kundeoplevelse for vores medarbejdere.
Din rolle som privatkundedirektør
Som privatkundedirektør bliver du overordnet ansvarlig for filialens drift, indtjening og udvikling. Du får det ledelsesmæssige ansvar for 23 medarbejdere, sammen med 2 privatkundechefer i reference, som du skal inspirere og skabe de bedste rammer for i det daglige arbejde. Du får desuden det overordnede ansvar for kundeområdets forretningsmæssige udvikling, som bl.a. omfatter
- At sikre og udvikle kompetencerne i afdelingen, i et tæt samarbejde med de enkelte medarbejdere både på individuelt- og på teamniveau
- At skabe og tegne fremtidens bank, således kundeområdet også kan indfri de krav og forventninger der er i en sektor med mange forandringer
- Skabe en proaktiv salgskultur der medgiver størst muligt forretningsomfang og kundetilfredshed hos kunderne
Du får spændende muligheder for at udvikle enheden yderligere, så det i endnu højere grad bliver et flagskib, der er med til at sætte standarden for kundeoplevelser i AL.
Passioneret og relationsskabende privatkundedirektør
Vi søger en privatkundedirektør som:
- Har erfaring med ledelse, herunder særligt forandrings- og salgsledelse
- Har erfaring med at positionere sig i sit markedsområde og herigennem medvirke til at drive bankens vækstambitioner
- Er kundefokuseret – du brænder for at skabe kundeoplevelser
Vi vil være landets bedste arbejdsplads…
… og det er ikke bare tomme ord. Som medarbejder i Arbejdernes Landsbank får du plads til både dit arbejde og dit privatliv, med mulighed for hjemmearbejde. Vi prioriterer din udvikling og tilbyder løbende kompetenceudvikling samt karrieremuligheder. Det kan du læse mere om her.
Vi tilbyder også en række medarbejdergoder som sundhedsforsikring, tandforsikring, ekstra ferietillæg, 6. ferieuge, 5 omsorgsdage og meget mere, som vi glæder os til at fortælle dig om.
Vi ser frem til at høre fra dig
Vi vil løbende gennemgå ansøgninger og håber derfor, at vi hører fra dig snarest muligt.
Du behøver kun at sende et CV, men skriv gerne et par linjer om, hvorfor du søger jobbet. For at sikre en fair rekrutteringsproces, bedes du undlade at vedhæfte billede og oplysning om alder.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte regionsdirektør Jonas Thomsen på 3848 4669 eller mail jonas.thomsen@al-bank.dk.
Ansøgningsfristen er den 21. oktober 2025. Vær opmærksom på at vi løbende indkalder til samtale.