Senior Manager med fokus på ledelse og digital modning

Vil du være med til at udvikle digitale services, der understøtter den grønne omstilling på elmarkedet? Har du som leder evnen til at skabe motiverede og dygtige teams i et miljø, hvor IT og forretning hænger uløseligt sammen, og hvor vi gennem struktureret brugerinddragelse skal sikre de mest værdiskabende digitale løsninger?

Som Senior Manager i Energinet DataHub får du ansvaret for den ene af vores forretningsvendte afdelinger, og bliver forretningsejer af ElOverblik og den kommende Energidelingsportal.

Når du slutter dig til os, bliver du en del af Energinet, hvor vi bygger meget af det digitale fundament til fremtidens detailmarked, har god vækst, og hvor trivsel og fleksibilitet står højt på dagsordenen, og gode kolleger står klar med sparring.

Du bliver ansvarlig for en engageret afdeling, som ser ind i en spændende digital fremtid

Du bliver en del af datterselskabet Energinet DataHub, som udvikler, understøtter og faciliterer detailmarkedet for el med afsæt i drift og udvikling af digitale produkter og services, der sikrer afregning og standardiserede processer, samt tilvejebringer og udstiller energidata for markedsaktører, private og kommercielle aktører.

Som Senior Manager bliver du leder for afdelingen Dataservice og Forretningsmodning, som består af 12 engagerede medarbejdere.

Vi ser ind i en fremtid, hvor mange nye tiltag skal gå fra idé-/lovgivningsstadiet og over mod
reel implementering, og det stiller øgede krav til måden, hvorpå vi tilgår denne opgave både i forståelse og modning af opgaven, men også i forhold til, hvordan vi sikrer forståelse af brugerne og sammenhæng med den eksisterende forretning.

Helt konkret vil du og afdelingen bl.a. være ansvarlig for:

  • At sikre sammenhængen og samspil mellem aktørerne, forretningens mål, it-strategiske retninger og leveranceevne
  • Optimere og konsolidere processerne omkring vores arbejde med validering, modning og konkretisering af vores kommende service
  • At videreudvikle en tværgående UX-funktion med fokus på brugercentrerede metoder
  • Sikre fortsat kompetent forretningssupport af detailmarkedet
  • Det digitale produkt ElOverblik, som afdelingen er forretningsejer på
  • Den kommende Energidelingsservice, som skal modnes og bygges op

I din rolle som leder støtter du Energinet ved at sikre, at vi har de rigtige medarbejdere til opgaven. Herudover er det din vigtigste opgave at støtte og udvikle dine medarbejdere i deres hverdag. Det er med andre ord dig, der sætter retningen for afdelingen og derigennem sikrer, at afdelingen er med til at indfri DataHub-selskabets og Energinets overordnede mål.

Du kommer til at samarbejde tæt med de øvrige ledere i selskabet, og du bliver en del af en ledergruppe på syv, der skal bakke hinanden op og spille hinanden gode.

Du er kun en succes, hvis vi alle sammen er en succes.

– Martin Lervad Lundø, Direktør Energinet DataHub

Du er en erfaren leder, der kan tænke både hurtigt og langsigtet

Du er en kompetent leder, der har erfaring med kvalificering og validering af behov, muligheder og værditilbud. Du motiveres af personaleledelse, og du kommer måske med kendskab fra en digital udviklings- og driftorganisation – og du har viljen og evnen til at sætte dig ind i en kompleks forretning. Du formår at skabe ro og struktur i samspil med de interne og eksterne stakeholders, du samarbejder med, takket være din klare kommunikationsstil.

Som person og leder har du et inspirerende engagement, ligesom du er god til at skabe relationer både med dine lederkolleger og dine medarbejdere. Du kan lide at dele viden, og formår at skabe et inkluderende miljø med et godt sammenhold og masser af energi.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?

Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV senest den 29. oktober. Vi forventer at holde 1. samtaler 11. november, og 2. samtaler 19. november.

Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til Vice President & CEO, Martin Lervad Lundø på tlf. +45 2333 8899.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Energinet Datahub A/S, der er elmarkedets uvildige facilitator af konkurrence, innovation og grønne services med afsæt i Danmarks eneste nationale datasæt om forbrug og produktion. Selskabet driver og udvikler en række IT-services, herunder DataHub-systemet, Eloverblik og EnergiOprindelse.

Gem job

Energinet

Arbejdssted

Fredericia

Vigtige datoer

Indrykket:
13. oktober 2025
Ansøgningsfrist:
29. oktober 2025

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Fastansættelse
Hjemmearbejde:
Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid