Leder af Musik- og Billed­skolen

Vil du stå i spidsen for et levende og mangfoldigt undervisningsmiljø? Er du drevet af at forene høj faglighed med nærværende ledelse, og har du lyst til at gøre en forskel for børn, unge og voksne i deres møde med musik og billedkunst? Så er du måske den nye leder af Gladsaxe Musik- og Billedskole.

Hos os bliver du en del af en central kulturinstitution i kommunen, hvor elever mødes i kreative fællesskaber, og engagerede medarbejdere arbejder for at udvikle de kunstneriske evner og styrke dannelsen. Du får god mulighed for at videreudvikle en skole, der har et solidt fundament, men som samtidig står foran en spændende videreudvikling, hvor en tættere sammenhængskraft, en styrket synlighed i det politiske landskab og en fortsat udvikling af et mangfoldigt undervisningstilbud er omdrejningspunktet.

Som leder af Gladsaxe Musik- og Billedskole bliver du en del af et ambitiøst kultur- og skoleområde i en kommune, der er kendt for at gå foran og skabe udvikling, samtidig med at den gode drift fastholdes. Skolens centrale opgave er undervisning i musik og billedkunst, og her mødes ca. 950 aktivitetselever, 28 lærere og en administration på fire medarbejdere i et levende læringsmiljø. Du får det overordnede ansvar for skolens daglige drift og langsigtede udvikling, hvor du – sammen med medarbejderne – sikrer kvaliteten og udviklingen af undervisningen. Det betyder, at du har det ledelsesmæssige ansvar lige fra økonomistyring og ressourcetilknytning til det visions- og strategiarbejde, der ligger i at fremme Musik- og Billedskolens betydning i hele Gladsaxe Kommune. Vi søger en leder, som har god og relevant erfaring og er i stand til at lytte og sætte retning. Samtidig er du en leder, der har en stærk forståelse for og gerne baggrund i både klassisk/rytmisk musik, og som skaber gode relationer i alt, hvad du foretager dig.

Det er en spændende lederstilling i et dynamisk og kreativt miljø, hvor du sammen med kvalificerede medarbejdere kan være med til at præge fremtidens musik- og billedskole i Gladsaxe. Her får du muligheden for at kombinere driftssikker ledelse med visionært arbejde, og du får en central rolle i at styrke kommunens kulturliv og børns og unges adgang til musik og billedkunst.

Du kan se de andre krav og forventninger i en uddybet job- og personprofil.

Hvis du har spørgsmål om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte vicedirektør Ingelise Damm på tlf. 4094 0199 eller bkfilj@gladsaxe.dk. Du kan også kontakte souschef og konsti­tueret leder Nikolaj Wolf på tlf. 2384 8386 eller nikwol@gladsaxe.dk. Du er også velkommen til at kontakte Mia Hvilshøj, associeret partner i Genitor, på tlf. 2245 1576 eller mihv@genitor.dk.

Ansøgningsfristen er den 7. november 2025 kl. 10.00. Du kan søge stillingen via ansøgningsknappen nedenfor.


Save job

Genitor ApS recruiting on behalf of Gladsaxe Kommune

Workplace

Søborg

Important dates

Published:
13 October 2025
Application deadline:
7 November 2025 10:00

The company offers

Employment type:
Permanent
Remote work:
Not disclosed
Weekly working time:
Full-time