Leder til Botil­bud­det Løvdal


Vil du stå i spidsen for en ny begyndelse? Løvdal søger en leder der har blik for kulturforandring og forstår, hvor vigtigt det er at få alle med.

Løvdal står et vigtigt sted. Vi har brug for en leder, der ikke blot vil lede et botilbud, men vil være drivkraft i en udviklingsproces, der kræver både strategisk overblik og menneskelig indsigt.

En mulighed for gennem ægte involverende og transparent lederskab at sætte retning, skabe kultur og forme fremtiden sammen med både beboere og medarbejdere.

Vi har lige nu også en assisterende lederstilling i opslag, der sammen med dig og den nuværende assisterende leder kommer til at danne et tæt lederteam.

Din rolle

Du bliver leder for Botilbuddet Løvdal, som er et tilbud med 30 borgere med udviklingshæmning og komplekse støttebehov: Her er 90 medarbejdere.

Din primære opgave vil blive at lede en genopretning og en kulturforandring: en ny begyndelse. Den opgave er du ikke alene om. Du vil få et stærkt hold omkring dig i form af en udpeget erfaren lederkollega, et kompetent videnscenter samt et helt lederkollegium at sparre med.

Hvem er du?

Du er ikke bare leder, du er den, der med ro i maven kan stå i stormen og skabe retning. Du har erfaring, mod og menneskelig indsigt, og du ved, at forandring kræver både tålmodighed og tydelighed.

Vi forestiller os, at du:

  • Har dokumenteret ledelseserfaring, gerne fra forandrings- og udviklingsprocesser
  • Evner at skabe ro og vedholdenhed i komplekse opgaver
  • Forstår, at kulturændringer tager tid, og har modet til at stå i dem
  • Ser involvering som en reel metode, ikke som en floskel
  • Kan tale medarbejdernes kompetencer op. Også når de selv er i tvivl
  • Insisterer på, at løsninger skabes i fællesskab
  • Lykkes med det gode TRIO, LMU og AMG-samarbejde, og ser værdien heraf

Hvad tilbyder vi?

Her får du ikke bare et job. Du får en reel mulighed for at sætte retning, skabe kultur og forme fremtiden.

Vi tilbyder dig:

  • Et stort ledelsesrum med mulighed for at sætte dit aftryk
  • En organisation, der bakker op og stiller et stærkt hold omkring dig
  • En velfungerende og kollega ledergruppe, hvor vi bruger hinandens kompetencer aktivt
  • Mulighed for at forme dit eget ledelsesteam med assisterende ledere ved din side
  • Et fællesskab, hvor vi tror på, at vi lykkes sammen

Om din arbejdsplads

Løvdal ligger i naturskønne Hammer Bakker og er hjem for 30 borgere. Vi arbejder med Low Arousal, sansebaserede metoder og struktureret hverdagsliv. Vi har sanserum, snoozelrum, fælles madordning og sociale aktiviteter. Vi tror på tryghed, omsorg og udvikling, og vi ser pårørende som en vigtig ressource. Løvdal er et helhedstilbud med §85-støtte og lejligheder efter almenboligloven.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af kvalifikationsløn. Der indhentes straffeattest og reference før ansættelse.

Lyder det som noget for dig?

Du bliver ansat 1. januar 2026. Ansøgningsfristen er den 17. november 2025 og vi forventer at holde 1. samtalerunde den 20. november 2025 og 2. samtalerunde den 27. november 2025.

Du vil i forbindelse med samtaleforløbet blive bedt om at udfylde personprofil, hvis du går videre til 2. samtale.

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Centerchef Anne Louise Dall på 25 20 77 01 den 10. november 2025 mellem kl. 8.00 -9.00 eller den 14. november 2025 mellem kl. 8.00 - 9.00.

Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder

Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin: https://www.aalborg.dk/job-og-karriere


Save job

Aalborg Kommune

Workplace

Vodskov

Important dates

Published:
28 October 2025
Application deadline:
17 November 2025

The company offers

Employment type:
Permanent
Remote work:
Not disclosed
Weekly working time:
Full-time