Tvær­gående dis­triktsleder til Center for Hjem­meple­je og Sygepleje


Vi søger en tværgående distriktsleder til Center for Hjemmepleje og Sygepleje, hvor du får en unik mulighed for at præge en helt ny stilling med stor strategisk betydning. I første omgang bliver du en del af distriktsledelsen i Øresund. Her vil du drive en lang række faglige og udviklingsmæssige tiltag for at give dine lederkolleger i Øresund mulighed for at fokusere yderligere på kulturarbejdet ovenpå en fusion samt ledelse tæt på kerneopgaven.

Du skal blive vores nye tværgående distriktsleder, fordi:

  • Rudersdal Kommune er en relationsstærk kommune, hvor fællesskab, nærvær og bæredygtige løsninger er i centrum, ligesom vi er kendte for at være ambitiøse og innovative i udviklingen af hjemmeplejen.
  • Du får ansvar for at drive, udvikle og implementere en række nye initiativer, som skal styrke både kvalitet og sammenhæng af vores indsatser på tværs af kommunens tre distrikter.
  • Tanken er dog at du kan træder til med ekstra ledelseskraft i andre sammenhænge, hvor du i perioder også får mulighed for at varetage ledelsen af enkelte medarbejdere, hvis det giver mening i forhold til opgaven i et partnerskab med relevante lederkolleger.
  • Du bliver en del af en tillidsfuld og velfunderet ledergruppe, som i et åbent og nysgerrigt samarbejde løfter ledelsesopgaven i fællesskab.

Du skal søge stillingen, hvis du har erfaring med strategisk ledelse, udvikling og implementering. Og hvis du samtidig er kendetegnet af at have stærke relationelle kompetencer, stor forandringslyst, åbenhed og nysgerrighed.

Du kan læse mere om Rudersdal Kommune på www.rudersdal.dk og om stillingen i den udvidede job- og personprofil, (pdf). Har du spørgsmål hertil, er du også meget velkommen til at kontakte chef for Hjemmeplejen Sidse Schmidt Sørensen på tlf. 7268 5002 eller associeret partner i Genitor Stine Rasmussen på tlf. 3141 9808.
Der er ansøgningsfrist søndag den 7. december.

Save job

Genitor ApS recruiting on behalf of Rudersdal Kommune

Workplace

Holte

Important dates

Published:
20 November 2025
Application deadline:
7 December 2025

The company offers

Employment type:
Permanent
Remote work:
Not disclosed
Weekly working time:
Full-time