Af­de­lings­le­der søges til IT-området i Teknik og Miljø


Vil du stå i spidsen for sikker drift, digital udvikling – og skabe rammer for en god kantineoplevelse i forvaltningen Teknik og Miljø?

Aalborg Kommune er Danmarks tredje største kommune og fra 2026 organiseret i seks forvaltninger. Du bliver en del af Teknik og Miljø, hvor du får ledelsesansvaret for afdelingen Innovation, GIS og Databeskyttelse – en central stabsfunktion med ca. 17 medarbejdere samt det overordnede ansvar for kantinen.

Afdelingen dækker tre områder med egne teamledere eller koordinatorer:

  • Innovation & Databeskyttelse – Informationssikkerhed, GDPR, NIS2, digitalisering og AI
  • Geografiske Informationssystemer (GIS) – Udvikling og anvendelse af geografiske data som beslutningsgrundlag
  • Kantinen – Strategisk ansvar for kvalitet og økonomi. Den daglige drift varetages af en teamleder

Som afdelingsleder bliver du en central drivkraft i at sikre effektiv drift, stærk compliance og solid økonomistyring. Samtidig sætter du den strategiske retning og understøtter den teknologiske udvikling i tæt samarbejde med forvaltningen og Aalborg Kommune.

Du bliver en del af forvaltningsgrenen Strategi- og Ledelsesstøtte (SOL), der sikrer, at forvaltningen lykkes med sine kerneopgaver. Her samarbejder du med fagområder som Personale og Arbejdsmiljø, Økonomi, Jura, Kommunikation og Direktørens Sekretariat.

Dine opgaver

Som afdelingsleder får du en central position med ansvar for både drift og udvikling.

Du kommer til at:

  • Sætte den strategiske retning for egne ansvarsområder og sikre en stærk organisatorisk forankring, så initiativer understøtter forvaltningens overordnede mål
  • Indgå aktivt i tværgående koncernspor og samarbejde med øvrige forvaltninger – herunder etablere et tæt samarbejde med Aalborg Kommunes nye CISO for at sikre fuld compliance med gældende sikkerheds- og databeskyttelseskrav
  • Revitalisere forvaltningens AI-innovationscenter med fokus på at omsætte teknologi til konkrete løsninger, der skaber værdi for borgere og organisation
  • Styrke anvendelsen af GIS som strategisk værktøj til planlægning, analyse og beslutningsstøtte på tværs af fagområder
  • Drive fremdrift på tværs af teknologiske områder, herunder digitalisering, automatisering og innovation, for at sikre effektivitet, kvalitet og fremtidssikrede løsninger

Hvad vi forventer

  • Omsætte nationale, regionale og lokale strategier til en konkret og relevant kontekst for Teknik og Miljø
  • Tage ansvar for personaleledelse og faglig udvikling af tre teams med fokus på motivation, kompetenceudvikling og trivsel
  • Sikre effektiv drift og høj servicekvalitet på tværs af alle områder
  • Skabe rammer for tværfagligt samarbejde og styrke en kultur præget af åbenhed og samarbejde
  • Udøve procesledelse og sikre fremdrift i komplekse opgaver og udviklingsprojekter
  • At du kan skabe merværdi i løsningen af Teknik og Miljøs kerneopgaver

Din profil

Uddannelse og erfaring

  • Relevant videregående uddannelse inden for IT, digitalisering, datavidenskab, offentlig administration – eller tilsvarende
  • Lederuddannelse er et plus
  • Erfaring med strategisk, taktisk og operationel ledelse – gerne fra en politisk styret organisation
  • Personaleledelse og udvikling af tværfaglige teams
  • Ledelse inden for informationssikkerhed og GDPR, herunder evnen til at omsætte komplekse krav til praktiske løsninger
  • Forståelse for digital transformation og teknologier som AI og automatisering
  • Erfaring med GIS eller interesse for at tilegne sig viden
  • Kendskab til kantinedrift er ikke et krav, men forståelse for tværgående samarbejde er en fordel

Kommunikation og personlige egenskaber

  • Stærke formidlingsevner – både mundtligt og skriftligt
  • Struktureret, beslutningsdygtig og skaber overblik – også i komplekse situationer
  • Relationsskabende og motiverende leder med fokus på trivsel og faglig udvikling
  • Styrke og handlekraft – bevarer roen under pres og sikrer fremdrift

Hvad kan vi tilbyde?

  • En nøgleposition med stor strategisk betydning for den digitale udvikling i Teknik og Miljø og på tværs af Aalborg Kommune
  • Deltagelse i interne og eksterne lederfora med strategiske drøftelser og vidensdeling
  • En arbejdsplads med mening, hvor dine indsatser skaber reel værdi for borgere og medarbejdere
  • Et stærkt fagligt miljø med mulighed for at drive udviklingen af AI, informationssikkerhed, GDPR og GIS
  • Fokus på fleksibilitet, samarbejde og en sund balance mellem arbejde og privatliv
  • Gode personlige udviklingsmuligheder

Løn og ansættelsesvilkår

Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst og forventes at udgøre omkring 700.000 kr. årligt, med mulighed for forhandling afhængigt af kvalifikationer og erfaring.

Kontakt

Hvis du er interesseret i stillingen og har behov for yderligere uddybning af opgaverne, stillingens indhold eller andre oplysninger, opfordrer vi dig til at kontakte administrationschef Per Bech på tlf.: 2520 2105, indtil den 10. januar 2026, derefter kan teamkoordinator Johnny Lydum kontaktes på tlf.: 2520 2129 eller teamkoordinator Rolf Henrik Vestergård på tlf.: 2452 4396

Ansøgningsfristen er søndag den 25. januar 2026.

Der forventes afholdt 1. samtaler torsdag den 5. februar og 2. samtaler onsdag den 11. februar 2026.
Mellem 1. og 2. samtale vil kandidater, der går videre, blive bedt om at gennemføre en kompetenceprofiltest og eventuelt en case.
Forventet opstart er den 1. april 2026 eller efter aftale.

Supplerende information

Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Ansøgningen vedhæftes samt bilag i begrænset omfang (CV og eksamensbevis).

Forud for ansættelse, indhenter vi reference.

Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder

Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Gem job