Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på StepStone vil fungere korrekt.
Leder til investeringsanalyse
Afdelingsleder for Investeringsanalyse – vær med til at forme de beslutninger, der udvikler Danmarks energisystem
Du får en central rolle i Energinet, i en afdeling der har en bred kontaktflade i organisationen. Du vil lede og udvikle vores samfundsøkonomiske analyser og understøttende modellering af det danske energisystem, der har en central rolle for Energinets investeringsbeslutninger i både el-, gas- og brinttransmissionsnettet. Den accelererede grønne omstilling stiller store krav til at vi fortsætter videreudviklingen af vores analysemiljø, så vi kan understøtte tilvejebringelsen af ny infrastruktur i højt tempo. Du bliver en del af et engageret miljø, hvor både ledere og medarbejdere arbejder på tværs, deler viden og tager ansvar for at skabe et energisystem, der er klar til fremtiden.
Vi arbejder tæt sammen og skubber hinanden fagligt fremad. Vi er nysgerrige, deler viden og finder styrke i det fælles ’vi’. Du bliver en del af et miljø, hvor ordentlighed og tillid er grundlæggende værdier – og hvor vi samtidig har højt humør og stærk lyst til at forbedre vores metoder og modeller.
En afdeling, der sætter retning for analyserne bag den grønne omstilling
I Investeringsanalyse understøtter du en helhedsorienteret samfundsøkonomiske udvikling af energisystemet. Afdelingen har ansvaret for markedssimuleringer og samfundsøkonomiske analyser til fx konkret investeringsbeslutninger i ny infrastruktur og effekttilstrækkelighedsvurderinger. Du arbejder i Fredericia – tæt på resten af organisationen og centrale samarbejdspartnere.
Du leder en specialiseret analyseafdeling og sætter retning for metoder og modeller
Som afdelingsleder får du ansvar for at:
- Lede og udvikle en højt specialiseret afdeling af analytikere
- Sikre kvalitet og relevans i de gennemførte analyser
- Bidrage til strategiske beslutninger om fremtidige investeringer i energiinfrastrukturen
- Analysemetoder og værktøjer udvikles, så de understøtter hurtige og helhedsorienterede beslutninger.
- Styrke samarbejdet med interne og eksterne aktører
- Navigere i en sektor præget af politiske og markedsmæssige forandringer og håndtere de usikkerheder, der følger med
Noget af det bedste er, at vores analyser rent faktisk gør en forskel. Det føles meningsfuldt at se, at vores arbejde direkte påvirker beslutninger om fremtidens energiinfrastruktur.
Efter 6–12 måneder har du skabt tydelig retning og stærkt samarbejde
Vi forventer, at du:
- Har etableret en klar retning for afdelingens arbejde
- Har fået sikret et styrket tværgående samarbejde om udvikling af analyse- og modelværktøjer med brug af nye teknologiske muligheder
- Har bidraget til hurtigere og endnu mere sikre beslutningsprocesser
- Har skabt overblik over roller, ansvar og de arbejdsstrømme afdelingen bidrager i
- Har prioriteret analyserne, så vi arbejder mere helhedsorienteret og genbruger viden, hvor det giver værdi
Du har analytisk tyngde og erfaring med at udvikle mennesker
Vi søger dig, der:
- Har en relevant kandidatgrad, fx økonomi eller energiplanlægning
- Har mindst 5 års erfaring med samfundsøkonomi eller energimarkeder
- Har dokumenteret ledererfaring og/eller lyst til at udvikle team og samarbejde
- Har stærke analytiske evner og erfaring med komplekse modeller
- Taler og skriver flydende dansk og engelsk
Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV senest 31. januar 2026. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen. Vi forventer at holde 1. samtale online i uge 6 og 2. samtale i Erritsø i uge 7 og 8.
Er du nysgerrig på din kommende leder eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til Jakob Rosenberg Nielsen på tlf. 24 48 52 92 (ikke tilgængelig i uge 2 og 3).
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.
Du bliver en del af Energinet Systemansvar, hvis kerneopgaver er at indpasse vedvarende energi, sikre lige adgang til nettene, udvikle markedsdesign, overvåge og balancere transmissionsnettet og at varetage forsyningssikkerheden i Danmark.
Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål, hvor vi forsyner Danmark med el og gas, og omstiller energisystemet til grøn energi.
I en god balance mellem dine ønsker og værdien for Energinet får du stor indflydelse på hvor og hvornår du løser dine arbejdsopgaver. Læs mere om vores fleksible medarbejderfordele, der også inkluderer en aktiv personaleforening, en attraktiv forældrepakke, hjemmearbejdsplads og -udstyr, seniorordning mv.