Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on StepStone will work correctly.
Klubleder – for hele Ballerup Kommunes klubområde
Vil du stå i spidsen for Ballerup Kommunes klubtilbud? Brænder du for at skabe gode, spændende tilbud til kommunens børn og unge? Og kan du lede et team af kompetente og dygtige pædagogiske ledere? Så læs med her…
Ballerup Kommune er en ambitiøs kommune, der netop har besluttet at omorganisere klubområdet for at sikre en stærk fælles faglig og pædagogisk forankring og endnu stærkere tilbud til kommunens børn og unge. Derfor søger man en leder, der kan og vil gå forrest i denne forandrings- og udviklingsproces, og som sammen med både børn og unge, medarbejdere og pædagogiske ledere kan udvikle nye attraktive og velfungerende aktiviteter og tilbud til de mere end 2000 børn og unge, der benytter sig af tilbuddene. To vigtige opgaver bliver også at etablere en ny forældrebestyrelse og at arbejde med børn og unges demokratiske dannelse gennem øget inddragelse.
Du får ansvaret for hele klubområdet og et samlet budget på ca. 46,5 mio. kr. Du bliver leder for 11 pædagogiske ledere.
Det er en spændende og kompleks ledelsesopgave, der kræver, at du er en dygtig leder, som med stor tillid, med respekt for det eksisterende og med klare hjørneflag og forventninger til det nye kan skabe følgeskab i en stor organisation.
Du skal skabe en stærk ny organisation og et stærkt ledelsesteam, hvor de pædagogiske ledere, der er tæt på dagligdagen, trives og samarbejder på tværs for at sikre de bedst mulige tilbud. Et team, hvor man løfter blikket og byder ind i fællesskabet.
Du skal som klubleder sikre en stærk relation til alle de eksterne samarbejdspartnere i bl.a. foreningslivet, i andre dele af den kommunale kontekst og andre relevante eksterne interessenter. De pædagogiske ledere og medarbejderne vil tage en del af det praksisnære samarbejde i dagligdagen, men det er vigtigt, at du som klubleder understøtter dette arbejde med gode og stærke samarbejder og partnerskaber.
Du bliver en del af Center for Dagtilbud, Skoler og Klubbers store ledelsesteam og skal sammen med dine ledelseskolleger fra både dagtilbud, skoler og resten af hele Børne- og Ungeområdet sikre sammenhænge på tværs, så kommunens børn og unge oplever, at deres liv hænger sammen.
Du har indgående viden om klubområdet og forståelse for fritidspædagogikkens mulighedsrum og betydning. Du er en dygtig leder med et stærkt strategisk og helhedsorienteret blik. Du kommer med stor ledelseserfaring – gerne med ledelse af ledere, med en relevant uddannelse og med stor veneration for hele Børne- og Ungeområdet. Du er nysgerrig og imødekommende, kommunikerer tydeligt i både skrift og tale og begår dig relevant i stillingens mange forskellige arenaer.
Du kan læse meget mere om jobbet og rekrutteringsprocessen i den uddybende job- og personprofil (pdf). Du er ligeledes meget velkommen til at kontakte centerchef Per Kensø på tlf. 2370 6330 eller partner i Genitor Jesper Lund Madsen på tlf. 2289 8525 eller jlm@genitor.dk.
Ansøgningsfristen er kl. 23:59 den 14. januar 2026.