For­ret­nings­chef

Svane Køkkenet Aarhus søger Forretningschef.

Jobbet

Vores nuværende Forretningschef tiltræder ny funktion i koncernen, hvorfor vi nu leder efter hans afløser. Vi søger en ambitiøs og resultatorienteret Forretningschef med stærke lederevner og med passion for at skabe vækst, trivsel og byens bedste kundeoplevelser. Du får det overordnede ansvar for forretningen, herunder privatkunde-salg, håndværkssalg, typehuse, boligforeninger og mindre projekter. Du bliver ansvarlig for butikkens drift, budget og vækst, med direkte reference til direktionen.

Dine vigtigste opgaver

  • Overordnet ledelse og udvikling af forretningen ift. Svane Køkkenet Midtjyllands strategi.
  • Tag lederskabet, driv butikken mod markante vækstresultater, skab en stærk kultur –og fejr succeserne sammen med teamet.
  • Coaching, sparring og udvikling af medarbejdere, rekruttering og oplæring af nye medarbejdere.
  • Bistå ved komplekse kundecases.
  • Tæt samarbejde og koordinering med vores leverings - og montageafdeling.
  • Effektivisering og udvikling af salgsprocessen
  • Sikre et godt og tæt samarbejde med kunder, samarbejdspartnere og leverandører.
  • Sikre optimal kundetilfredshed og -oplevelser i alle salgets faser.

Forventninger til dig

Du kommer enten fra branchen eller på anden måde, har vist gode og veldokumenterede salgs-og ledelsesresultater. Du har arbejdet med komplekst salg i byggebranchen og ved, hvordan man bygger en positiv salgskultur, der motiverer og skaber resultater – hver dag. Du er drevet af mennesker, tænker som en købmand og ved at kunderne er vores vigtigste ambassadører. Lokalt kendskab til Aarhus og Østjylland er en klar fordel.

Hvad vi kan tilbyde dig

Bliv en del af en koncern med seks forretninger, en større ledergruppe og en stærk detailorganisation. Få indflydelse på koncernstrategier og ikke mindst eksekveringen lokalt og på tværs. Du kommer til at arbejde i et af Danmarks stærkeste køkkenbrands, hvor vi leverer køkkenoplevelser i særklasse. Svane Køkkenet Aarhus er kendetegnet ved en dygtig og stabil organisation, med høj grad af faglighed.

Vi prioriterer samarbejde højt og tilbyder gode personlige udviklingsmuligheder. Din løn er attraktiv og forhandles individuelt efter kvalifikationer.

Videre forløb

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Adm. Direktør Morten Pank på 5086 7000, eller Bestyrelsesformand Flemming Engstrup på 2372 6531.

Samtaler vil blive afholdt løbende, og tiltrædelse er efter aftale.


Svane Køkkenet Midtjylland A/S består af 6 flotte forretninger, fra kyst til kyst i Holstebro, Herning, Silkeborg, Viborg, Randers og Aarhus. Vores 90 dygtige og dedikerede Svane kollegaer arbejder hver dag på at give vores kunder den ekstra Svane oplevelse, som hænger sammen med både vores rådgivning og kvalitet. Vi arbejder samtidig konstant på at nytænke og skabe fremtidens bedste køkken forretninger.

Gem job

Svane Køkkenet Aarhus

Arbejdssted

Aarhus V

Vigtige datoer

Indrykket:
8. januar 2026
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Fastansættelse
Hjemmearbejde:
Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid