Dag­til­bud­s­le­der til Bør­ne­hu­set Hyl­de­mo­sen


Vil du stå i spidsen for et lille, trygt og fagligt stærkt fællesskab – tæt på børn, personale og praksis?

Børnehuset Hyldemosen søger en nærværende og fagligt ambitiøs leder, der vil være med til at videreudvikle kvaliteten i vores pædagogiske arbejde – i et hus, hvor alle kender hinanden og fællesskabet er tæt.

Vi leder efter dig, der ser værdien i det nære samarbejde med både personale og forældre, og som trives i en overskuelig hverdag, hvor der er tid til relationer, faglighed og nærvær.

Hos os får du et lederjob, hvor faglig ledelse tæt på praksis ikke bare er et mål, men en naturlig del af hverdagen.

Fokus på lokal faglig ledelse

I Herlev Kommune investerer vi fra 2026 i lokal faglig ledelse, fordi vi ved, at børns første erfaringer med leg og venskaber danner fundamentet for et godt børneliv. For os er det vigtigt, at alle børn oplever glæde, omsorg og nærvær i trygge og udviklende fællesskaber. Det kræver ledere, der er tæt på praksis og personale.

Som led i en større indsats opdeles den nuværende institution Troldemosen/Hyldemosen, der i dag består af to afdelinger på hver sin matrikel. Fremover bliver de to afdelinger til selvstændige institutioner hver med sin egen leder. Med opdelingen ønsker vi at styrke den lokale identitet yderligere og skabe endnu bedre rammer for nærvær i hverdagen for både børn, forældre og medarbejdere.

Børnehuset Hyldemosen er en veletableret institution, hvor den pædagogiske faglighed er høj og engagementet for børnene er højt. Som ny leder i Hyldemosen vil du skulle starte med at stikke en finger i jorden og facilitere en faglig udvikling, der ligger i forlængelse af den faglige udvikling, der allerede er i gang.

Om Børnehuset Hyldemosen

Børnehuset Hyldemosen er et lille hus bestående af én vuggestue- og to børnehavegrupper. For os er det nære vigtigt, hvilket blandt andet kommer til udtryk i, at vi alle kender hinanden og samarbejder på tværs af grupperne. Vi har en stærk kultur for at være et samlet hus, og vi oplever, at netop dette er med til at udvikle vores faglighed med udgangspunkt i institutionens børn.

Som personalegruppe er vi sammentømret og vi bidrager til hinandens faglige udvikling. Ved uenigheder er vi opmærksomme på at være lyttende til hinandens perspektiver og har respekt for forskelligheden. Vi trives i vores arbejde og bidrager aktivt med perspektiver på tværs af børnegrupperne.

Da Hyldemosen er et lille hus, skal du som leder være parat til at træde til ved uforudsete udfordringer. Vi søger en leder, der er tæt på praksis, kender børn og forældre, og derfor er det nemt og naturligt for dig at træde til, når behovet opstår.

Vi har et godt samarbejde med vores naboinstitution Troldemosen, og det ønsker vi at fortsætte med. Vi ser det givtige i at have fælles faglige oplæg og indspark udefra. Samtidig har vi undertiden benyttet Troldemosens fysiske faciliter.

Børnehuset Hyldemosen er en DGI-certificeret institution, og vi søger derfor også en leder som støtter op om fokusset og interessen i børnenes motoriske udvikling.

I hverdagen har vi et særligt fokus på ICDP, Low arousal, mentalisering, langsom pædagogik, rutiner, krop og bevægelse, det gode måltid og sanseintegration.

Ledelse med tid og rum til faglighed

Som leder i Hyldemosen får du mulighed for at arbejde med faglig ledelse i praksis. Du bliver desuden en del af et stærkt ledernetværk i Herlev Kommune, hvor vi prioriterer refleksive dialoger og fælles udvikling. I ledergruppen er vi i gang med et kompetenceforløb med fokus på faglig ledelse og fælles sprog for ledelse af kvalitet i dagtilbud.

Vi ved, at høj kvalitet kræver tid til forberedelse og evaluering. Derfor er der som noget nyt afsat midler til at finansiere én times ugentlig forberedelsestid til alt pædagogisk personale. Du vil skulle stå i spidsen for at lede de lokale rammer herfor.

I Herlev Kommune investerer vi herudover i forberedelsestid til alle pædagogiske medarbejdere. Denne skal du være med til at rammesætte i Børnehuset Hyldemosen.

Vi søger dig, der

  • har et anerkendende og inkluderende børnesyn
  • er nærværende, lyttende og parat til at tage aktiv del i vores hverdag. Du giver samtidig plads til spas
  • kan understøtte den gode faglighed og det store engagement, der allerede er til stede og kan inspirere til videreudvikling af vores faglighed
  • gerne har erfaring med ledelse af dagtilbud og gerne en diplomuddannelse i ledelse – eller lyst til at tage den
  • vil støtte op om vores gode rammer og arbejdsvilkår
  • er med på beatet omkring ny pædagogisk tænkning og rollemodel i at gå forrest
  • der er deltagende og nysgerrig på vores praksis og aktiviteter
  • brænder for læringsledelse, medarbejderudvikling og har erfaring med personaleledelse
  • er uddannet pædagog med erfaring fra 0-6-årsområdet.

Vi tilbyder dig

  • et lederjob med mulighed for stor faglig og personlig udvikling
  • gode sparringspartnere i et kompetent ledernetværk
  • en arbejdsplads med fokus på trivsel, samarbejde og høj faglighed
  • et lokalt højt engagement for vores kerneopgave
  • en institution, hvor vi som personale gerne vil hinanden

Det praktiske

Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Løn aftales efter principperne for ny løn. Straffe- og børneattest indhentes ved ansættelse.

Ansøgningsfristen er den 22. januar kl. 8.00. Vi forventer at afholde første samtalerunde den 27. januar og anden samtalerunde den 29. januar.

Få mere at vide

Du kan læse mere om Børnehuset Hyldemosen på vores hjemmeside.

Vi opfordrer dig også til at besøge os – kontakt leder af dagtilbudsområdet Annette Lohmann på 51 27 83 97 for at aftale et besøg. Du kan også kontakte Annette, hvis du har yderligere spørgsmål.

Mød vores medarbejdere

herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Om Herlev

Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Gem job