Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on StepStone will work correctly.
VP of Finance – nøgleposition i international SaaS-koncern
Trives du i en rolle med stort ansvar, høj grad af indflydelse og tæt samarbejde med både ledelse og salg? Har du lyst til at være finansielt omdrejningspunkt i en international softwarekoncern med selskaber i Danmark og USA? Så er dette en unik mulighed.
Om rollen
Som vores nye VP of Finance i Sleeknote og Drip får du det samlede økonomiansvar for en international SaaS-koncern med to stærke digitale produkter. Du bliver en central sparringspartner for CEO og en fast del af ledergruppen, hvor du får stor indflydelse på strategiske og kommercielle beslutninger.
I Danmark er du den eneste dedikerede medarbejder i økonomi og administration, mens en stærk finance-kollega i USA håndterer den daglige drift og månedsafslutninger dér. Rollen kombinerer strategisk ansvar med hands-on opgaver, hvor du sikrer, at automatiserede processer fungerer optimalt.
Der er mulighed for en længere og tryg overdragelsesperiode, så du behøver ikke have erfaring inden for alle områder fra dag ét.
Dine hovedopgaver
Økonomistyring & rapportering
-
Samlet ansvar for økonomi på koncernniveau (DK & US)
-
Konsolidering, månedsrapporter og præsentation for ledelsen
-
Budgetter, forecasts og økonomiske scenarier
-
Udarbejdelse af årsrapporter i samarbejde med revisor
Hands-on økonomiopgaver
(driften er automatiseret, men kræver løbende kvalitetssikring)
-
Sikre korrekt kontering og afstemninger
-
Overvågning og godkendelse af betalinger
-
Opsyn med automatiserede workflows og økonomisystemer
-
Lokalt kontaktpunkt for drift og administrative processer
Kommerciel sparring – tæt samarbejde med ledelse og salg
-
Finansielle analyser, der understøtter salg og forretningsudvikling
-
Aktiv deltagelse i prissætning, rabatstrukturer og kundevilkår
-
Evaluering af salgskampagner, go-to-market-modeller og lønsomhed
-
Samspil med salgsledelsen om pipeline, ARR-udvikling og nøgletal
-
Bidrage til datadrevet beslutningstagning i hele organisationen
Compliance, skat & legal koordinering
-
Skat og moms i samarbejde med eksterne rådgivere
-
Overordnet ansvar for finansiel compliance i DK og US
-
Første kontaktpunkt for juridiske spørgsmål og GDPR (sammen med teknik og eksterne partnere)
Administrativ HR & interne systemer
-
Lønkørsel og HR-administration (kontrakter, dokumenter m.m.)
-
Ikke ansvar for rekruttering eller HR-udvikling
-
Vedligehold af økonomi- og administrationens tech stack
Din profil
Du er sandsynligvis:
-
Erfaren fra økonomifunktion i SaaS, tech eller international B2B
-
God til at kombinere strategisk blik med hands-on opgaver
-
Analytisk stærk og vant til at arbejde med nøgletal, ARR, churn og kommercielle beslutninger
-
Tryg i samarbejde med både salg og ledelse
-
Struktureret, nysgerrig og god til at skabe overblik – også når meget kører automatisk
Det er ikke et krav, at du kan det hele fra første dag. Med en solid onboarding og en generøs overdragelsesperiode bliver du grundigt introduceret til forretning, produkter og systemer.
Vi tilbyder
-
En central ledelsesrolle i en international softwareforretning
-
Tæt og direkte samarbejde med CEO, ledergruppe og salgsledelse
-
En high-impact rolle i en agil og kompakt organisation
-
Mulighed for at sætte dit præg på forretningsmæssige og finansielle beslutninger
-
En længere, struktureret overdragelsesperiode
-
Et arbejdsmiljø med stor frihed, tillid og fleksibilitet
Lyder det som dig?
Upload din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.