Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på StepStone vil fungere korrekt.
Projektudviklingschef
Aktiviteten er høj – og den stiger. Derfor udvider vi teamet og søger en projektudviklingschef. I denne stilling vil du få ansvaret for projektets forløb, fra de indledende myndighedsgodkendelser til den endelige overdragelse til enten private købere eller investorer. Du vil stå for både ledelse og økonomisk styring af projekterne, hvor dine opgaver vil spænde fra konceptudvikling og projektering til udførelse og udlejning/salg. Dine primære fokusområder vil være bolig- og/eller hotelprojekter, og du vil blive en del af vores projektudviklingsafdeling, som har ansvaret for at drive udviklingen af Gefion Groups ejendomsudviklingsprojekter. Stillingen refererer til udviklingsdirektøren.
I Gefion Group er vi et team af 19 dedikerede medarbejdere, der siden 2013 har arbejdet med projektudvikling og gennemført mere end 21 projekter. Vores gennemsnitlige anciennitet blandt medarbejderne er 6 år, hvilket afspejler en stabil organisation med stor erfaring.
Vores virksomhedskultur er kendetegnet ved en uformel, samarbejdsorienteret tilgang med en flad struktur og korte beslutningsveje, hvor du fra første dag får både ansvar og frihed i dit arbejde.
Kvalifikationer
Der stilles ikke specifikke krav til uddannelse, men vi kunne forestille os, at du har en uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør, konstruktør, arkitekt, jurist, mægler eller fra de økonomiske fag, kombineret med mindst 5 års erfaring i branchen. Det er vigtigt, at du har relevant erfaring inden for projektudvikling, gerne med fokus på bolig- og/eller hotelprojekter. Du har en god forståelse for de forskellige faser i et udviklingsprojekt, og du trives med at drive projekterne fremad, finde løsninger og navigere i samarbejdet mellem projektets interessenter. Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med at opsøge og identificere nye projektmuligheder samt indgå de nødvendige aftaler i forbindelse hermed.
Byggeteknisk forståelse kan være en fordel, og du har erfaring med både projekteringsledelse og forhandlinger med rådgivere. Du arbejder systematisk og struktureret og har fokus på deltaljer, resultater og kan kommunikere effektivt med mennesker på tværs af forskellige fagligheder. Du er en engageret holdspiller med et stort selvstændigt drive, der aktivt opbygger relationer både internt og eksternt, og skaber tillid omkring dig. Det er desuden en forudsætning, at du behersker dansk, og er velformuleret på engelsk, både i skrift og tale.
Vi tilbyder
En nøgleposition i en spændende virksomhed med dygtige kollegaer og rige muligheder for både personlig og faglig udvikling. Vores arbejdskultur er uformel med vægt på integritet, professionalisme, handlekraft og et stærkt socialt fællesskab. Vi tilbyder desuden en konkurrencedygtig lønpakke, der matcher dine kvalifikationer.
Tiltrædelse snarest muligt.
Det primære arbejdssted er Gefion Groups kontor beliggende Østergade 1, 1100 København K.
Ansøgning og proces
Vi afholder samtaler løbende med relevante kandidater. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte udviklingsdirektør Bjørn Opstrup Laursen på telefon +45 28 25 25 23.
Vi behandler din ansøgning og CV fortroligt og beder dig søge jobbet via linket "Ansøg" på denne side.
Kort om Gefion Group
Gefion Group har siden 2013 beskæftiget sig med ejendomsudvikling og har specialiseret sig i både ombygninger og nybyggeri. Derudover har vi siden 2023 beskæftiget os med energirelaterede projekter, herunder solcelleparker, batterianlæg og faciliteter indenfor e-mobility.
Siden 2013 har vi udviklet og færdiggjort mere end 21 projekter bestående af +2.500 boligenheder samt andre anvendelsesformater, f.eks. daginstitutioner, fitnesscentre, dagligvarebutikker, caféer, kontor, butikker osv.
Vores aktuelle pipeline af projekter består af mere end 500.000 m2 bolig og hotel, som efter planen skal udvikles i perioden 2026-2033.
Jobbet søges via QuickApply