Vi­ceskole­le­der søges til Husum Danske Skole

Tiltrædelse pr. 1. maj 2026 eller snarest derefter


Møder du hverdagen med et smil – og har du hjertet med på arbejde? Så er du måske vores nye viceskoleleder på Husum Danske Skole.

Om Husum Danske Skole

Husum Danske Skole ligger smukt placeret lige ud til Vadehavet i Nordfrisland, Tyskland – en kulturskabende dansk grund- og fællesskole med klasser fra 1. til 10. årgang. Skolen har ca. 260 elever og er en del af et fællesskoledistrikt med samlet ca. 460 børn. På 7. klassetrin samles eleverne fra distriktets skoler på Husum Danske Skole.

Vi er 41 engagerede medarbejdere, der arbejder målrettet for at skabe den bedste skole for vores elever – med fokus på faglighed, trivsel og fællesskab. Hos os møder børnene åbne døre, bliver set og anerkendt, og vi værner samtidig om en god og bæredygtig arbejdsplads.

Skolen ligger centralt i et aktivt dansk miljø med dagtilbud, fritidshjem, sports- og foreningsliv samt den danske kirke som nære naboer. De korte veje er et stærkt symbol på det tætte fællesskab i Husum.

Stillingen

Efter en overgangsfase, hvor vores tidligere viceskoleleder er tiltrådt som skoleleder, søger vi nu en ny viceskoleleder. Du bliver en del af et engageret og udviklingsorienteret ledelsesteam og får sammen med medarbejderne mulighed for at sætte retning og skabe udvikling for børnenes trivsel og læring.

Udgangspunktet for skolens arbejde er dansk pædagogik med fokus på sprog og kultur, kombineret med det unikke sydslesvigske fællesskab, hvor kulturmøder ses som en styrke og en berigelse.

Som viceskoleleder vil du – ud over ledelsesopgaven – også have undervisning, hvilket giver en varieret hverdag med både pædagogiske og ledelsesmæssige opgaver.

Du bliver en del af Dansk Skoleforening for Sydslesvig, der omfatter 40 skoler og 54 dagtilbud. Foreningen har en stærk centraladministration, som varetager en stor del af de administrative opgaver, og du indgår desuden i et ledernetværk med andre skoleledere med fokus på faglig sparring og udvikling.

Vi tilbyder

  • En skole med glade og dygtige elever
  • Et arbejdsmiljø præget af trivsel, anerkendelse, loyalitet og humor
  • En aktiv og engageret forældrekreds og et velfungerende samarbejdsråd
  • Mulighed for at præge skolens udvikling og være en del af et stærkt dansk fællesskab
  • En afvekslende hverdag med mange udviklingsmuligheder

Vi søger en viceskoleleder, som

  • er empatisk, loyal og har hjertet på rette sted
  • har erfaring fra skoleverdenen og gerne ledelseserfaring
  • arbejder anerkendende og dialogbaseret i samarbejdet med medarbejdere, forældre og elever
  • har interesse og flair for administrative opgaver og kan bevare overblikket i en travl hverdag
  • skaber trivsel og udvikling – både fagligt og socialt
  • kommunikerer tydeligt og har en åben og ærlig ledelsesstil
  • er en holdspiller, der ser forskellighed som en styrke
  • arbejder sikkert med IT og Office-pakken
  • bidrager med fleksibilitet, nærvær, entusiasme og gerne humor
  • har lyst til at blive en aktiv del af det danske mindretals fællesskab
  • er stærk i tysk og dansk og har en anerkendt læreruddannelse

Praktiske oplysninger

  • Tiltrædelse: 1. maj 2026 eller snarest derefter
  • Ansøgningsfrist: 20. februar 2026 kl. 12.00
  • Der forventes at indkaldes til samtaler mandag aften den 9. marts
  • Ugentlig arbejdstid: 27 timer (undervisningstimer)
  • Lønindplacering: Speciel overenskomst for skoleledere m.fl.

Yderligere information

Vil du vide mere om stillingen eller ønsker du at besøge skolen, er du velkommen til at kontakte:

Skoleleder Carina Lodberg
Tlf.: +49 (0) 484 17 36 10
Mail: Carina.Lodberg@skoleforeningen.org

Alternativt:
Skolechef Søren Neess Priisholm
Tlf.: +49 (0) 461 504 71 13
Mail: soeren.priisholm@skoleforeningen.org

Handicap er ikke en hindring. Ansøgere med handicap, der er lige så kvalificerede som de øvrige ansøgere, har fortrinsadgang til stillingen.

Læs mere om Skoleforeningens behandling af dine personoplysninger i forbindelse med din ansøgning: Ledige stillinger/Oplysningspligt - Dansk Skoleforening (skoleforeningen.org)

Ansøgning med relevante bilag, såsom bl.a. kopier af eksamensbeviser på læreruddannelsen (en betingelse for at kunne søge jobbet) samt udtalelser og angivelse af stilling og jobnummer 13623, sendes elektronisk til job@skoleforeningen.org

Du kan læse mere om Dansk Skoleforening for Sydslesvig på www.skoleforeningen.org.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Gem job

Dansk Skoleforening for Sydslesvig

Arbejdssted

Husum (DE)

Vigtige datoer

Indrykket:
27. januar 2026
Ansøgningsfrist:
20. februar 2026 kl. 12:00

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Fastansættelse
Hjemmearbejde:
Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid