Pro­duk­tions­chef


Har du lyst til at stå i spidsen for produktionen i en ambitiøs møbelvirksomhed hvor kvalitet, håndværk og mennesker er i centrum? Trives du med at være tæt på hverdagen i produktionen – og kan du tage ansvar for en stabil og effektiv drift? Så er det måske dig vi søger som produktionschef til vores bordproduktion i Årre.

Som produktionschef får du det daglige ansvar for produktionen, og bliver en synlig leder i hverdagen. Tyngden i rollen ligger i den daglige ledelse og opfølgning, og du går forrest i at sikre stabil og effektiv drift, høj kvalitet og rettidig levering. Du vil have en vigtig opgave i løbende at identificere og drive implementering af forbedringsinitiativer med fokus på reduktion af produktionsomkostninger.

Du vil som produktionschef referere til CEO, Jesper Tordrup Andersen, og indgå i den øvrige ledergruppe.

Du vil få en nøgleposition og følgende vil fylde i dagligdagen:

  • Overordnede ledelse af ca. 50 medarbejdere i produktionen
  • Sikre overholdelse af produktionsmål med fokus på sikkerhed, leveringssikkerhed, produktionsomkostninger – herunder produktivitet og personaletrivsel
  • Løbende optimering af arbejdsgange, processer og flow i produktionen
  • Fokus på målstyret ledelse igennem afholdelse af tavlemøder og involvering af medarbejderne i løbende forbedringer
  • Lede og udvikle planlægningsfunktionen til næsten niveau understøttet af ERP-systemet
  • Tæt samarbejde med lager, logistik, teknisk afdeling og den øvrige organisation
  • Aktiv deltager i ledergruppen, herunder ugentlige ledergruppemøder

Du er den der får hverdagen til at fungere – og som sikrer, at produktionen leverer så KVIST fortsat kan sætte barren højt og være en foretrukket samarbejdspartner.

Proaktiv og involverende leder med produktion som hjemmebane

Vi leder efter dig der trives i en operationel lederolle og motiveres af at være tæt på mennesker og produktion.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant teoretisk baggrund, som understøtter forståelsen af en produktionsvirksomhed
  • Har erfaring fra en produktionsvirksomhed, og du ved hvordan du sikrer styring og fremdrift
  • Du er faktadrevet i dine beslutninger og er vant til at arbejde med målstyring/KPI’er
  • Du er proaktiv og udfordrer gerne det eksisterende
  • Har ledererfaring og er tydelig, tillidsvækkende og god til at skabe følgeskab
  • Har empati og er nysgerrigt lyttende til andres perspektiver, samtidig med, at du med dit overblik og indsigt, evner at udvise den nødvendige beslutnings- og handlekraft.
  • Du trives med at kommunikere på alle organisatoriske niveauer, herunder på engelsk med dine kollegaer fra udlandet

Det er ikke afgørende for din succes, at du har kendskab til møbelbranchen – så længe du har har en stærk produktionsforståelse, og evner at tage ansvar for produktionens udvikling.

High-end møbelproducent med grøn agenda

KVIST Industries har i mere end 50 år spillet en væsentlig rolle i møbelbranchen. Vi har igennem årene udviklet os fra at være producent til at være en efterspurgt udviklingspartner, der deltager i kundernes forretningsudvikling fra produktidé og udvikling, til produktion og endelig levering – her med ambitionen om at kombinere design, kvalitet og bæredygtighed. Vores kunder er førende skandinaviske møbelbrands og vi varetager derfor bl.a. produktionen af velkendte danske møbelklassikere. Vores ambition er at bidrage til en fortsat udvikling af møbelindustrien, hvor der er respekt for klassikerne og samtidig plads til innovation og nytænkning – til gavn for både kunder, virksomhed og miljø.

Hos KVIST bliver du en del af en virksomhed, hvor kvalitet, ansvarlighed og samarbejde går hånd i hånd.

“Let’s make furniture together” – Interesseret?

Så send os dit CV og beskriv hvorfor det her er jobbet for dig. Du ansøger via knappen ”Ansøg”. Har du spørgsmål, ønsker at høre mere eller foretrækker du bare at sætte ord på din motivation over telefonen, så hold dig endelig ikke tilbage. Ane Bruhn fra Cokonnect kan kontaktes på 20644652 eller på ane@cokonnect.dk.

Jobbet søges via QuickApply.

Gem job

Kvist Industries A/S

Arbejdssted

Årre

Vigtige datoer

Indrykket:
27. januar 2026
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Fastansættelse
Hjemmearbejde:
Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid