Business De­ve­l­op­ment Manager – fra strategi til im­ple­men­te­ring

Join Us and Help Us Redefine the Future of Energy


Vil du drive strategiske projekter i en grøn virksomhed i vækst – og være med til at omsætte ambitioner til konkrete forbedringer og målbare resultater?

BioCirc søger en Business Development Manager, der fra vores kontor i Middelfart skal bidrage til udvikling og optimering af vores biogasforretning gennem analyser og projekter. Rollen skal i samarbejde med organisationen sikre, at initiativer i biogasforretningen identificeres, kvalificeres og omsættes til beslutninger og implementering.

Du får en central rolle tæt på forretningen og arbejder på tværs af kommercielle og operationelle funktioner. Stillingen egner sig særligt til en konsulentprofil, der trives med at tage ansvar for projekter fra analyse til implementering, og som motiveres af at skabe fremdrift og resultater i en organisation i stor udvikling.

Dine primære ansvarsområder:

  • Identificere og modne nye initiativer i tæt samarbejde med forretningen – fx optimeringsgreb i værdikæden (indkøb, logistik, salg m.m.)
  • Gennemføre analyser af forbedringsmuligheder og deres implikationer for forretningen med henblik på at udarbejde et solidt beslutningsgrundlag
  • Udarbejde beslutningsoplæg og anbefalinger til ledelsen baseret på analyser samt dialog med relevante interessenter internt og eksternt
  • Drive strategiske projekter med ansvar for effektiv implementering

Din profil:

  • Minimum 3 års erfaring fra et konsulenthus eller en tilsvarende projekt- og analyseorienteret rolle
  • Stærke analytiske kompetencer og evne til at strukturere komplekse problemstillinger
  • Komfortabel med at arbejde hands-on i forretningen og drive projekter selvstændigt
  • Gode samarbejdsevner og evne til at kommunikere klart med både kommercielle og operationelle interessenter
  • Motiveret af at arbejde i en grøn virksomhed i vækst, hvor der er kort fra ide til handling

Lokation:

BioCirc’s kontor i Middelfart

Om BioCirc

BioCirc er en af de største producenter af biogas internationalt og en hastigt voksende grøn energivirksomhed. Vores ambition er at bidrage markant til den grønne omstilling ved at udvikle og drive grønne energiplatforme, der integrerer biogas, grønne brændstoffer, CO₂-fangst og -lagring samt elproduktion.

Vi er i gang med at realisere en række spændende projekter, herunder opstart af CO₂-fangst og -lagring i 2026 på fem af vores otte biogasanlæg samt projekter med fokus på at udvide vores geografiske aftryk.

Hos BioCirc tror vi på, at handling skaber forandring, og vi er drevet af ambitionen om at gøre den grønne omstilling til virkelighed.

Interesseret?

Hvis dette lyder som den rette stilling for dig, glæder vi os til at høre fra dig via 'Ansøg'-knappen nederst.

Deadline for ansøgning er 15. februar 2026, men vi gennemgår ansøgninger løbende og lukker stillingen, når den rette kandidat er fundet.

Hvis du har nogen spørgsmål, så kontakt Thomas Tranekær på ttr@biocirc.com.


I BioCirc ønsker vi at skabe og udvikle en arbejdsplads med plads til forskelligheder og mangfoldighed og vi anser diversitet som en styrke, der kan bidrage positivt til udvikling af virksomheden og bidrage til det gode arbejdsmiljø. Derfor opfordrer vi kandidater af alle baggrunde til at ansøge.

Gem job