Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på StepStone vil fungere korrekt.

Kundeservice specialist (m/f/d)
Har du indgående kundeserviceerfaring og motiveres du af tæt kundekontakt samt at yde en god kundesupport - Så er det dig, vi er på udkig efter til vores kundeserviceteam, der består af 5 friske kollegaer i Søborg.
Hvem er du?
- Du er udadvendt, tillidsvækkende og formår at skabe stærke relationer.
- Du har gode kommunikations- og salgs evner og arbejder selvstændigt, effektivt og struktureret med dine arbejdsopgaver.
- Du trives i et dynamisk miljø og er i stand til at håndtere/prioritere flere opgaver ad gangen, uden at miste overblikket.
- Du er glad for at møde kunderne — både via telefon, e‑mail og ansigt til ansigt — og du skaber en god oplevelse uanset kontaktform.
- Du sætter en ære i, at kunderne oplever dig som en serviceminded, positiv og proaktiv person, som følger henvendelser helt til dørs.
- Du er en fleksibel og glad team player, som støtter op om dine kollegaer.
Faglige kvalifikationer
- Du har erfaring med komplekse kundeservice opgaver.
- Du er fortrolig med MS Office pakken og det er en fordel, hvis du har erfaring med SAP.
- Du er nysgerrig/dygtig til IT, da vi arbejder på flere forskellige platforme.
- Det er vigtigt at du behersker engelsk og dansk både skriftligt og mundligt, da vi har kollegaer i mange dele af verden.
- Du har god procesforståelse og kan tænke ud af boksen.
- Kendskab / erfaring med laboratoriebranchen er en fordel, men ikke et krav.
Sådan vil du trives og gøre en forskel
Din fornemste opgave er at yde vores kunder (eksternt/internt) en professionel og kvalificeret service, når de henvender sig via telefonen, internettet eller pr. e-mail. Typisk henvender kunderne sig for at lægge en ordre, få status på en ordre eller for at få vejledning omkring vores produkter.
I mødet med kunden, er det din opgave - i tæt samarbejde med Sales Support og Account Managers - at rådgive kunden og afdække muligheder for mersalg. Når ordren er lagt i vores SAP system, er det teamets ansvar, at følge op på varens vej ud til kunden ved bl.a. tæt opfølgning på estimerede leveringstider samt åbne ordre.
Der vil desuden være en bred vifte af øvrige opgaver, herunder håndtering af faste fokuskunder, som du har særligt kendskab til og overblik over, besvarelse af forespørgsler på certifikater, opfølgning på kundemasterdata samt vejledning af vores kunder på webshoppen – eksempelvis i forbindelse med oprettelse af en brugerprofil. Du vil desuden have løbende kontakt med interne medarbejdere fra vores globale teams, når der skal afklares leverancer, produkter, processer eller særlige kundeforespørgsler.
VWR tilbyder
- Et grundigt introduktionsprogram, der understøtter dig i en hurtig og effektiv start på jobbet.
- Klare mål og værdier at arbejde ud fra.
- En aktiv personaleforening og et tæt samarbejde på tværs af organisationen gør, at du hurtigt finder dig til rette blandt dine cirka 55 nye danske kollegaer.
- Mulighed for hybridarbejde efter endt prøvetid.
- Frokostordning med delvis egenbetaling i attraktiv kantine.
- Mulighed for parkering også med adgang til el-ladestander (Clever).
Praktiske oplysninger
Tiltrædelse: Snarest muligt.
Ansøgningsfrist: Vi holder løbende samtaler.