Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on StepStone will work correctly.
Afdelingschef
FOKUS PÅ VIRKSOMHEDENS STORE PROJEKTER OG UDVIKLING AF PROCESSER OG ORGANISATION
Har du erfaring med store projekter og ledelse af en afdeling - eller måske egen virksomhed – inden for installations- eller teknikbranchen? Søger du ansvar og mulighed for at sætte dit præg på tingene, og er du træt af at bruge dine kræfter på rapportering og interne kampe, så har du hos Dan Delektron muligheden for at få det, du søger.
Ledelse af en effektiv driftsorganisation
Dan Delektron A/S er markedsledende specialist inden for lynbeskyttelse, jordingsanlæg, transientbeskyttelse og potentialudligning. Virksomheden har med sin specialviden og sit fokus altid været en vigtig del af byggebranchen og er kendt for høj kvalitet og god service.
Virksomheden er i positiv udvikling, og potentialet vurderes af bestyrelsen og ejerne at være endnu større. Det er derfor besluttet at tilføre yderligere kompetencer til organisationen. Målet er, at Dan Delektrons direktør kan fokusere på den kunderettede del af virksomhedens udvikling, mens ansvaret for den daglige drift og administration fremover skal varetages af en ny afdelingschef.
Du får derfor det samledes ansvar for driftsorganisationen, som består af projektafdelingen, dokumentation og kvalitet, lager og indkøb samt administration, i alt ca. 25 medarbejdere – samt faste underleverandører, der hyres ind efter behov.
Der er tale om en alsidig rolle med alle elementer indenfor virksomhedsdrift – med undtagelse af den opsøgende salgsindsats
Da Dan Delektrons forretningsgrundlag hviler på en effektiv projektgennemførelse og specialiseret faglig viden, vil din primære opgave være at have det overordnede overblik over den samlede projektportefølje samt kendskab til detaljerne i de projekter, hvor der er en særlig kompleksitet eller risiko.
Blandt Dan Delektrons mange kunder findes landets største virksomheder og offentlige institutioner. Virksomheden er invilveret i nogle af landets store infrastrukturprojekter, hvor det forventes, at du selv påtager dig en aktiv rolle som projektchef.
Organisationen er under konstant udvikling og både projektafdelingen og dokumentationsafdelingen vil i løbet af foråret blive styrket med flere ressourcer. Du skal derfor se det som et yderligere plus, at du vil få mulighed for at præge den fremtidige organisering og kultur.
Erfaring med store installations- eller teknikprojekter
Du har en baggrund, som gør, at du kender til de fleste facetter i jobbet – eksempelvis som afdelingschef, projektchef eller teknisk chef hos en af de større installations- eller teknikvirksomheder. Du kan også have opbygget din erfaring som selvstændig, hvorfra du kender til både projektledelse, personaleledelse og økonomi.
Det vigtigste er, at du i kraft af din kompetence, troværdighed og positive energi kan skabe tillid til dine beslutninger blandt kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere.
Fagligt ligger Dan Delektrons arbejdsfelt naturligt tættest op ad el-disciplinen, og det mest oplagte er derfor, at du kommer fra denne del af byggebranchen med en uddannelse som installatør eller måske ingeniør. Det er dog ikke et ufravigeligt krav, såfremt du har relevant erfaring fra beslægtede fagdiscipliner i branchen.
Dan Delektron er en organisation af specialister, og medarbejderne er vant til en flad struktur, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Det er derfor vigtigt, at du jordnær, ukompliceret og trives med en direkte facon, hvor du bygger din autoritet på faglighed og din evne til at løse problemer for dine kolleger ved at bevare overblikket og træffe de vanskelige beslutninger.
Du har erfaring med at udvikle solide processer, der sikrer høj kvalitet i det udførte arbejde, og du arbejder selv struktureret og ved hjælp af de systemer, som virksomheden har valgt til at skabe overblik og vidensdeling mellem kolleger.
Fokus på tilfredse kunder i en flad organisation
Du kan se frem til et stort og alsidigt ansvar i en virksomhed uden politiske dagsordner og snærende administrative regimer, men hvor faglighed og engagement i stedet har skabt en solid succes. Virksomheden er særdeles solid og hviler på stærke samarbejdsrelationer, der betyder, at du ikke skal fokusere på likviditet eller risikoen for at miste det næste projekt, men i stedet kan koncentrere dig om det, der afgør den fremtidige forretning – velgennemførte projekter og motiverede medarbejdere.
Klik på ’Ansøg’ og send os dit CV allerede i dag. Du kan også læse mere på www.dandel.dk eller kontakte Jesper Nielsen hos PeopleLink på 2448 2015, hvis du vil vide mere. Vi ser frem til at høre fra dig!
Vil du vide mere?
Kontakt:
Jesper Nielsen
+45 2448 2015
jn@peoplelink.dk
Læs mere om Dan Delektron
Dan Delektron A/S er et specialistfirma, der arbejder med sikkerhed i elinstallationer. Virksomhedens kerneområder er lynbeskyttelse, jordingsanlæg, transientbeskyttelse og potentialudligning, et område indenfor byggeriet, hvor behovet drevet af den teknologiske udvikling er i kraftig vækst. Dan Delektron A/S har haft dette specialistområde som sit primære fokus gennem mere end 50 år, og kunderne tæller et stort antal af landets absolut største og mest samfundskritiske virksomheder og organisationer. Læs mere på www.dandel.dk