Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på StepStone vil fungere korrekt.
To tekniske chefer
’HEDEKRAFT’ – på den jyske hede er intet givet på forhånd.
Virketrang, handlekraft, fællesskab og fælles ansvar er vokset ud af den midtjyske muld og hede. Omgivelserne kræver noget særligt, og her bunder alting i en sund og stærk grundlæggende kultur, hvor netop det aktive, konstruktive og løsningssøgende er i fokus. Denne kraft kan du nu blive en del af.
Ikast-Brande søger to afdelingschefer til to nyoprettede stillinger. En chef har ansvaret for sektionerne Affald, Park og Vej samt Miljø. Den anden chef har ansvaret for Teknisk Stab, for staben Plan og Udvikling og for sektionen Ejendom og BBR.
Du træder ind i en stabil og kompetent organisation, hvor det ikke altid er de lange diskussioner, de lange skriverier og de tunge processer, der hersker. En kultur, hvor løsningerne findes i dialogen rundt om bordet. Hvor fokus er på resultaterne og på at skabe gevinster for både borgerne og virksomhederne. Her udnytter man kompetencerne og får tingene til at ske.
Du bliver chef for et af de to chefområder med i alt ca. 100 medarbejdere. Du får et meget tæt og forpligtende samarbejde med din nye sidestillede chefkollega og et tæt chefsamarbejde med de resterende tre chefer på Teknik- og Stabsområdet og med cheferne i hele kommunen generelt.
Du bliver leder for sektionsledere og gruppeleder for et stort hold af dygtige medarbejdere. Medarbejdere med stor faglighed, stor anciennitet i kommunen og med lyst og evne til at gabe vidt og tage ansvar for deres opgaver. Du bliver en del af en chefgruppe, hvor man arbejder tæt sammen, og hvor man på trods af forskellige fagområder formår at hjælpe og understøtte hinanden. Du bliver en del af et strategisk lederforum i kommunen, hvor de fælles dagsordener fylder, og hvor det tekniske område har en finger med i spillet næsten hele vejen rundt.
Du kommer til, sammen med direktøren, at servicere og samarbejde med det politiske udvalg og byrådet. Du får en central organisatorisk placering og kommer tæt på hele den kommunale planlægning. Ledelsesrummet er stort, og du forventes både at indtage rummet, at tage ansvaret og at udvide rammerne, så udviklingen i kommunen fortsætter.
Du kommer med relevant ledelseserfaring, en faglighed, der kan understøtte dig i chefrollen, samt en stor nysgerrighed og en lyst til samarbejde. Du har kendskab til kommunal organisering og har politisk tæft og en lyst til at arbejde i et af de mest energiske og udviklingssættende områder i hele den kommunale verden.
Du kan læse meget mere om stillingen i job- og personprofilen (pdf). Hvis du derudover har spørgsmål om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte direktør Kenneth Jensen på tlf. 2113 2415 eller kenje@ikast-brande.dk eller partner i Genitor Jesper Lund Madsen på tlf. 2289 8525 eller jlm@genitor.dk.
Ansøgningsfristen er den 15. marts 2026.
Søg stillingen som afdelingschef for Affald, Vej og Park samt Miljø her:
https://genitor.career.emply.com/apply/afdelingschef-for-affald-vej-og-park-samt-miljo/r7ntta
Søg stillingen som afdelingschef for Teknisk Stab, Plan og Udvikling samt Ejendom og BBR her:
https://genitor.career.emply.com/apply/afdelingschef-for-teknisk-stab-plan-og-udvikling-samt-ejendom-og-bbr/4vw43s