Teamleder for Miljø


Vil du stå i spidsen for et stærkt fagligt miljø og lede dygtige specialister inden for miljøbeskyttelse og varmeforsyning? Har du lyst til at udøve ledelse på et solidt fagligt fundament og være med til at udvikle et team med høje ambitioner?

Aabenraa Kommune er i gang med at styrke organisationen i afdelingen Byg, Natur & Miljø og går fra tre til fire teams. Derfor søger vi en teamleder til Team Miljø, som kunne være dig.

En lederrolle med mening, indflydelse og dygtige mennesker

Som teamleder for Miljø bliver du leder for 14 engagerede og specialiserede medarbejdere, der arbejder med nogle af kommunens mest centrale miljøopgaver – bl.a. inden for landbrug, industri, affald, varme, støj, jordforurening og skadedyrsbekæmpelse.

Du får:

  • et stærkt og velfungerende team, der glæder sig til at få en tydelig, nærværende og faglig leder
  • en central rolle i den nye organisering, hvor du er med helt fra start
  • en afdelingschef og lederkolleger, der prioriterer sparring, fælles retning og din udvikling som leder
  • et job tæt på både borgere, virksomheder og politiske beslutninger

Her leder du ikke ved at være den største specialist – men ved at skabe rammer, retning og sammenhæng, så andre kan lykkes.

Dine vigtigste opgaver

Du får en varieret hverdag med både personaleledelse, faglig koordinering og strategisk udsyn. Dine opgaver spænder bl.a. over:

  • Daglig ledelse, sparring og udvikling af medarbejderne
  • Sikring af trivsel, faglig kvalitet og produktivitet i teamet
  • Budget- og økonomistyring
  • Kvalitetssikring af sager til politisk behandling
  • Samarbejde med eksterne aktører som forsyningsselskaber, virksomheder og landbrugsorganisationer

Derudover får du ansvar for aktuelle udviklingsopgaver, fx:

  • styrket affaldstilsyn
  • ny økonomistyring på brugerbetalingsområdet
  • håndtering af støjforhold omkring Aabenraa Havn
  • implementering af nye digitale løsninger

Om dig

Vi leder efter en person, der har lyst til at lede – og som motiveres af at skabe resultater gennem andre.

Du:

  • har en relevant lang videregående uddannelse
  • har erfaring med ledelse, projektledelse eller faglig koordinering og er klar til lederjobbet
  • har kendskab til miljøområdet og befinder dig godt i den respektfulde myndighedsrolle
  • trives med kompleksitet, prioriteringer og dialog i krydsfeltet mellem faglighed, jura og politik, også når den er svær

Som leder er du:

  • tydelig, synlig og kommunikerende
  • relationsskabende og tillidsvækkende
  • strategisk analytisk og løsningsorienteret
  • god til at delegere og skabe overblik
  • fleksibel i en hverdag med mange forandringer og mange interessenter

Derfor skal du vælge Aabenraa Kommune

Hos os bliver du en del af:

  • en ambitiøs og værdibaseret ledelseskultur
  • et stærkt fagligt miljø med høj grad af samarbejde og kollegialitet
  • en kommune i udvikling, placeret i en attraktiv grænseregion med smuk natur og gode bosætningsmuligheder

Vi arbejder hver dag for at skabe det gode liv – og vi gør det i en organisation, hvor tonen er ordentlig, og hvor ledelse bygger på tillid, nærvær og fælles ansvar.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelsesstedet er Rådhuset, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa. Forventet tiltrædelse 1. maj 2026 eller efter aftale.

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst efter forhandling med den
forhandlingsberettigede organisation.

Det er en forudsætning for jobbet, at du har kørekort til personbil.

Kan du se dig selv hos os?

Du kan læse mere om jobbet i job- og kompetenceprofilen.

Vil du høre mere om stillingen eller har du spørgsmål, kan du kontakte afdelingschef Barbara Frenzel på tlf. 2937 9084.

Ansøgning

Send din ansøgning og relevante bilag via linket senest den 1. marts 2026.

Første samtalerunde afholdes 11. marts og anden samtalerunde 19. marts 2026.

Mellem første og anden samtalerunde udarbejdes en People Tools-personprofil, der inkluderer spørgeskema og en personlig samtale med en konsulent fra Aabenraa Kommune.

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Teamleder.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.

Save job

Aabenraa Kommune

Workplace

Aabenraa

Important dates

Published:
16 February 2026
Application deadline:
1 March 2026

The company offers

Employment type:
Permanent
Remote work:
Not disclosed
Weekly working time:
Full-time