Direktør til in­ter­es­se­or­ga­ni­sa­tion for mennesker med ud­vik­lings­han­di­cap


Som den nye direktør står du i spidsen for en fagligt stærk, politisk ledet og værdibåren organisation med klare mål for fremtiden: Flere medlemmer, flere medlemsaktiviteter og bedre vilkår for mennesker med udviklingshandicap.

Ledelse i en medlemsdrevet organisation

Udviklingshæmmedes LandsForbund (ULF) er en landsdækkende interesse- og fællesskabsorganisation. Hos ULF er mennesker med udviklingshandicap ikke blot målgruppen – de udgør også organisationens politiske ledelse og aktive beslutningstagere.

Organisationens arbejde bygger nemlig på selvrepræsentation og reel medbestemmelse: Når rammer, vilkår og rettigheder drøftes, deltager medlemmerne selv som centrale aktører. Det stiller særlige krav til ledelse og kommunikation. Beslutningsprocesser, formidling og samarbejdsformer er indrettet, så alle kan deltage meningsfuldt med forståelse for både indhold og konsekvenser.

Dit mandat og ansvarsområde

Som den nye direktør får du en central rolle i at understøtte fra kulissen, når frivillige og den øvrige ledelse selv træder ind på arenaen, hvilket de gør både ofte og kompetent. Samtidig evner du også selv at stå tydeligt og troværdigt på ølkassen, på de bonede gulve og i bestyrelses- og frivilliglokalet, så udviklingshandicap kommer på dagsorden i relevante arenaer.

Mere konkret kan du se frem til følgende ansvarsområder og arbejdsopgaver:

  • Bindeled til hovedbestyrelsen og forretningsudvalget herunder omsætte prioriteringer og handlingsplaner til konkrete resultater
  • Politisk interessevaretagelse og opbygning af relationer og partnerskaber herunder finanslov, målplan og indrapportering til Social- og Boligministeriet
  • Støtte og sparre med ULF og ULF Ungdoms forperson, næstforperson, afdelingsledere og medarbejdere
  • Daglige ledelse af sekretariatet og driften
  • Overblik over årsbudget samt økonomi- og ledelsesrapportering herunder projekt- og bevillingsstyring
  • Mødeledelse og konsekvent opfølgning

Der er stor sammenhængskraft og fællesskabsfølelse på kontoret i Vejle, hvor du får fast base; alle brænder for sagen og hjælper hinanden i en dagligdag med mange forskellige opgaver.

Direktør med strategisk og politisk ledelsesansvar

For at lykkes i rollen skal du kunne sikre reel medlemsindflydelse i en organisation, hvor mennesker med udviklingshandicap sætter retningen. Du trives i en frivilligledet organisation, arbejder naturligt tæt på målgruppen og har solid politisk forståelse.

Baggrundsmæssigt har du erfaring med strategisk ledelse og politisk interessevaretagelse. Du bevarer overblikket i en kompleks hverdag og tilpasser tempo og beslutninger til organisationens virkelighed – og formår derfor at omsætte bestyrelsens prioriteringer til tydelig retning, stabil drift og konkrete resultater. Samtidig har du en stærk økonomisk forståelse og skaber sikker sammenhæng mellem budgetter, tilskud, projekter og dokumentationskrav.

Som leder er du rolig, tydelig og beslutningsstærk og opbygger tillid gennem klare processer og konsekvent opfølgning. Rollen kræver desuden, at du kommunikerer stærkt – både i et let og tilgængeligt sprog internt og i en skarp, professionel tone eksternt. Du er sammen med forpersonerne ansigtet udadtil i dialogen med myndigheder, samarbejdspartnere og offentligheden, samtidig med at du giver plads til, at medlemmer og frivillige tager ordet, når beslutningerne træffes.

Den politiske og organisatoriske kontekst

Landsmødet er øverste myndighed og afholdes i ulige år. Her vælges forperson, næstforperson og kasserer og det er her, at målplanen vedtages, som sætter retningen for de kommende år.

ULF har en hovedbestyrelse, som består af 23 medlemmer, hvoraf størstedelen er repræsentanter for lokalkredsene og vælges i forbindelse med kredsenes generalforsamlinger. Hovedbestyrelsen samles seks gange årligt, hvor de bl.a. følger op på målplanen og tager nødvendige beslutninger mellem Landsmøderne. Organisationen arbejder bevidst med tilgængelighed og mødeformer, der sikrer deltagelse og indflydelse for alle medlemmer.

I sekretariatet er der ansatte både med og uden udviklingshandicap. Den daglige ledelse varetages af direktøren i tæt samspil med ledelsen for Administration og Økonomi, Medlemsservice, Udvikling og Kommunikation samt Aktiviteter og Frivillighed. Sekretariatet arbejder tværgående og løser opgaver i fællesskab. Direktøren skal arbejde for at vedligeholde og styrke åbenhed, respekt, psykologisk tryghed og høj faglighed på arbejdspladsen.

Fælles for medlemmer, ansatte og frivillige er passionen for missionen: At styrke medlemmers indflydelse, selv- og medbestemmelse samt deltagelse i samfundet.

Vil du bidrage til den agenda, så glæder vi os til at høre fra dig!

Interesseret?

Send os dit CV og beskriv din motivation for at ansøge via ‘Ansøg'-knappen nederst.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte os:

Søren Brixen, Associate Partner
+45 2463 1115 / soeren@humantrust.dk

Mathias Mortensen, Partner
+45 2796 3436 / mathias@humantrust.dk

Vi arbejder målrettet med at gennemføre processen hurtigst muligt og har derfor ikke en ansøgningsfrist.

Jobannoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Det betyder blot, at processen endnu ikke er afsluttet.

Rekrutteringsprocessen foregår i et fortroligt samarbejde med vores kunder, og alle materialer behandles efter gældende GDPR-regler.


HumanTrust er et passioneret rekrutteringsbureau med mennesket i fokus. Fra vores kontorer i Aarhus, Horsens og København laver vi tillidsfuld rekruttering fra C-level til specialistniveau. Vi forbinder motiverede medarbejdere med ambitiøse organisationer med et særligt fokus på gensidig kemi, fælles ambitioner og matchende værdisæt.

Gem job

HumanTrust A/S søger for Udviklingshæmmedes Landsforbund

Arbejdssted

Vejle

Vigtige datoer

Indrykket:
20. februar 2026
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Fastansættelse
Hjemmearbejde:
Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid