Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på StepStone vil fungere korrekt.
Vil du stå i spidsen for drift, optimering og udvikling af vores forsyningsanlæg?
Har du en stærk teknisk baggrund og erfaring med drift af kedelanlæg, ventilation og forsyningssystemer? Motiveres du af at lede et team, sikre stabil drift og samtidig drive forbedringer? Så kan du være vores nye Forsyningsmester/Utility Manager på SecAnim fabrikken i Assentoft.
Om Daka – vi giver naturens ressourcer tilbage
Hos Daka arbejder vi hver dag for at få mest muligt ud af naturens ressourcer – og give dem tilbage på en ansvarlig måde. Vi indsamler, håndterer og recirkulerer biprodukter fra landbruget og fødevareindustrien, så de kan blive til bæredygtige kvalitetsprodukter som foderingredienser, gødning, biobrændsel og biodiesel.
Som en vigtig del af Danmarks veterinære beredskab hjælper vi med at minimere risikoen for spredning af husdyrsygdomme.
Daka Denmark er en del af SARIA‑gruppen, Europas førende inden for håndtering af animalske biprodukter og organiske restprodukter.
Om rollen
Som vores nye Utilitymanager får du det overordnede ansvar for rensningsanlægget, kedelcentralen og fabrikkens øvrige forsynings- og miljøsystemer, herunder damp, ventilation og trykluft – som alle er afgørende for en stabil produktion og overholdelse af miljøkravene på SecAnim‑fabrikken i Assentoft. I rollen får du ansvar for en bred teknisk portefølje, der omfatter kedler og trykbærende systemer, varmevekslere, pumper, ventilations- og filtreringsanlæg, SCADA‑styringer og avanceret miljøudstyr.
Du får ledelsesansvaret for et mindre team på fem medarbejdere – tre i miljøteamet og 1–2 teknikere i kedelcentralen – og vil samtidig koordinere opgaver med eksterne håndværkere. Rollen indebærer også budgetansvar for eget område. Der er høj grad af frihed i opgaveløsningen, og du skal ikke nødvendigvis være udførende, men derimod sætte den tekniske retning, drive forbedringer og sikre fremdrift. Du bliver en nøglespiller i vores arbejde med øget automatisering, energieffektivisering og LEAN‑baserede optimeringer af både proces- og ventilationssystemer, og du vil ofte stå med komplekse tekniske problemstillinger, hvor vi ikke altid har en standardløsning – og derfor prøver ting af for at finde den bedste.
Du refererer til SecAnims Technical Manager, og du indgår i den tekniske ledergruppe, sammen med vores Maintenance Coordinator, der har ansvar for det samlede vedligehold. Sammen sikrer I, at driften er stabil, og at udviklingen af fabrikkens tekniske setup bevæger sig i den rigtige retning.
Dine primære opgaver
- Sikre, at kedler og forsyningsanlæg opfylder alle drifts- og miljøkrav
- Udarbejde og følge op på afvigelser ved uregelmæssigheder
- Planlægge døgnbemanding af forsyningsvagten
- Koordinere drift af ventilation og forsyningsanlæg tæt sammen med produktionen – herunder damp- og trykluftbehov
- Daglig drift og vedligehold af forsyningsudstyr, ventilationssystemer og tilhørende miljøsystemer
- Ansvar for at forsynings- og miljøsystemer fungerer og optimeres med fokus på energiudnyttelse
Derudover vil du også arbejde med
- Drive forandringsprocesser – herunder systematisk vedligehold og LEAN
- Planlægning og opfølgning på forebyggende vedligehold
- Medvirke i projekter og sikre overholdelse af lovpligtige aktiviteter
- Opfølgning før og efter audits
- Løbende kontakt til service- og forsyningsleverandører
- Afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler (MUS) og løbende udvikling af medarbejder
Hverdagen er kendetegnet ved alsidighed, frihed under ansvar og mulighed for at gøre en forskel. Daka er en seriøs arbejdsplads med fokus på både personlig og faglig udvikling. Vi kan have det sjovt og arbejde – derfor er jeg glad for at møde ind hver dag.
Om dig
Rollen kræver en teknisk dygtig profil, som kan stå sikkert på egne ben og fungere som faglig sparringspartner. Der er mange veje ind i rollen, f.eks. som uddannet maskinmester eller tilsvarende teknisk uddannelses- og håndværksmæssig baggrund. Vigtigst er, at du:
- Har erfaring med drift og vedligehold af kedelanlæg, ventilationssystemer og andre forsyningsanlæg
- Kan lede og motivere et team, træffe beslutninger og sikre fremdrift
- Arbejder struktureret og evner at håndtere både administrative og praktiske opgaver
- Har forståelse for miljøkrav og myndighedsprocesser
- Trives i en rolle med bred berøringsflade og et tæt samarbejde med produktionen
- Er nysgerrig på automatisering og optimering af tekniske systemer
Vi tilbyder
Hos Daka får du en central rolle i at virksomheden kan køre. Du bliver en del af et team, hvor humor, faglighed og samarbejde går hånd i hånd og hvor der er højt til loftet, plads til idéer og rum til udvikling.
Derudover tilbyder vi:
- En arbejdsplads med stor grad af frihed under ansvar
- Dygtige kolleger og sparring på tværs af organisationen
- Mulighed for at præge udviklingen af vores forsyningssystemer – både teknisk og organisatorisk
Hos Daka og SARIA opfordrer vi alle til at søge
Vi værdsætter mangfoldighed og arbejder aktivt for at skabe et inkluderende arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere bliver respekteret og støttet – uanset køn, alder, etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering, handicap eller social baggrund.
Vi opfordrer derfor alle med forskellige perspektiver og erfaringer til at søge stillingen. Vores mål er at sikre lige muligheder for alle og aktivt bekæmpe diskrimination - både i ansøgningsprocessen og i ansættelsesforholdet.
Lyder det som noget for dig?
Send os dit CV (gerne med en kort motiveret profiltekst) via linket herunder. Vi afholder samtaler løbende og lukker opslaget, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Technical Manager, Benjamin Bak Christiansen, tlf. 5156 4609.