For­mand­skab for Envafors A/S

Professionel, ekstern og uafhængig bestyrelsesformand samt næstformand for multiforsyningsselskab med tre koncerner, 14 selskaber og 225 medarbejdere.


Stillingen

Næstved Kommune, Slagelse Kommune og Sorø Kommune søger i fællesskab et professionelt formandskab, der kan skabe fælles løsninger og udnytte synergier på tværs af forsyningsarter, kommuner og interessenter. De tre ejerkoncerner i Envafors-fællesskabet leverer kritisk infrastruktur inden for vand, spildevand, el og varme til 195.000 kunder og er på vej mod en omsætning på over 1 mia. kr.

Formandskabet skal som strategiske beslutningstagere og rådgivere for direktionen undersøge muligheder for synergieffekter, udvikling, resiliens og konsolidering af selskaberne i Envafors-fællesskabet. Dette sker i en tid, hvor forsyning og kritisk infrastruktur står helt centralt på samfundsvæsentlige dagsordener som grøn omstilling, beredskab, sikkerhed, klimasikring, og som er præget af omfattende regulering fra både stat og EU.

Samtidig skal formandskabet skabe grundlaget for, at bestyrelsesbeslutninger kan træffes ud fra det fælles bedste i en organisation ejet af tre kommuner. Det er en kompleks ansvarsportefølje, der stiller krav til formandskabets samlede forsyningsfaglige indsigt og evner for politisk interessenthåndtering.

Kvalifikationer

Formandskabet skal, foruden at være et godt indbyrdes match, begge leve op til følgende kriterier:

  • Politisk uafhængig
    Evnen til at sikre neutrale beslutninger til samlet gode for borgerne, selskabet og gerne samfundet.
  • Geografisk uafhængig
    Evnen til at agere frit på tværs uden væsentlige interesser i den ene af ejerkommunerne.
  • Politisk styringsforståelse
    Evnen til at agere strategisk i en politisk kontekst.
  • Komplementerende faglighed
    Kunne supplere bestyrelsen inden for regulering, forsyningsledelse, beredskab, eller grøn omstilling.
  • Tilstrækkelig ledelseskapacitet
    Kunne levere tilstrækkelig tid til ledelse og mødeaktivitet, særligt i formandskabets første par år.

Derudover skal formandskabet samlet set, fordelt mellem formand og næstformand, have:

  • Erfaring med bestyrelsesledelse: Evne til at skabe samklang og drive forandringer i en bestyrelse
  • Solid indsigt i forsyningssektoren: Erfaring fra og viden om forsyningssektoren
  • Erfaring fra kommunale samarbejder eller tilsvarende synergirealisering
  • Stærke netværksrelationer: Relevant netværk og kunne begå sig blandt tunge interessenter
  • Viden om regulering: Indsigt i statslige reglers strategiske og konkrete betydning for sektoren
  • Erfaring med en kernefaglighed: Vand, varme, spildevand, elnet, energihandel eller sikkerhed mv.

Formandskabet vælges for henholdsvis to og fire år ad gangen og modtager et fast vederlag som beskrevet i kravprofilen.

Tilkendegivelse af interesse

Interesserede kandidater kan senest den 14. marts 2026 tilkendegive deres interesse til Mercuri Urval v/ Snorre Andersen eller Thomas Gajhede og få sparring om vilkårene omkring formandskabet.

Læs forinden kontakt den uddybende kravprofil, hvor også forholdene omkring formandskabet fremgår.

Læs mere om Envafors her: www.envafors.dk

Gem job

Mercuri Urval søger for Envafors A/S

Arbejdssted

Vigtige datoer

Indrykket:
23. februar 2026
Ansøgningsfrist:
14. marts 2026

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Tidsbegrænset
Hjemmearbejde:
Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid