Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på StepStone vil fungere korrekt.
Teamleder for UU-Køge, Jobplaneten og Sporet
– Den Kommunale Ungeindsats i Køge Kommune
Ungecentrums primære opgave er at støtte unge mellem 13 og 29 år, med at påbegynde og fastholde uddannelse eller job, med henblik på selvforsørgelse.
Vi søger en Teamleder som har erfaring med målgruppen og UU, som har lyst til at være en del af en organisation i udvikling. Som teamleder får du personaleansvar for et team på ca. 25 dygtige og engagerede medarbejdere.
Du bliver en del af ledelsesteamet i Ungecentrum som består at 3 teamledere og en afdelingsleder.
Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.
- Personaleledelse.
- At skabe faglig udvikling og tværfaglige løsninger.
- At motivere og støtte dine medarbejdere i deres udvikling og opgavevaretagelse.
- At opretholde og udvikle gode samarbejdsflader til samarbejdspartnere.
- At implementere ny lovgivning og reformer.
- Forvalte og overholde det givne budget.
- At indgå i Ungeløftet.
- Besvare eventuelle klager.
- Bidrage med faglig sparring
- Opretholde dialog, samarbejde og udvikling med skoleområdet og ungdomsuddannelserne.
Din profil
- Du har erfaring med ledelse og har en anerkendende ledelsesstil
- Du er en teamplayer, som ser værdien i at arbejde tværfagligt
- Du har lyst til at bidrage til fortsat faglig udvikling og tør at uddelegere opgaver
- Du har stor faglig indsigt i vejledningsområdet og KUI
- Du sætter tydelig retning for mål og strategier
- Du har erfaring med budgetansvar
- Du er en skarp formidler - både mundtligt og skriftligt
- Din tilgang er tillidsskabende, respektfuld og lydhør
- Du er udadvendt og positiv i dit møde med både medarbejdere og samarbejdspartnere.
- Du kan bevare overblikket og er god til at forventningsafstemme
- Du arbejder struktureret og har erfaring med brug af data
Hvad kan vi tilbyde
- En spændende arbejdsplads i udvikling og forandring.
- En arbejdsplads, hvor nye initiativer og nye måder at arbejde på er velkomne.
- En arbejdsplads, hvor vi har travlt og samtidig passer på hinanden.
- En arbejdsplads med dygtige kolleger og tid til faglig sparring.
- En arbejdsplads med fokus på et godt arbejdsmiljø.
- En arbejdsplads med plads til sociale aktiviteter.
- En god personaleforening.
- Flextid.
Om teamet
Teamet består af et Skoleteam, Ungeteam, Jobplaneten og Sporet. Teamet dækker således vejledning for folkeskolens 7.-10. klasse, vejledning for unge fra det 16.-29. år samt fritids- og lommepengejob-indsatsen for de 14-17. årige. Ligeledes får du ansvaret for Sporet som faciliterer mestringsforløb for unge mellem 18-29 år.
Vi har en god og uformel tone og praktiserer, at der er kort vej fra idé til handling, samt har fokus på, at spille hinanden bedre. Vi drives af både de små succeser og de store resultater.
Løn og ansættelse
Løn og ansættelsesvilkår aftales med den forhandlingsberettigede organisation og efter principperne i Ny Løn med udgangspunkt i dine kvalifikationer. Stillingen er 37 timer ugentligt inkl. frokost og er til besættelse snarest muligt eller senest pr. 01.05.2026.
Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Christian Mejdahl Petersen (5115 2864 / christian.mejdahl.petersen@koege.dk)
Ansøgningsfrist
Din ansøgning skal være os i hænde senest den 19. marts kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler den 23. og 25 marts.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Christian Mejdahl Petersen
Afdelingsleder
christian.mejdahl.petersen@koege.dk
+45 51 15 28 64
Ansøgningsfrist
19. marts 2026 kl. 12:00
Ansættelse
1. maj 2026
Læs mere om Køge Kommune og vores personalepolitiske grundlag via dette link
I Køge Kommune er vi på forkant med fremtiden. Køge Kommune er et regionalt kraftcenter med 60.000 borgere, og en dynamisk arbejdsplads for 4.300 medarbejdere. Vi er en arbejdsplads, som vægter faglige fællesskaber højt, og som giver plads til udvikling og indflydelse. Køge Kommunes vigtigste ressource er medarbejderne, og vi arbejder sammen for at skabe en attraktiv arbejdsplads ud fra værdier som fleksibilitet og ansvar.
#sammenomkøge