Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på StepStone vil fungere korrekt.
Afdelingsleder til Økonomi – ledelse og strategisk finansiel sparring
Vil du have ledelsesansvaret for et dygtigt økonomiteam, der understøtter dig i rollen som Finance Business Partner for et af Energinets mest komplekse områder?
Som afdelingsleder i Økonomi får du ansvar for både mennesker, overblik og retning – og du spiller en central rolle i at sikre solide beslutningsgrundlag i en organisation med stor betydning for den danske energiforsyning.
Afdeling og team
Med base på hovedkontoret i Fredericia bliver du del af Energinets økonomiorganisation og får ledelsesansvar for ti engagerede og fagligt dygtige medarbejdere. Afdelingen har ansvaret for økonomistyring og rapportering for selskaberne Systemansvar og Datahub.
Systemansvar rummer Energinets mest komplekse økonomi og spænder over modning af transmissionsprojekter, energiomkostninger og drift. Datahub er et mindre datterselskab i Energinet, som driver den centrale platform, der håndterer og udstiller elmarkedsdata.
Du kombinerer ledelse af afdelingen med ansvaret som Finance Business Partner
Som afdelingsleder sætter du den faglige retning og udvikler et team med højt engagement.
Du skaber overblik, kvalitet og prioritering i opgaveløsningen – også når tempoet er højt og kompleksiteten stor.
Du etablerer gode samarbejdsrelationer på tværs af Energinet og sikrer sammenhæng mellem økonomi, drift og forretning. Samtidig udvikler du teamet og vores arbejdsgange, så vi understøtter vores mål om transparens, governance og solide økonomiske processer.
Ved siden af rollen som afdelingsleder agerer du Finance Business Partner for Systemansvar, hvor du rådgiver selskabsledelsen om økonomi, risici, KPI’er og strategiske prioriteringer.
I dit virke som Finance Business Partner sikrer du høj kvalitet i budgetter, prognoser, afvigelsesrapportering og analyser. Du går bag om tallene og skaber operationel transparens, så selskabsledelsen kan træffe datadrevne beslutninger. Derudover sikrer du finansiel kontrol og governance på tværs af økonomiske processer.
Dine centrale ansvarsområder er at:
- Udvikle og varetage den daglige ledelse af ti medarbejdere
- Sikre solid økonomisk styring, budgettering og prognoser
- Skabe transparens og levere beslutningsgrundlag til ledelsen
- Sikre god governance og robuste økonomiske processer
- Udvikle samarbejdet mellem økonomi og forretning
Erfaren leder med fokus på strategi og medarbejderudvikling
Du har en solid og alsidig økonomiforståelse med en kandidatuddannelse - cand.merc., cand.oecon. eller tilsvarende – og har opbygget flere års erfaring med økonomistyring, controlling eller Finance Business Partnering. Du har organisatorisk overblik og stor interesse for medarbejderudvikling i et specialiseret miljø – hvilket kommer til udtryk i dine tidligere ledelsesroller. Du formår den svære balancegang at lykkes gennem dine medarbejdere, samtidig med at du har arbejdstøjet på.
Du bliver motiveret af at være i en uformel organisation, hvor gode relationer til kolleger og medarbejdere er en vigtig del af god arbejdsdag.
Du navigerer naturligt i en kompleks organisation og omsætter økonomiske data til klare prioriteringer og beslutningsoplæg. Din kommunikation er tydelig og skaber tillid på alle niveauer i organisationen.
Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage dit CV senest 6. april. Vi forventer at afholde 1. samtaler online
10. april, og 2. samtaler i Fredericia 21. april.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Vice President, Morten Outtrup på tlf. 2173 4982.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.
Du bliver en del af Energinet Koncernøkonomi og Business Support, der understøtter koncernen og koncernens forretningsenheder med ydelser inden for indkøb, procesudvikling, økonomistyring, shared services og workplace experience.
Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål, hvor vi forsyner Danmark med el og gas, og omstiller energisystemet til grøn energi.
For at lykkes med den opgave, skal vi have dygtige og engagerede medarbejdere. Derfor har vi skabt rammer, hvor udvikling prioriteres, nye idéer bliver taget alvorligt, og der er balance mellem arbejde og privatliv. Vi kalder det Energi til mere, og du kan blive endnu klogere på det her