Byggechef

Vi søger en tydelig og relationsstærk byggechef, der med sikker ledelse og stærk interessenthåndtering kan stå i spidsen for vores byggeafdeling i en organisation, der netop har gennemgået en sammenlægning.

Du bliver en central leder, der skaber retning, sammenhæng og tillid i et komplekst felt med mange interne og eksterne interessenter.

Vi tilbyder

  • En markant lederstilling med stor organisatorisk og politisk berøringsflade
  • Mulighed for at sætte dit præg på både ledelseskultur og samarbejdsformer
  • Et professionelt miljø med engagerede kolleger og samarbejdspartnere
  • Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer

Om stillingen

Som byggechef har du det overordnede ledelsesansvar for byggeafdelingen der står for DAB-Lejerbos nybyggeri, renoveringer og gennemførelse af nogle af Danmarks største helhedsplaner – fra de første analyser til færdigt byggeri, overdragelse til driften og byggeregnskab. Afdelingen driver årligt over 190 projekter med en samlet portefølje på 18 mia. kr. og samarbejder med 75 kommuner, Landsbyggefonden, rådgivere, entreprenører.

Her vil du spille en nøglerolle i samspillet mellem faglighed, organisation og beboervalgte. Du formår at omsætte strategiske og politiske beslutninger til klar retning for teamledere, medarbejdere og projekter – og du sikrer inddragende dialog med alle parter omkring byggerierne.

Dine primære ansvarsområder

  • Overordnet ledelse af byggeafdelingen, herunder personaleledelse, prioritering og kompetenceudvikling
  • Forandringsledelse i en sammenlagt organisation, herunder opbygning af fælleskultur, samarbejde og styringsprincipper
  • Sætte tydelig retning, skabe følgeskab og sikre høj trivsel og performance i leder- og medarbejdergruppen
  • Interessenthåndtering i et komplekst landskab med beboervalgte, beboere, direktion, kollegaer, rådgivere og entreprenører
  • Sikre et tæt samarbejde på tværs i organisationen
  • Sikre professionel styring af økonomi, tid og kvalitet på tværs af projekter
  • Udvikling og optimering af både arbejdsprocesser og produkter med fokus på kvalitet og innovation.

Vi forventer, at du

  • Har solid ledelseserfaring, med ledelse af ledere gerne fra byggeri og renoveringer.
  • Er stærk i relations- og interessenthåndtering og kan balancere forskellige hensyn og forvent-ninger
  • Tænker i sammenhænge og bidrager til fælles mål
  • Har erfaring med – eller forståelse for – at arbejde i en politisk styret organisation
  • Kommunikerer tydeligt, engagerende og situationsbevidst på alle niveauer
  • Er beslutningsdygtig og tryg ved at tage ansvar – også når der er modstridende interesser
  • Du trives i lederrollen, hvor indflydelse, kommunikation og ansvar går hånd i hånd.

Klar til at søge?

Send din motiverede ansøgning og CV via "Søg stillingen"-linket.

Spørgsmål?

kontakt direktør Palle Adamsen på tlf. 3084 5282.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist: 27-03-2026

Tiltrædelsesdato: 01-06-2026

Gem job

DAB-Lejerbo

Arbejdssted

Valby

Vigtige datoer

Indrykket:
5. marts 2026
Ansøgningsfrist:
27. marts 2026

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Fastansættelse
Hjemmearbejde:
Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid