Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on StepStone will work correctly.
Fabrikschef med fokus på produktion samt optimering af drift og output m.m.
Vi søger en ambitiøs Fabrikschef til vores Alaska Hovedkontor og fabrik ved Tullebølle og i Rudkøbing - til at stå i spidsen for vores samlede produktionsafdelinger og lagere.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt som vi ønsker besat snarest muligt.
Med reference til Ledelsen i Alaska A/S vil du blive en vigtig del af vores fabriks- og produktionsteam.
Hos Alaska A/S har vi i over 40 år produceret og leveret sprinklervæske- og bilpleje-produkter m.m. til hele Danmark og de Nordiske markeder, samt til udvalgte eksportmarkeder.
Vi er i fortsat vækst og søger nu en fabrikschef, der kan lede og styre produktionen og lagerafdelingerne på vores 2 fabrikker, samt være med til at fremtidssikre driften af vores firma med moderne løsninger og teknisk indsigt.
Dine primære opgaver:
- Ansvarlig for den samlede produktion på vores to fabrikker samt dertil hørende lagerafdelinger mv.
- Planlægning, driftsstyring, koordinering og opfølgning af den daglige produktion – med fokus på kvalitet og effektiv stabil drift af høj-volumen produkter.
- Tæt daglig ledelse af mellemledere og medarbejdere ”på gulvet” i produktionsteams og på vores lagre.
- Tæt dagligt samarbejde med driftskontor, indkøb og ledelse - om drift, planlægning, kapacitetsstyring, opfølgning og udviklingstiltag.
- Daglig sikring af høj kapacitetsudnyttelse og høj oppetid på vores tappelinjer og pakkeløsninger.
- Teknisk sparring og problemløsning - gerne med erfaring inden for tappemaskiner og automatiserede anlæg.
- Identificere nye muligheder og forbedringer i produktionen, både teknisk, planlægnings- og procesmæssigt på produktionsgulvet.
- Rekruttering, oplæring og udvikling af medarbejdere i produktion og på lagre.
- Ansvarlig for daglig og løbende QC/kvalitetskontrol.
- Ansvarlig for vedligehold/maintenance af vores tappemaskiner og tekniske anlæg.
- Ansvarlig for sikkerhed, arbejdsmiljø og APV.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med fabriks- og produktionsledelse og drift af høj-volumen produktion – Fx indenfor FMCG/fast moving consumer goods eller lign.
- Har teknisk flair og gerne kendskab til tappelinjer, palleteringsrobotter og anden automation.
- Kan kommunikere i skrift og tale på dansk og engelsk samt har god erfaring med IT.
- Er struktureret, har ordenssans, analytisk, fleksibel og kan bevare overblikket og ”den røde tråd” i en travl hverdag med mange bolde i luften.
- Har en positiv tilgang til job, firma og samarbejdet med kollegaer, kunder og leverandører mv.
- Har forståelse for menneskelig ledelse via mellemledere og også direkte med produktionsmedarbejdere ”på gulvet”, samt med medarbejderne på vores lagre.
- Trives i et dagligt miljø med højt tempo og mange bolde i luften, et fladt hierarki og direkte og venlig kommunikation.
- Er en stærk leder med god beslutsomhed og gennemslagskraft, besidder ordentlighed og er god til at skabe relationer til dine medarbejdere og kollegaer.
Vi tilbyder:
- En spændende nøgleposition med ansvar for drift og optimering af høj-volumen produktion i en vækstvirksomhed.
- Tæt ledelse og samarbejde via mellemledere i produktionen og produktionsteams ”på gulvet”, samt med lagerafdelinger.
- Samarbejdet foregår generelt i tæt dagligt samspil mellem produktion, lagre, driftskontor, indkøb, og virksomhedsledelse.
- Et dedikeret team, moderne anlæg og en uformel arbejdskultur.
- Gode muligheder for faglig udvikling og indflydelse.
- Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer med ordnede forhold.
- Arbejdspladsen er placeret på vores to Alaska-fabrikker på Langeland - Dunsbjergvej 20, Rudkøbing og Løkkebyvej 12, Tullebølle
- Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og CV via ’Ansøg’-knappen nederst. Vi indkalder til samtaler løbende.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakt Michael Sørensen, CEO, Alaska A/S på telefon +45 30 73 18 40
Ansøgningsfrist:
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har den rette kandidat.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Med venlig hilsen
Alaska A/S
Om ALASKA A/S - www.alaska.dk
Alaska´s historie går tilbage til begyndelsen af 70’erne hvor firmaet i beskedent omfang startede med produktion og salg af færdigblandet Sprinklervæske, som på det tidspunkt var et rimeligt nyt produkt.
Fra denne spæde start blev sortimentet udvidet til først Køler-og Karburatorvæske, og derefter gik det slag i slag op gennem 80’erne og 90’erne med en stadig udvidelse af programmet indenfor bilplejeprodukter. I dag er Alaska - som det eneste mærke i Danmark - totalt dækkende på området indenfor auto-kemiske produkter mv.
Alaska A/S er et 100% dansk ejet selskab med hovedkontor og egne produktionsfaciliteter i Tullebølle og Rudkøbing på Langeland. Her sørger 15 moderne tappe linjer for fremstillingen af de mange forskellige bilplejeprodukter, samt de typiske Vinterprodukter som Sprinklervæske, Køler/Karburatorvæske, Isfjerner, Silicone og Kaminolie - mv. På vores produktionsfaciliteter foretages i øvrigt også en stor og alsidig mængde private label tapninger og løntapningsopgaver, altså produktion af eksterne produkter, ligesom der er en stigende eksport forretning.
Siden Alaska først i 80’erne opfandt begrebet "Lakforsegling" er der sket en betydelig udvikling, og i dag udgør Alaska ikke kun vores egne producerede auto-kemiske bilplejeprodukter. Handelsvarer og tilbehørsprodukter som vaskebørster, svampe, viskerblade, isskrabere, vaskeskind m.v. er nu også en naturlig del af vores sortiment som udvides løbende med nye produkter. Derudover kører vi også med en række produktagenturer som Zibro Kamin Ovne - Toyotomi Varmepumper - Rustoleum Maling - Orlen Motorolie - mfl., samt også COBB Grill produkter som distribueres via vores 100% ejede Datterselskab COBB Scandinavia Aps.
Alaska’s sprinklervæske og bilplejeserier er kvalitetsprodukter til konkurrencedygtige priser som sælges overalt i Danmark i supermarkeder, varehuse, byggemarkeder, hos autogrossister og på servicestationer mv. Udover det danske hjemmemarked har vi også et stigende salg til eksportmarkeder i Skandinavien og EU mv.
Vi har nu passet godt på danskernes biler i over 50 år, og via vores løbende produktudvikling og markedstilpasning vil vi gøre vores bedste for også fremover at være danskernes foretrukne brand.
Jobbet søges via QuickApply