Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on StepStone will work correctly.
Arbejdende værkfører
Bliv en del af et stærkt fællesskab med høj faglighed og godt humør
Hos Rørbæk Biler i Frederikshavn er vi mere end bare et værksted – vi er et hold. Vi er en familieejet bilforhandler med fokus på nyere brugte biler, autoriseret Hyundai-værksted samt auto- og skadesværksted. Her går faglighed, ansvar og godt kollegaskab hånd i hånd.
Vores afdeling i Frederikshavn er i positiv udvikling, og derfor søger vi nu en erfaren og fagligt stærk tekniker/mekaniker, som har lyst til at tage ekstra ansvar i rollen som arbejdende værkfører.
Et sted, hvor du bliver set og hørt
Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor man hjælper hinanden, griner sammen og har respekt for hinandens arbejde. Ledelsen er nærværende, og du får reel indflydelse på din hverdag og på, hvordan værkstedet drives og udvikles.
Om stillingen
Som arbejdende værkfører får du en central rolle i den daglige drift. Du kombinerer det praktiske arbejde på værkstedet med planlægning, koordinering og sparring med både kolleger og kunder.
Stillingen er oplagt for dig, der i dag er en dygtig tekniker/mekaniker – men som drømmer om mere ansvar, ledelse og overblik, uden at slippe det faglige arbejde.
Dine primære opgaver
- Planlægning og prioritering af daglige opgaver for dig selv og værkstedets teknikere
- Service og reparation af person- og varebiler på tværs af mærker
- Fejlfinding og diagnosticering med moderne testudstyr og software
- Ledelse i øjenhøjde: støtte, vejledning og kvalitetssikring i hverdagen
- Montering af tilbehør og tekniske opgraderinger
- Kundekontakt – bl.a. via videochecks, hvor du er med til at skabe tryghed og gennemsigtighed
- Medansvar for oplæring og udvikling af nye kolleger
Hvad vi tilbyder
- Et stærkt fællesskab, hvor vi løfter i flok og passer på hinanden
- Stor frihed under ansvar og indflydelse på din egen hverdag
- En alsidig rolle med både praktisk arbejde og ledelsesopgaver
- Løbende efteruddannelse gennem Hyundai og relevante kurser
- Et professionelt, uformelt og humoristisk arbejdsmiljø
- En moderne ledelse, der værdsætter initiativ, idéer og engagement
Hvem er du?
- Uddannet tekniker/automekaniker med solid erfaring
- Fagligt stærk og kvalitetsbevidst – du går ikke på kompromis
- Naturlig rollemodel, der motiverer og skaber overblik
- Nysgerrig på ny teknologi, herunder el- og hybridbiler
- Serviceminded og god til dialog med kunder
- Struktureret, selvstændig og samtidig en stærk holdspiller
Tidligere ledelseserfaring er en fordel – men ikke et krav. Det vigtigste er dit engagement og lysten til at tage ansvar.
Klar til at blive en del af holdet?
Send en ansøgning, hvor du kort fortæller, hvorfor netop du passer til jobbet. Vi afholder løbende samtaler og glæder os til at høre fra dig.
Kontakt:
Simon Jensen
📞 92 44 80 02
✉️ sj@roerbaekbiler.dk