Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on StepStone will work correctly.
Kommende direktør til SkillsDenmark
Vil du stå i spidsen for en af Danmarks og Europas største uddannelsesevents?
SkillsDenmark står foran et generationsskifte. Dermed er en af Danmarks mest spændende lederstillinger inden for rækkevidde. SkillsDenmark søger en erfaren, visionær og handlekraftig leder, der, på sigt, vil overtage ledelsen af SkillsDenmark og sikre organisationens fortsatte strategiske udvikling og centrale positionering – nationalt såvel som internationalt.
Du vil starte som en del af den daglige ledelse og sammen med den nuværende direktør lede sekretariatet. Du vil løbende overtage flere ansvarsområder og opgaver. Endemålet er, at du indenfor en overskuelig tidshorisont skal overtage positionen som direktør for SkillsDenmark. På det tidspunkt vil du så stå i spidsen for en politisk ledet organisation med mange interessenter - og her få en nøglerolle i at styrke kendskabet til erhvervsuddannelserne og rekrutteringen af unge til de faglærte uddannelser.
Om stillingen
Som direktør vil du referere til formandskabet, forretningsudvalget og bestyrelsen. Du får det overordnede ansvar for organisationens drift, økonomi, medarbejdere og strategiske udvikling – herunder afviklingen af store nationale og internationale Skills-events.
Stillingen forudsætter politisk tæft, stærke ledelsesmæssige kompetencer, økonomisk forståelse samt evnen til at navigere sikkert i et komplekst interessentlandskab mellem faglige udvalg og arbejdsmarkedets parter.
Dine primære ansvarsområder
- Overordnet ledelse af sekretariatet og ansvar for organisationens drift, økonomi, udvikling og resultater.
- Ledelse af en event- og projektbaseret organisation, herunder planlægning og gennemførelse af SkillsDenmarks aktiviteter.
- Overordnet ansvar for kontraktindgåelse og afholdelse af DM i Skills samt understøttelse af fagenes deltagelse i EuroSkills og WorldSkills.
- Udvikling af Skillslandholdets synlighed og brand.
- Styrkelse og fortsat udvikling af Skillsaktiviteter, såsom SkillsStafetten, FGU, Efterskole og GymnasieSkills samt MiniSkills og LærepladsSkills.
- Økonomisk ansvar for budget, prioritering, opfølgning og rapportering/regnskabsaflæggelse.
- Strategisk og faglig betjening af forretningsudvalg og bestyrelsen samt tæt samarbejde med formandskab og forretningsudvalg.
- Understøttelse af det politiske arbejde og relationer til ministerier, regioner og kommuner.
- Samarbejde med arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutioner, fonde og øvrige centrale interessenter.
- Udvikling og gennemførelse af indsatser, der styrker kendskabet til og interessen for erhvervsuddannelserne – særligt blandt unge.
Faglige kvalifikationer
Vi forventer, at du:
- Har solid ledelseserfaring, herunder med strategisk ledelse, personaleledelse og økonomistyring.
- Har indgående kendskab til erhvervsuddannelsessystemet og er fortrolig med den danske partsmodel.
- Har erfaring med politisk betjening af bestyrelser samt samarbejde med ministerier og embedsværk.
- Har dokumenteret erfaring med komplekse interessentmiljøer.
- Gerne har erfaring med større events og projektorganisationer.
- Kommunikerer sikkert og troværdigt – både skriftligt og mundtligt – på flere niveauer.
Personlige kompetencer
Du er:
- Visionær, udviklingsorienteret og strategisk tænkende
- Analytisk stærk og samtidig handlekraftig i en travl hverdag
- Tydelig, empatisk og relationsskabende i dit lederskab
- Diplomatisk, robust og tillidsskabende
- Praktisk orienteret og villig til selv at tage del i opgaverne – også når det kræver hands-on-indsats.
Succeskriterier
Succes i stillingen måles bl.a. på:
- Mærkbar interesse og øget rekruttering til erhvervsuddannelserne blandt unge.
- Et velfungerende, kundevenligt og motiveret sekretariat.
- Økonomisk robusthed og ansvarlig drift.
- At SkillsDenmarks sekretariat har stærke relationer til bestyrelse, parter og interessenter.
- En tydelig og styrket positionering af SkillsDenmark som central aktør i erhvervsuddannelserne.
Det primære arbejdssted er SkillsDenmarks lokaler i København. Der må dog forventes en del rejseaktivitet - dels i forbindelse med nationale events og med Skillslandsholdet i forbindelse med internationale Skills-events, og dels i forbindelse med planlægningen af øvrige aktiviteter rundt om i landet. Stillingen er en kontraktansættelse, hvor vilkårene aftales ved ansættelsen.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere – uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund – til at søge.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i maj.
Ansøgningsfrist fredag den 24. april 2026.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Søren Heisel på telefon: 8892 0440 eller soren.heisel@3f.dk
Jobindex er rekrutteringspartner. Har du spørgsmål til processen, kan du kontakte rekrutteringskonsulent Annelie Eriksson på telefon 72459657.
Jobbet søges via QuickApply