Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on StepStone will work correctly.
FAGLIG LEDER, der er i ØJENHØJDE MED BÅDE MENNESKER, DYR OG NATUR
Vi søger en fagligt stærk leder til vores to Bo- og Beskæftigelsesafdelinger
Kan du – og har du lyst til at navigere i krydsfeltet mellem pædagogik, natur og dyr? Og mestrer du kunsten at lede både strategisk opad og nærværende nedad? Så er det dig, vi leder efter til at styrke vores to afdelinger.
I Green Care Gruppen tror vi på, at naturen og dyrene er det stærkeste fundament for menneskelig udvikling og trivsel.
Vi søger en leder, der ikke bare køber ind på den præmis, men som kan oversætte denne vision til konkret faglig praksis på tværs af to afdelinger. Du er fagligt velfunderet inden for det socialpædagogiske og formår at skabe følgeskab for både borgere og medarbejdere.
Om rollen
Som leder hos os får du det overordnede ansvar for den daglige drift af to afdelinger beliggende hhv. i Sødinge ved Ringe og i Svanninge ved Faaborg. Du vil blive ansvarlig for at sikre det pædagogiske indhold og personaletrivslen. Din vigtigste opgave bliver at sikre, at vi leverer en indsats, der overholder lovgivningens krav, samtidig med at vi møder beboerne med værdighed og udviklingsmuligheder.
I hver afdeling er der ansat en koordinator, som vil understøtte din funktion, og fx hjælpe med vagtplanlægningen.
Vi driver bosteder og beskyttet beskæftigelse inden for sociallovens §§ 103, 104, 107 og 108. Ud over det har vi også eksterne borgere i §85, hvor vi yder udekørende støtte i eget hjem.
Dine primære ansvarsområder:
- Faglig ledelse: Fastholdelse af pædagogisk metode (KRAP). Være synlig og til stede i afdelingerne, give sparring på den faglige del til dine medarbejdere.
- Personaleledelse: Fortsætte- og videreudvikle et stærkt tværfagligt team, sikre supervision og trivsel.
- Drift og dokumentation: Sikre kvalitet i sagerne, og en veldokumenteret praksis, der lever op til egne- og Socialtilsynets krav.
- Strategisk udvikling: Være bannerfører på vores vækst og strategiplan, hvor vi både vil udvikle Green Care Gruppen og samtidig have borgere og medarbejdere med.
Hvem er du?
Du har formentlig en baggrund som socialpædagog eller en lignende socialfaglig baggrund, gerne suppleret med en lederuddannelse. Du har måske allerede fungeret som leder i nogle år, og er nu klar til at være leder for medarbejdere på flere matrikler. Du ved, hvad det betyder at være en nærværende leder, også selvom man ikke kan være på begge afdelinger samtidig.
Ingen kan alt, men du kan nikke til flere af disse udsagn:
- Har solid dokumenteret ledererfaring fra det specialiserede voksenområde.
- Gerne erfaring med ledelse på flere afdelinger.
- Er en naturnørd med ledelsestalent: Du føler dig lige så meget hjemme i gummistøvler i marken som foran en computer med driftsbudgetter og handleplaner.
- Er en tydelig, men empatisk kommunikator, der kan formidle og tage komplekse faglige beslutninger.
- Besidder en stærk driftsforståelse og har styr på visitation, handleplaner og kvalitet i dokumentation.
- Er en "kulturbygger", der vægter det gode arbejdsmiljø og psykologisk tryghed højt.
Hvad tilbyder vi?
Hos Green Care Bo & Beskæftigelse bliver du en del af en organisation, hvor vi tør tænke nyt. Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med høj grad af autonomi og indflydelse.
- En nøglerolle i en organisation i udvikling.
- Muligheden for at du kan sætte dit tydelige præg på den faglige retning.
- Et dedikeret medarbejderteam, der brænder for deres felt.
- Løbende ledelsessparring og kompetenceudvikling.
- En administrations- og HR-afdeling der er klar til at supportere dig i din hverdag.
Praktisk information
- Ansøgningsfrist: 21.04.2026
- Tiltrædelse: 01.06.2026
- Samtaler afholdes: 1. samtale d. 23.04.2026 – 2. samtale d. 28.04.2026
- Test: Hvis du går videre til 2. samtale, vil der blive udarbejdet en personlighedstest.
- Løn og ansættelsesvilkår: Efter forhandling og kvalifikationer.
Vil du vide mere?
Vi vil rigtigt gerne svare på dine spørgsmål. Derfor kan du kontakte Administrationschef Henrik Wedell på tlf. 5196 4145 eller efter d. 16. april, Direktør Birgitte Nørrelund på tlf. 5196 0135.
Jobbet søges via QuickApply