Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på StepStone vil fungere korrekt.
Forstander
Vil du stå i spidsen for et tilbud, hvor målet er at give mennesker i svære livssituationer ro, støtte og nye muligheder? Hvor relationer og tillid står før regler? Og kan du gå forrest med tydelighed og varme for at skabe en konkret forskel – hver dag?
Som ny forstander for Kollegiet Gl. Køge Landevej får du et stort ledelsesrum i en selvejende institution med et stærkt værdigrundlag, en engageret og tillidsfuld bestyrelse og en hverdag, hvor relationer og ordentlighed er lige så vigtige som struktur og retning. Du bliver leder for ca. 50 dygtige og dedikerede medarbejdere, og sammen med en ny souschef får du mulighed for at sætte retning og videreudvikle et sted, hvor kultur, trivsel og kvalitet er tæt forbundet.
Kollegiet rummer tilbud efter Servicelovens §§ 110, 107 og 85 (herberg, botilbud og bostøtte), og som forstander har du det overordnede ansvar for drift og udvikling. Kollegiet er et midlertidigt tilbud, hvor der også er mulighed for sociale aktiviteter såsom beboerråd, gangmøder, fysiske aktiviteter mm. Der er en høj medarbejder- og beboerinddragelse samt en uformel, anerkendende omgangstone, som du skal kunne understøtte og videreudvikle.
Vi søger dig, som har solid erfaring fra social- og udsatteområdet, relevant ledelseserfaring og som trives med at skabe resultater gennem relationer, inddragelse, struktur og tydelig kommunikation i øjenhøjde. Lyder det noget for dig? Så læs mere i den udvidede job- og personprofil her (pdf).
Hvis du har spørgsmål om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Anna Lilje Flyverbom på telefon 2980 8319 eller associeret partner i Genitor Stine Rasmussen på telefon 3141 9808.
Der er ansøgningsfrist den 10. maj 2026.