Leder for Koncern GRC – sæt retning for gov­ernance, risk og com­pli­ance

Vil du bruge din faglighed og ledererfaring til at skabe overblik, retning og ansvarlig styring i en organisation med stor samfundsbetydning? Som leder i Koncern GRC får du en central rolle i at sætte retning, udvikle og forankre governance-, risk- og compliance-indsatserne på tværs af Energinet – og bidrage til et solidt beslutningsgrundlag og overblik for ledelsen.

Du får mulighed for at arbejde med komplekse problemstillinger i en kompleks virksomhed, som står midt i en forandringstid både internt og eksternt, hvor GRC-værktøjskassen bliver vigtig ift. at skabe overblik og sikre robuste resultater. Vi lægger vægt på evnen til at kommunikere enkelt og effektivt og sikre tværgående samarbejde, som virker i ”maskinrummet”. Du får en vigtig rolle i at skabe sammenhæng og retning på tværs af Energinet-koncernen.

Jon Iversen, juridisk direktør

Du samler GRC og skaber sammenhæng på tværs

Med udgangspunkt enten fra vores kontor i Fredericia eller Ballerup, men med tilstedeværelse begge steder, bliver du en del af en koncernfunktion med stor indflydelse på, hvordan vi arbejder integreret med governance, risikosty-ring og compliance (GRC). Her samarbejder du tæt med både ledelse og specialister på tværs af organisationen. Du får ansvar for at opbygge en Koncern GRC-funktion i et tæt samspil med Koncernrisk, der er en selvstændig afdeling. Samtidig sikrer du, at vores rammer og processer understøtter en transparent, ansvarlig og velfungerende organisation.

Du udvikler rammer, der gør komplekse beslutninger klare

Du arbejder både strategisk og praksisnært og omsætter din faglighed til løsninger, der giver værdi i hverdagen.

Konkret:

  • udvikler og forankrer du GRC-rammer, politikker og processer i tæt samspil med Koncernrisk
  • skaber du et tydeligt og brugbart grundlag for rapportering om compliance og kontroller
  • rådgiver du ledelse og kolleger om governance
  • fremmer du samarbejdet mellem forskellige forretningsområder og fagdiscipliner
  • bidrager du til at modne Energinets tilgang til GRC i takt med stigende kompleksitet

Efter dit første år i jobbet har du positioneret dig som en betroet sparringspartner for ledelsen, ligesom du har bidraget til at:

  • etablere en klar og anvendelig GRC-styringsmodel
  • skabe fælles retning for arbejdet med compliance og kontroller
  • opbygge gode og tillidsfulde samarbejdsrelationer på tværs af organisationen
  • iværksætte konkrete initiativer, som tydeliggør og forbedrer vores samlede governance

Du bringer GRC-faglighed, overblik og gode samarbejdsevner i spil

Du har en relevante uddannelse og har erfaring med governance, risk og compliance – fx fra en reguleret organisation. Du motiveres af at skabe struktur og overblik i komplekse sammenhænge og af at samarbejde med forskellige fagligheder.

Vi lægger særligt vægt på, at du:

  • har erfaring med at lede eller koordinere specialiserede fagområder
  • kan omsætte komplekse krav til klare rammer og løsninger som kan forankres i ”maskinrummet”
  • arbejder struktureret og fokuserer på både detaljer og helhed
  • er en tydelig og tillidsvækkende kommunikator
  • trives i samarbejde og skaber følgeskab gennem dialog og faglighed

Særlige forhold: Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse. Der foretages et baggrundstjek forud for sikkerhedsgodkendelsen.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?

Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV senest 8. maj. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen. Vi forventer at holde 1. samtale online 11. og 12. maj og 2. samtale i Erritsø i uge 22.

Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til Jon Iversen på tlf. +45 5362 4310.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Vi ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark for at indpasse mere vedvarende energi, opretholde forsyningssikkerhed og sikre lige markedsadgang til nettene.

Save job

Energinet

Workplace

Fredericia eller Ballerup

Important dates

Published:
23 April 2026
Application deadline:
8 May 2026

The company offers

Employment type:
Permanent
Remote work:
Not disclosed
Weekly working time:
Full-time