Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på StepStone vil fungere korrekt.
Afdelingsleder til Nyborg Slot/Østfyns Museer
Kan du lede udviklingen af Nyborg Slot frem mod åbningen i 2028 – og har du også lyst til derefter at stå i spidsen for driften og den videre udvikling? Så er stillingen som leder af Nyborg Slot og den kulturhistoriske afdeling ved Østfyns Museer måske noget for dig.
Når Nyborg Slot genåbner i 2028, forventes det at blive en af Fyns største museumsattraktioner med over 100.000 gæster om året. Som afdelingsleder får du – sammen med dygtige medarbejdere – ansvaret for at gøre slottet klar til åbningen og sikre et stærkt grundlag for den efterfølgende drift.
Målet er at skabe en spændende, relevant og tilgængelig museumsoplevelse for alle gæster. Forberedelsen af åbningen indebærer blandt andet færdiggørelsen af et ambitiøst formidlingsprojekt med nyskabende udstillinger, tilpasning af eksisterende events og udvikling af nye arrangementer, udvikling af butik og skænkestue (café), etablering af eksterne samarbejder og meget mere.
Forberedelsen af slottets genåbning sker i tæt samarbejde med museets direktør, en tilknyttet projektleder og medarbejderne i afdelingen.
Efter åbningen bliver det en central opgave at sikre en velfungerende drift og fortsat udvikling af Nyborg Slot som museumsattraktion. Den nye leder får samtidig ansvaret for drift og udvikling af den kulturhistoriske afdeling, som omfatter en række mindre udstillingssteder, et byhistorisk arkiv samt den kulturhistoriske samling. Afdelingen består pt. af ca. 15 faste medarbejdere og forventes at blive opnormeret, når slottet genåbner.
Dine hovedopgaver
- at gøre det nye museum på Nyborg Slot klar til åbningen i 2028 – herunder sikre den bedst mulige forberedelse af den fremtidige drift med udstillinger, events, butik, skænkestue og med stort fokus på eksterne samarbejder.
- at stå i spidsen for den efterfølgende drift og videreudvikling af Nyborg Slot som en relevant og nyskabende museumsattraktion.
- at sikre ledelse, prioritering og udvikling af afdelingens opgaver, projekter og arbejdsgange.
Hvem er du?
Det er vigtigt, at du
- har en relevant akademisk uddannelse.
- har lyst til både at føre et stort udviklingsprojekt sikkert i mål og efterfølgende stå i spidsen for den daglige drift og videre udvikling.
- har solid erfaring med ledelse, drift og udvikling af en kulturorganisation.
- er en synlig og nærværende leder med erfaring i at lede erfarne medarbejdere.
- arbejder struktureret, ambitiøst og ansvarligt – med blik for både detaljer og helhed.
- har et godt blik for administration og økonomi.
- har erfaring fra museumsbranchen eller kulturlivet i øvrigt.
- har et godt blik for kommunikation både internt og eksternt.
Som person er det vigtigt, at du:
- har gode samarbejdsevner og er dialogorienteret.
- er initiativrig og energisk.
- har lyst til at indgå i en museumsorganisation med mange forskellige fagligheder.
- har let til smil og et godt humør, der bidrager positivt til trivsel og arbejdsglæde.
Vi tilbyder
- en spændende og udfordrende stilling på en af landets fineste middelalderborge.
- en række kulturhistoriske udstillingssteder i både Kerteminde og Nyborg Kommuner med god mulighed for at præge både opgaverne og prioriteringerne.
- dedikerede og dygtige kolleger med mange gode ideer.
- en plads i ledergruppen på en dynamisk kulturinstitution med et stærkt fællesskab.
- stor indflydelse på både den daglige drift og den strategiske udvikling.
- en dynamisk, hyggelig og rummelig arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden, og hvor stemningen er god – også når vi har travlt.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du refererer til museets direktør. Løn aftales nærmere efter kvalifikationer. Arbejdsstedet er Tinghuset (Østfyns Museers administrationsbygning i Nyborg), Stendamsgade 9, Nyborg.
Tiltrædelse: 1. august 2026 eller snarest derefter.
Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 26. maj. Første samtalerunde afholdes den 8. juni. Anden samtalerunde foregår den 15. juni. Der vil efter aftale blive indhentet referencer mellem første og anden samtalerunde.
Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundets mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere – uanset personlig baggrund – til at søge stillingen.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte museets direktør, Mette Ladegaard Thøgersen, på telefon 65 32 37 27 (træffes ikke i uge 20).
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV senest den 26. maj via Ansøg-knappen nedenfor.
Se mere om Østfyns Museer på www.ostfynsmuseer.dk.
Jobbet søges via QuickApply