Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på StepStone vil fungere korrekt.
COO - drift, ledelse og optimering i centrum
Micro Technic er en familieejet dansk virksomhed, grundlagt i 1977, med ca. 60 medarbejdere. Virksomheden har elektronik og IoT dybt forankret i sit DNA og arbejder med digitale kommunikationsløsninger, der gør det muligt for kunder at opsamle og udnytte data på tværs af applikationer.
Formålet er at give kunderne et enkelt og intelligent grundlag for at træffe de rigtige beslutninger – med fokus på effektivitet og bæredygtighed. Virksomheden har udviklet en fleksibel grundløsning, som kan skræddersys til mange forskellige kundebehov.
Hos Micro-Technic værdsætter vi en hverdag, der er både udfordrende og alsidig. Vi tror på vores projekter og på de værdier og forbedringer, de tilfører vores forretning. Vi når vores mål gennem gensidig respekt og åbenhed. Frihed, gennemsigtighed og tryghed er grundlaget for vores trivsel. Vi er ét team – og vi handler derefter.
Produktionen kører i dag på daghold, men der er et tydeligt potentiale for udvidelse og øget kapacitet fremadrettet.
Læs mere: https://micro-technic.com/da/om-os/
Vi søger dig, der motiveres af at sætte dit aftryk i en virksomhed, hvor vækst, udvikling, ansvarlighed og ordentlighed går hånd i hånd.
Konkret vil dine opgaver være
- Daglig ledelse af produktionen gennem de 3 afdelingsledere
- Produktionsoptimering og sikring af flow og bemanding
- Drive Lean / kontinuerlige forbedringer i produktionen (fx værdikædeanalyse, tavlemøder, standardarbejde, 5S og Kaizen) og sikre, at initiativerne omsættes til målbare forbedringer i kvalitet, levering, kapacitet og omkostninger
- Tæt sparring med CEO og CFO om prioriteringer, kapacitet og performance – med potentiale til på sigt at indgå i direktionen
- Omsætte virksomhedens strategi til driftseksekvering på tværs af produktion, kvalitet og arbejdsmiljø – og bidrage til den samlede forretningsudvikling
- Sikring af KPI’er, arbejdsmiljø og kvalitets-/ISO-standarder
- Deltage aktivt i strategisk indkøb
- Diverse ad hoc-opgaver
Din profil
- Mål- og resultatorienteret
- Robust og handlekraftig – også under pres
- Løsningsorienteret og villig til selv at gå forrest
- Struktureret, vedholdende og proaktiv
- En stærk kommunikator, der skaber tillid på alle niveauer
- Evner at uddelegere – men tager selv ansvar, når det kræves
- Erfaring som produktionschef/COO, eller som produktions-/fabrikschef
- Stærk forståelse for værdikæden i en produktionsvirksomhed
- Erfaring med tværorganisatorisk samarbejde
- Baggrund som maskinmester eller produktions- eller elektronikingeniør er en fordel
- God til at omsætte beslutninger til praksis
- Erfaring fra ejer-ledede virksomheder
- Stærke sproglige, kommunikative og strukturelle evner
- Flydende i dansk og engelsk samt stærk i Office-pakken, især Excel
- Har du erfaring med at implementere Lean, vil dette kun være en fordel
Vi tilbyder
- Tæt samarbejde med CEO/ejeren, CFO og øvrig ledergruppe – med mulighed for at udvikle rollen mod direktion på sigt
- Attraktiv Løn
- En hverdag med ansvar, handlefrihed og hvor der ikke er langt fra tanke til handling
- Tydelige rammer og retning
- En flad organisation og stærk teamkultur
- Gode og engagerede kollegaer
- Store muligheder for at arbejde både strategisk, taktisk og operationelt
- Ikke to dage der er ens
Vi kan næsten ikke vente med at møde dig...
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og til at lære dig nærmere at kende, samt til at drøfte hvordan vi sammen kan udvikle både dig og Micro Technic A/S. Send din ansøgning via "Ansøg"-knappen nedenfor.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jan Jessen fra konsulentvirksomheden Training Gallery, som bistår i rekrutteringsprocessen, på telefon +45 40 18 04 91.
Jobbet søges via QuickApply