Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on StepStone will work correctly.
Driftsdirektør til succesfuld onlineforhandler i Østjylland
Vækstrejse i Soveland
People2Grow søger for Soveland en driftsdirektør, som får ansvaret for den daglige ledelse, drift og udvikling af organisationen med 12 ansatte.
Soveland har 450.000 glade kunder og ligger højt på Trustpilot. Nu har du muligheden for at blive en del af den succes. Der er tale om en nyoprettet stilling, og du vil referere til ejeren i Soveland, som fortsat er aktiv i virksomheden.
Du får en nøglerolle i virksomheden og mulighed for at påvirke såvel virksomhedens udvikling som retning.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Sikre en fortsat effektiv, stabil daglig drift med værdiskabende resultater og kundeservice i topklasse
- Lede og motivere medarbejdere med fokus på det tværfaglige samarbejde
- Optimere arbejdsprocesser gennem forbedringsforslag og løbende opfølgning
- Fungere som en tæt sparringspartner med ejeren
- Sikre fremdrift og levere på vedtagne budgetter
Faglig baggrund og erfaring
Du har allerede ledelseserfaring og har skabt resultater og gerne fra en lignende rolle. Desuden har du en kommerciel faglig baggrund, og måske har du været igennem et talentprogram eller anden relevant lederuddannelse.
Du har med fordel erfaring med online salg og digital markedsføring, og så brænder du for at vækste en allerede succesfuld forretning gennem sundt købmandskab. Du er vant til at bruge digitale værktøjer i din dagligdag.
Personprofil
Som leder er du nærværende og lyttende, og du interesserer og involverer dig i den enkelte medarbejders trivsel, motivation og faglige udvikling. Samtidig er du tydelig og ærlig i både din formidling og forventningsafstemning.
Du forstår, at et godt overblik over nuværende arbejdsprocesser, og det der allerede fungerer, er et nødvendigt fundament for at sikre fremdrift.
Du er pragmatisk af natur og løsningsorienteret i din arbejdsstil. Du følger grundigt op på de tiltag, du sætter i gang og tager naturligt ejerskab og ansvar.
Du er overbevist om, at motiverede medarbejdere, glade kunder med høj kundetilfredshed og konkurrencedygtige priser, er en nøgle til succes og omdrejningspunktet for vækst, og det er det, der driver din egen ledelsestilgang og væremåde i organisationen.
Vi tilbyder:
Et attraktivt job i en sund og vækstorienteret virksomhed, hvor fokus på kundetilfredshed, tillid til hinanden og frihed for den enkelte er vigtige parametre. Du møder ind i lyse og venlige kontorlokaler i Østjylland, hvor alle kender hinanden godt. Du bliver tilbudt en attraktiv lønpakke matchende dine kompetencer, pension, sundhedssikring, frokostordning og løbende sociale arrangementer.
Ansøgning
Lyder det som noget for dig? Send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Ansøgningsfrist er den 29. maj 2026. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Lene Soelberg fra People2Grow på mobil 26 36 01 88 eller på mail@people2grow.dk.
Vi glæder os meget til at høre fra dig.
Om virksomheden
Soveland er en dansk webshop, som forhandler produkter til soveværelset af høj kvalitet og til markedets bedste priser. Vores daglige motivation og arbejdsglæde drives af at have glade og tilfredse kunder.
Hos Soveland.dk vil du som kunde altid modtage en ærlig og informativ kundeservice, og vi vil gøre, hvad vi kan for at guide dig til de rigtige produkter og det bedste tilbud. Det er simpelthen bare godt købmandskab, at sikre dig en god oplevelse og dermed have en tilfreds kunde.