Daglig leder til Bry­de­hu­set


Vil du være med til at sætte retning for et stærkt fagligt miljø? Motiveres du af at skabe retning, følgeskab og resultater gennem andre? Så er det her stillingen, du skal søge.

Som daglig leder af Brydehuset bliver du medansvarlig for Ballerup Kommunes samlede rusmiddelindsats for borgere med alkohol- og stofproblematikker. Omkring 600 borgere er årligt i kontakt med Brydehuset, hvor de tilbydes ambulant behandling med individuelle forløb, gruppeforløb og strukturerede indsatser, hvor socialfaglige og sundhedsfaglige tilgange kombineres. Målgruppen er unge og voksne med komplekse rusmiddelproblematikker, hvor psykiske og sociale udfordringer ofte spiller en væsentlig rolle.

Du bliver daglig leder for 29 dygtige medarbejdere, som besidder høj faglighed og et stærkt engagement, og for hvem tværfaglighed og arbejdsglæde går hånd i hånd. Medarbejder­gruppen består af socialrådgivere, sygeplejersker, læge, psykiater, psykologer, terapeuter og pædagoger.

Du bliver leder for et hus, som står et godt sted. Selvom kerneopgaven er alvorstung, er det et sted med positiv indstilling og et godt arbejdsmiljø. Medarbejdergruppen er stabil, der er lav personaleomsætning, og der er derfor kontinuitet i indsatsen og et solidt fagligt fundament.

Brydehuset er netop flyttet i nye indbydende lokaler med lige præcis den plads og ro, som vores behandling kræver.

Brydehuset huser også en hyggelig og kreativ café, som bruges af både indskrevne borgere og borgere fra socialpsykiatrien.

Dine vigtigste opgaver

Du bliver en del af et tæt ledelsesteam med en fagkonsulent og en afsnitsleder. Sammen har I ansvaret for at sætte retning og skabe de rammer, der gør det muligt for medarbejderne at lykkes i deres kerneopgave.

Vi ønsker os en daglig leder, som kan:

  • holde fast i retningen uden at forenkle kompleksiteten
  • skabe ro og struktur i en fagligt krævende hverdag
  • medvirke til at balancere drift, udvikling og faglig kvalitet
  • skabe følgeskab på tværs af stærke fagligheder
  • styrke samarbejdet med eksterne aktører, herunder psykiatrien.

Dine faglige kompetencer

Vi håber, at du

  • har solid ledelseserfaring – gerne fra rusmiddel-, social- eller sundhedsområdet, men det er ikke et krav
  • har stærke samarbejds- og forhandlingsevner
  • er udviklingsorienteret, tænker strategisk og har blik for både drift, økonomi og udvikling
  • har en relevant videregående uddannelse – og gerne lederuddannelse.

Dine personlige kompetencer

Vi forestiller os, at du

  • har en anerkendende og tillidsskabende personlighed
  • har en naturlig autoritet
  • er autentisk og ordentlig
  • kommunikerer tydeligt mundtligt og skriftligt.

Ansøgningsfrist: 7. juni 2026.

Forventet tiltrædelse: 1. august 2026.

Første samtalerunde er den 10. juni, og anden samtalerunde er den 25. juni. Mellem de to samtaler vil der være et testforløb hos Genitor.

Yderligere oplysninger

Du kan læse meget mere om stillingen i job- og personprofilen (pdf).

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afsnitsleder Maria Mankov på tlf. 2399 3543 eller konstitueret leder Rikke Albrektsen på tlf. 4477 3462.

Du er også meget velkommen til at kontakte konsulent i Genitor Laura Ellemann-Jensen på tlf. 2712 0274 eller elle@genitor.dk.

Send din ansøgning online. Klik på ’Ansøg’ nedenfor, og vedhæft din ansøgning, dit CV og dit uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Gem job

Genitor ApS søger for Ballerup Kommune

Arbejdssted

Ballerup

Vigtige datoer

Indrykket:
11. maj 2026
Ansøgningsfrist:
7. juni 2026

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Fastansættelse
Hjemmearbejde:
Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid