Erfaren produk­tion­schef


Til at styrke virksomhedens fortsatte udvikling i Danmark samt ekspansion til udlandet søger vi en erfaren produktionschef, der med reference til den Adm. Direktør og som medlem af ledergruppen bliver ansvarlig for virksomhedens produktportefølje.

Vi forestiller os, at du kommer fra en stilling som produktionschef i dag, med erfaring i alle forhold omkring daglig ledelse af en produktionsenhed.

Dine hovedopgaver vil være

  • Produktionplanlægning, herunder ressource og kapacitetsoptimering
  • Videreudvikle produktionsmetoder og processer i samarbejde med R&D
  • Sikring og videreudvikling af virksomhedens ISO 9001 certificering i produktionen
  • Vedligeholdelse af maskiner og alle lovpligtige eftersyn på produktions- og sikkerhedsudstyr
  • Styring og udvikling af leverandører, ind- og udland

Kvalifikationer

Vi forventer at du har flere års erfaring med styring af produktionsenheder, samt at du har et international strategisk outlook. Derudover lægger vi især vægt på, at den nye produktionschef har erfaring med:

  • Laminering af kompositmaterialer / Resin baseret
  • Planlægning af produktionsgennemløb af flere projekter samtidigt
  • Ressource og kapacitetsoptimering og udnyttelse
  • ISO 9001
  • Styring af leverandører, ind- og udland
  • Beherske engelsk i skrift og tale

Der vil kunne forekomme udlandsrejser, idet alle virksomhedens kunder er internationale og de nye produktionsenheder vil referere til stillingen.

Vi tilbyder

En meget spændende og dynamisk position i et internationalt miljø med en uformel og uhøjtidelig omgangstone. Virksomheden er i konstant udvikling både produktmæssigt som strukturmæssigt. P.t. forestår en kommende digitalisering af hele produktionen samt udvikling af nye beskyttelsessystemer til blandt andet dronebeskyttelse.

Vi tilbyder en gagepakke, der vil modsvare dine kvalifikationer med fast gage, bonusordning, fri telefon og internet m.m.

Ansøgning

Ansøgning sendes til Legal & General Counsel, Lisette Nørup lnp@composhield.com. Ansøgningsfristen er den 9. juni 2026.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til administrerende direktør Michael Nørup, tlf. +45 51 26 80 90.


Composhield A/S forsker, udvikler og markedsfører survivability systemer som finder anvendelse til beskyttelse af primært mennesker og sekundært installationer og andre sårbare infrastrukturer. Virksomheden er etableret i 1996 og har i dag hovedkontor I Hadsten udenfor Århus.

Save job