Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on StepStone will work correctly.
Kontorchef
Led en kompleks transformation i Styrelsen for Patientklager: skab retning, tryghed og høj kvalitet gennem samarbejde, tydelig prioritering og god drift.
Kontorchef til ledelse af transformation i fagligt komplekst miljø
Hos Styrelsen for Patientklager søger vi en strategisk og handlekraftig leder til at skabe retning, trivsel og fremdrift i en omfattende opgave- og kulturtransformation. Er det dig?
Som en konsekvens af ændringer i Klage- og erstatningslovgivningen og et nyt patientklagesystem i 2025 står Kontoret for Sundhedsfaglige og Sagkyndige (SOS) nu over for en opgavemæssig og kulturel transformation. Den proces skal en ny kontorchef stå i spidsen for. En leder der motiveres af at stå i krydsfeltet mellem sundhedsfaglighed, jura og effektiv drift i et miljø under forandring.
Uvildighed som fundament
Styrelsen for Patientklager sikrer en uvildig behandling af klage- og ankesager vedrørende det danske sundhedsvæsen. Vi er hverken patienternes eller sundhedsvæsenets forlængede arm; vi vurderer alene sager ud fra lovgivningen, sagsmaterialet og sundhedsfaglige vurderinger fra sagkyndige.
Vores vigtigste opgave er at sikre retssikkerhed for både patienter og sundhedspersoner – og samtidig bidrage aktivt til læring og udvikling i sundhedsvæsenet.
Vores 4 strategiske fokusområder er:
-
Kvalitet - et fagligt fyrtårn
-
Læring - formidling af data
-
Tilgængelighed - åbenhed og dialog
-
Arbejdsglæde - fleksibilitet og udvikling
Hovedopgaven er at sikre en stabil og effektiv drift, samtidig med at der opbygges en stærk kultur og udvikles effektive arbejdsgange i kontoret.
Vi ønsker bl.a. din hjælp til følgende opgaver:
Ledelse og transformation i et kontor under forandring
Du får det overordnede ansvar for den daglige ledelse af kontoret og står i spidsen for en omfattende udvikling af både opgaver, arbejdsgange og arbejdskultur. Du sætter retning i en kompleks hverdag og sikrer fremdrift, tydelige prioriteringer og en stabil drift med høj kvalitet. Som en del af chefgruppen deler du – i tæt samspil med dine chefskollegaer – ansvar for ressourcestyring og omsætning af styrelsens mål til konkrete resultater.
Faglig styring og udvikling af sagkyndigkorpset
Du får ansvar for udvikling og drift af korpset af sagkyndige, herunder rekruttering, meritvurdering og løbende kvalitetssikring – særligt af medicinske sagkyndige. Du er med til at sikre ensartet praksis, struktureret feedback og et velfungerende samarbejde med fagmiljøer og selskaber. Samtidig arbejder du løbende med at optimere anvendelse af sagkyndige ressourcer med fokus på kvalitet, kapacitetstilpasning og effektivitet.
Stærk på proces - screening, prioritering og faglig understøttelse
Du spiller en central rolle i at skabe stærke processer, hvor den sundhedsfaglige prioritering af sagerne sker effektivt. Det omfatter screening af klager, vurdering af skærpende omstændigheder samt faglig sparring til jurister og sagsbehandlere. Du er god til at uddelegere beslutningsmandater, der matcher medarbejdernes kompetencer, herunder valg af sagkyndige, og til at sikre en ensartet og robust praksis på tværs af kontoret. Og så forstår du, at vi som en takstfinansieret offentlig organisation må være bevidste om forvaltningen af budget og mulige optimeringsmuligheder.
Derudover leder vi efter dig, der har lyst til at indgå i dialog med interessenter på et strategisk niveau og arbejde på tværs med viden og perspektiver.
Faglig styrke og fælles retning
Hos Styrelsen for Patientklager arbejder vi med en ledelses- og samarbejdsform, hvor tillid, kompetencer og fælles retning hænger tæt sammen. Vores kultur er præget af åbenhed og tilgængelighed, hvor vi søger sparring, deler refleksioner og få støtte i komplekse sager.
Samtidig er kontoret præget af høj faglighed, stor erfaring og et stærkt ejerskab – men også af et tydeligt behov for retning, prioritering og beslutningskraft i en organisation under udvikling. Ambitionen er at skabe en mere sammenhængende, effektiv og vidensdelende organisation.
Kompetencer, der sætter retning
Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse og solid erfaring fra komplekse organisationer; gerne fra sundhedsvæsenet, men det kan også være fra det offentlige eller fra private organisationer med store, tværgående opgaver inden for velfærd, service, drift eller rådgivning. Derudover har du flere års erfaring med ledelse (3+ år på tilsvarende niveau).
Du er først og fremmest en dygtig leder, der kan skabe retning, følgeskab og resultater i organisationer under forandring. Vi lægger vægt på, at du har dokumenteret erfaring inden for forandringsledelse og arbejdet med at omsætte strategiske mål til konkret praksis i videnstunge miljøer. Du formår at lede fagprofessionelle medarbejdere og skabe rammer, hvor højt ekspertiseniveau og tydelig retning går hånd i hånd.
Med erfaring fra specialiserede miljøer evner du at skabe følgeskab i organisationer, hvor høj faglighed fylder meget, og hvor beslutninger træffes med sikker hånd. Din faglige indsigt bringes aktivt i spil – både som leder og som sparringspartner – uden at du bliver sagsbehandler.
Du befinder dig godt i feltet, hvor jura, sundhedsfaglighed og myndighedsdrift mødes, og har lyst til at arbejde tæt sammen med eksterne aktører som videnskabelige selskaber, specialiserede fagmiljøer og øvrige interessenter. Derudover er du en synlig og aktiv del af udviklingen af både opgaver og organisation.
For at trives i rollen er et stærkt proces- og forretningsblik centralt, samt evnen til at arbejde strategisk med både overblik og detaljer. Du formår at balancere ressourcer, prioriteringer og leverancer i en takstfinansieret organisation, hvor effektiv drift og høj kvalitet skal gå hånd i hånd.
Ansættelsen sker i henhold til rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er indplaceret i løngruppe 1 (lønramme 37). Ansættelse sker i et 5-årigt åremål.
Skab tryghed i mødet mellem system og menneske
Vi modtager ikke ansøgninger, men derimod et motiveret CV, hvor du beskriver din motivation for at søge stillingen.
Du kan læse mere om hvad et motiveret CV er her.
Du uploader dit CV via ansøgningsknappen her på siden senest d. 31/5-2026.
Vi får hjælp af Konsulenthuset ballisager til at håndtere rekrutteringsprocessen. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Tomas Ballisager på tlf. 30 63 19 57 eller mail tb@ballisager.com.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Konsulenthuset ballisager er et vidensstærkt og nytænkende konsulenthus. Med udgangspunkt i vores analyser, teoretisk viden og praktisk erfaring hjælper vi jer med at sætte det rette team.
Som HR-partner hjælper vi jer med at nå jeres strategiske mål, realisere organisationens potentiale og få det bedst mulige ud af medarbejdernes kompetencer. Det gør vi ved at understøtte hele medarbejderrejsen – lige fra I finder på, at der skal ansættes og til, at det er tid til at sende medarbejderen videre.
Vi arbejder i fællesskab og med et mål om konstant at blive dygtigere. Det gør os til Danmarks foretrukne HR-partner.