Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on StepStone will work correctly.
Teamleder – stå for valg af brændsel og påvirk den grønne omstilling
I Kredsløb arbejder vi i spændingsfeltet mellem samfundsansvar og kommerciel virkelighed. Det gælder også på brændselsområdet. Nu får du muligheden for at stå i spidsen for et område, der er helt afgørende for både forsyningssikkerhed, økonomi og klimaansvar.
Som teamleder for vores 5 kolleger i de 2 teams Brændsel og Vejerboden er du med til at optimere vores brændsel og sikre, at kunderne i Århus får den bedst mulige varme – og at Kredsløb kan udvikle og forny sin forsyningsproduktion.
Affaldsbranchen er i kæmpe udvikling efter liberaliseringen for et år siden. Energi er jo mange former, og det hele hænger sammen, så du får berøring med hele værdikæden.
To mindre teams med en vigtig funktion
Brændsel og Vejerboden er en del af afdelingen Energiplanlægning og sidder begge tæt på vores kraftværk, så vi hver dag kan se den daglige drift på nært hold.
I Vejerboden sidder 3 vejerbodassistenter og sørger for indvejning af affald og råstoffer samt fakturering, ligesom de står for administration i forbindelse med modtagerkontrol af affaldet. I Brændsel sørger 1 brændselskoordinator og 1 brændselskonsulent for indkøb af brændsel, herunder kontrakter, leverandørkontakt, udbud, salg af restprodukter og undersøgelse af nye brændselstyper.
Vi er en god blanding af fagligheder, hvor der er plads til den enkelte. Samtidig står vi i en digital transformation, hvor alle skal med ombord. Vi er et lille team med en vigtig funktion, så tingene skal gøres smart, og samarbejdet med de forskellige driftsafdelinger skal forstærkes.
Ledelse, strategi, drift og samarbejde
Du får ansvaret for indkøb, kontrakter og forsyning af brændsel inden for affald og biomasse. Her sikrer du, at brændselsstrategien omsættes til driftssikre og økonomisk solide løsninger – og at aftaler og leverancer fungerer i praksis. Alt sammen i samarbejde med dine 2 teams. Det kræver samtidig, at du er med til at implementere yderligere digitalisering og smarte processer, så I sammen skaber resultater.
Helt specifikt kommer du til at:
- analysere marked og lovgivning samt identificere nye brændsler og sourcingmuligheder, der styrker både performance og klimaansvar
- forhandle og indgå kontrakter på brændsel, restprodukter og udvalgte forbrugsvarer med fokus på værdi, risiko og langsigtet samarbejde
- sikre professionel leverandør- og kontraktstyring i tæt samspil med Indkøb og Energiplanlægning, herunder el-udbud
- skabe en stærk kobling mellem strategi og drift ved at sikre, at aftaler, planer og leverancer fungerer effektivt i praksis
- lede og udvikle teamet med fokus på trivsel, klare rammer og prioritering af ressourcer, der skaber størst mulig effekt på tværs af organisationen.
Du har solid erfaring med indkøb, forhandling og kontrakter
Vi leder efter en kollega, som med fokus på at skabe en stabil drift, kan give medarbejderne tryghed, tid og rum til at udvikle sig. Derfor trives du også i en rolle, hvor du både skal levere stabil performance og drive forandringer, og du forstår at sparre om, hvilke værktøjer og arbejdsmetoder, der giver mest værdi.
Endelig forestiller vi os, at du:
- har solid erfaring med indkøb, forhandling og kontrakter – gerne inden for energi, affald, supply chain eller industrielle markeder
- forstår samspillet mellem marked, regulering og drift
- har dokumenteret erfaring med personaleledelse
- taler og skriver flydende dansk og helst også engelsk.
Har du en grøn indstilling?
Så send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest den 8. juni 2026. Vi behandler ansøgningerne løbende.
Du er velkommen til at kontakte Thomas Brouer, chef for Energiplanlægning på mail tbro@kredslob.dk, hvis du vil vide mere om stillingen. Forventet tiltrædelse 1. august 2026.