Job som afdelingsleder

En afdelingsleder er, som navnet antyder, leder af en virksomheds afdeling og har derved ansvaret for, at hver enkel medarbejders kompetencer udvikles og udnyttes på bedst mulige måde. Mange er ikke klar over, hvad forskellen på en afdelingsleder og en afdelingschef er, og i nogle tilfælde forveksles de to job titler med hinanden.

Der er imidlertid stor forskel på det ansvar, der følger med lederjob: Chefen ser på virksomheden som helhed, uden at se på medarbejdernes individuelle kompetencer, hvor du som leder søger at finde hver enkelt af dine medarbejders kvaliteter frem. Lederen former så at sige medarbejderne og forventes at kunne tage hensyn til forskellighed på tværs af kvalifikationer, så alle kan yde deres bedste til fordel for virksomheden.

Derudover forventes en afdelingsleder at kunne jonglere med mange forskellige opgaver og samtidig bevare et roligt overblik, når medarbejdere melder sig syge, og alt brænder på. Det gør sig ligeledes gældende, uanset hvilke stillinger inden for ledelse, der måtte være tale om, at denne formår at motivere sine medarbejdere og sørge for at være hoveddrivkraften bag en fællesskabsfølelse og engagement.

Din baggrund

En af de bedste forudsætninger for at blive afdelingsleder i en virksomhed er ved erfaring. Måske har du en taget Akademiuddannelsen i ledelse, der ikke kræver andet end en relevant EUD/GVU eller gymnasial uddannelse og to års erhvervserfaring. Det er særligt optimalt for dem, der i forvejen er ude på jobmarkedet, da det er en deltidsuddannelse, som tager højde for sideløbende arbejde. Her lærer du blandt andet virksomhedsudvikling og får forståelse for strategier og den personalepleje, som er nødvendig for en medarbejder. Måske har du været på AMU-kurser i ledelse, der ligeledes er med til at klæde dig på til en fremtid som leder. Alt efter valg af branche er der forskellige krav og forventninger – er du inden for detailbranchen, har du udover erfaring som butiksassistent eller sælger mulighed for intern oplæring og for at videreuddanne dig inden for personligt lederskab i detailhandlen. Det er naturligvis ikke et krav at efteruddanne sig, men eftersom udbud og efterspørgsel følges ad, kan det være den afgørende faktor, om det er dig eller en anden, der får jobbet i sidste ende.

Arbejdsopgaver

Som tidligere nævnt afhænger arbejdsopgaverne og omfanget af ansvar, af dit valg af branche.

Hvis du søger en stilling som afdelingsleder inden for pædagogikken, vil du med høj sandsynlighed blive ansvarlig for en del af institutionen – det være sig en stue, køkkenet eller lignende. Her forventes en leder at udstråle autoritet, være åben, ansvarsbevidst og i stand til at træffe de rigtige beslutninger inden for de givne, og ofte sparsomme, rammer.

Hvis du drømmer om at gøre karriere inden for detailbranchen og er på udkig efter en afdelingslederstilling, vil planlægning, strukturering af butikken samt løbende medarbejder- og kundepleje være i fokus. Her vil en afdelingsleder stå for den daglige drift og typisk aflægge rapport til butiks- eller kædechefen en gang om dagen. Der vil højst sandsynligt også være arbejde på kontor involveret, da en del af ledelsesansvaret ligeledes er administrativt.

Søg job som afdelingsleder

Ønsker du at øge dine chancer for at lande jobbet som afdelingsleder, kan du uploade dit CV her og give virksomhederne mulighed for at finde og kontakte dig med relevante job. Vil du hellere modtage relevant job på mail, kan du nemt oprette en gratis Jobagent og kun modtage job ud fra søgekriterier, som du selv har defineret.