Job som Brand Manager

En af de vigtigste opgaver, der følger med titlen som Brand Manager, er det konstante organiserede tilsyn, som skal føres med markedsføring, salg og det overordnede markedsbillede, der forbindes og associeres med bestemte mærkevarer, produkter og ydelser.

Din baggrund

De fleste Brand Managers har en BA fra universitetet – gerne inden for markedsføring, økonomi eller reklame. Din uddannelse afhænger af hvilken virksomhed eller hvilket produkt, du skal brande. I nogle tilfælde er kemi nødvendigt (inden for lægemidler) eller litteratur (inden for forlagsverden). Disse såkaldte bonusegenskaber er ikke supernødvendige, da det ikke forventes, at en Brand Manager er ekspert inden for den pågældende virksomhed, men det vil til enhver tid være nødvendigt for Brand Manageren at sætte sig ind i virksomhedens kerneværdier og grundprincipper.

Mange af toplederne inden for Brand Managing har masteruddannelser og nogle uddannelser skræddersyr specifikke Brand Management-uddannelser. En sådan profil er medvirkende til at skabe autoritet, troværdighed og de gode job.

Hverdagen

En typisk hverdag som Brand Manager bestemmes af industriens behov for markedsføring af de nyeste produktspecifikationer, typisk inden for design. Uanset om du skal promovere en ny sæbe eller forme befolkningens opfattelse af en virksomheds finansielle tjenester, handler branding om at kontrollere hver eneste side af det pågældende produkt – lige fra markedsføring, reklamekampagner til beslutningsprocesser i produktionen, salgsstrategier og det totale ansvar for succes eller fiasko. Som Brand Manager fungerer du typisk som medlem af en ledergruppe og er ofte i stand til at uddelegere opgaver til ansatte på et lavere niveau.

Arbejdsopgaver

Før du begynder at uddelegere opgaver og udstede ordrer, er det dit job at regne ud, hvad der er realistisk for det pågældende mærke. Her kommer din erfaring og baggrundsviden dig til gode, idet du skal medtænke både det nuværende marked og hvad der tidligere har fungeret og ikke fungeret. Her foretager du markedsundersøgelser, studerer op- og nedture i tidligere kampagner, orienterer dig om konkurrenternes metoder for på den måde at afgøre, hvilken metode der er den mest effektive.

De markedsundersøgelser du foretager er typisk af demografisk karakter i form af prøveudtagninger, statistiske analyser og oprettelse af testmarkeder. Her arbejder du ud fra de oplysninger, der indsamles på baggrund af disse midler, og som skaber forbedrede strategier og forudsætter målsætninger, der på sigt skal forbedre forbrugerne opfattelse af produktet og derved fremme specifikke købsbeslutninger.

Ønsker du at gøre karriere som Brand Manager, vil du indgå i et tæt samarbejde med virksomhedens markedsførings- og reklameafdeling i udarbejdelsen af design til kampagner, således at disse kan blive så effektive som muligt, uden at de mister sammenhæng med, hvordan mærket eller produktet bliver modtaget – både i og uden for virksomheden. Det er også dit arbejde at sikre budgetter overholdes samt indgå i beslutningsprocesser angående produktets materiale, form og udseende.

Fremtidsmuligheder

Som Brand Manager er karrieremulighederne ret gode, for markedet efterspørger konstant kandidater til promovering af varer, ydelser og tjenester.

Job som Brand Manager?

Virksomheder besætter ofte lederstillinger indefra, idet en allerede ansat medarbejder avancerer. Men lederjob slås lige så ofte op, og ofte headhunter virksomheder ligefrem deres kommende ledere via en grundig søgning. Det er derfor en rigtig god idé både at kigge på vores mange forskellige lederjob og også uploade dit CV, så virksomheder kan finde frem til dig og se dine kvalifikationer.

Derudover kan du oprette en Jobagent, så du modtager e-mails om alle relevante og ledige job i din indbakke.