Job som direktør

Det er den absolut højeste rang inden for en virksomhed eller organisation, og som CEO, administrerende direktør, hviler ansvaret for organisations samlede succes på dine skuldre, da det er direktøren, der har den altoverskyggende myndighed til at træffe de endelige beslutninger.

Det er derfor vigtigt, at du, hvad enten du er direktør eller har et job inden for ledelse generelt, har overblik, is i maven, en god uddannelse og ikke har noget imod at arbejde 45-60 timer om ugen.

Nogle virksomheder eller organisationer har flere ledere, og hver af disse har et ansvarsområde. Det kan for eksempel være i forbindelse med udvikling, økonomi eller produktion. Det gør sig særligt gældende i store virksomheder, hvor det kan være en urimelig opgave at skulle varetage alle opgaverne selv. I mindre virksomheder kan der være ansat projektledere, afdelingschefer eller lignende typer medarbejder til at varetage ovenstående aspekter – dog uden at have det overordnede ansvar som direktøren.

Arbejdsopgaver

Et arbejde som leder i den kaliber medfører et kæmpemæssigt ansvar. En direktørstilling kræver nemlig, at du formår at skabe, planlægge, gennemføre og integrere strategisk ledelse af den pågældende organisation. Du har ansvaret for samspillet af komponenter på kryds og tværs af virksomheden – både på medarbejder- og ledelsesplan. En direktør besidder det altoverskyggende ledelsesjob og skal sikre, at organisationens øvrige ledelse opretholder en konstant bevidsthed om den interne og eksterne konkurrence, mulighederne for virksomheds udvikling, kundepleje, de konkurrerende markeder, udviklingstendenser og de globale industristandarder. Et lederjob på dette niveau kræver altså, at man udover sin egen videnspleje ligeledes sikrer, at virksomhedens øvrige ledere også holdes til ilden.

Direktøren varetager ligeledes også virksomhedens medarbejderes ve og vel, da direktøren ofte har mange ansatte under sig. Udover det humane og personlige aspekt, der forbindes med People Management, er det naturligvis også med organisations interesse for øje, at samspillet medarbejderne imellem fungerer optimalt. Det kommer til udtryk i forbindelse med styregruppemøder, statusmøder eller udviklingssamtaler på ledelsesniveau med henblik på at få hver enkelt medarbejders fulde potentiale udnyttet på bedst mulige måde.

Der er ofte mange rejser forbundet med job inden for ledelse, da det er altafgørende at vise virksomhedens flag i relevante sammenhænge – både i Danmark og i udlandet. Som leder er det vigtigt, at du møder andre specialister inden for dit fag, så du altid kan opretholde organisationens standard.

Din baggrund

Hvis du skal optimere dine jobmuligheder for et direktørjob, er det essentielt, at du har en længere videregående uddannelse. Det kan eksempelvis være, at du har en cand.merc. i Strategic Management & Marketing. Måske har du læst erhvervsøkonomi og erhvervsjura, virksomhedsledelse eller måske virksomhedskommunikation. Størstedelen af de udbudte direktørjob forudsætter en kandidat med økonomi eller kommunikation som hovedretning. Dit valg af uddannelse afspejler dit fremtidige job, hvorfor det eksempelvis ville være relevant for den humanistisk orienterede kandidat at vinkle sin videregående uddannelse socialt. Her kan du tage en master i etik og værdier i organisationer eller en master i public administration, MPA.

Det er vigtigt at indstille sig på lange dage, og både du og din familie skal være indstillet på, at arbejdet påvirker privatlivet en hel del.

Fremtidsmuligheder

Søger du job i København, Odense eller Aarhus, er mulighederne specielt gode, da langt de fleste større virksomheder og organisationer er lokaliseret her.

Find arbejde med StepStone

Søg job i dag, find et ledigt job og bliv direktør allerede i morgen. Log ind på stepstone.dk – her kan du se alle de ledige stillinger og nemt uploade dit CV, hvilket giver virksomhederne mulighed for at finde dig i mængden. Du kan også oprette en Jobagent og på den måde modtage de ledige job direkte på din personlige e-mail.