Jobindex

Din faste partner til rekruttering

Få de rette kandidater. Få dem hurtigt og til en god pris. Hos os får du specialiserede rekrutteringsløsninger – fra search og administration til motivering og screening af relevante kandidater. Naturligvis med rådgivning hele vejen fra din faste rekrutteringskonsulent.

Luk din rekruttering uden sved på panden

Med os som rekrutteringspartner får du serveret de bedste kandidater på et sølvfad og skal kun afslutningsvis afholde den personlige samtale – for du er jo trods alt den bedste til at vurdere personkemien. Resten ordner vi i et tæt og transparent samarbejde med dig. Vores branchekendte konsulenter kender udfordringerne og lønniveauet i markedet, og vi har det fulde overblik over kandidatsituationen her og nu. Vores ekspertise høster du frugterne af.

Bare rolig, specialisterne klarer vi også

Skal du have besat en specialiststilling, er SemiSearch det rigtige for dig. Vi er eksperter i rekruttering af både specialister og generalister.

Årets uafhængige Supana-rapport over rekrutteringsbranchen er offentliggjort. Det er et nyttigt temperaturtjek, som du kan læne dig op ad i din hverdag. Her placerer Jobindex sig som Danmarks bedste rekrutteringspartner både inden for it, ingeniører og pharma. Det beror blandt andet på vores evne til at finde, motivere og levere specialisterne.

Samtidig får du sikkerhed i det faktum, at mere end 90% af rekrutterede via vores SemiSearch fortsat er i stillingen efter 3 måneder. Og vores gennemsnitlige leveringstid af relevante kandidater på tværs af brancher er på kun cirka 5 dage.

Fleksibelt setup med dig i centrum

Vi tager udgangspunkt i dit reelle behov, hvor du har mulighed for at sammensætte en løsning, der hjælper dig lige dér i rekrutteringen, hvor du har mest brug for det. Vil du have skræddersyet din jobannonce med det rette layout og den helt rigtige tekst – så klarer vi det for dig. Du får simpelthen en grafisk designer og en professionel tekstforfatter med speciale i employer branding på opgaven. Her er især Reportageannoncen et suverænt valg. Du kan også få en optimeret Virksomhedsprofil hos os – det er dit perfekte udstillingsvindue over for fremtidige medarbejdere. Spørg din kontaktperson, så får du alle detaljerne præsenteret.

Derfor er SemiSearch et rekrutterings-hit

SemiSearch er en effektiv og smidig proces, hvor du læner dig tilbage og høster frugterne af vores ekspertise fra start til slut. Ud fra en snak med dig definerer vi kravene til profilen – herefter opsøger vi, motiverer, screener og taler med kandidaterne, hvor du løbende får adgang til de udvalgte profiler. Så kan du let kalde de få til samtale, som du ønsker. Og få ansat den helt rigtige. Vi sætter det bedste felt for dig og klarer samtidig al det administrative.

De store fordele ligger i de små detaljer. Du er nemlig sikret en ensartet proces, hvor alle kandidater naturligt får svar med det samme. Samtidig undgår du risikoen for en dyr fejlrekruttering – det giver tryghed, der smitter af på alle parter, når kandidaten starter hos dig.

Tag fat i din kontaktperson eller ring på 38 32 33 55

Så tager vi fat i din rekruttering og employer branding – og giver dig det rette løft. Det er jo det, en god samarbejdspartner er til for. Vi snakkes ved.