Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på StepStone vil fungere korrekt.
Foreningsdirektør til nyetableret Foreningscenter
Vil du være med til at sikre, at Arbejdernes Landsbank bliver foreningsdanmarks foretrukne bank? Er du god til at opsøge nye muligheder og ikke bange for at gå forrest? Kan du motivere og udvikle dine medarbejdere, så de præsterer deres bedste? Så er det måske dig, der er vores nye Foreningsdirektør.
Jobbet
En af bankens strategiske hjørnestene er at blive Danmarks foretrukne foreningsbank. Retningen er sat, og vi er i fuld gang med at udvikle og implementere processer og forretningsgange, som skal understøtte strategien. Din fornemmeste opgave vil være at få strategien til at leve.
Foreningscenteret er p.t. beliggende Mimersgade på Nørrebro. Sommeren 2025 flytter vi til bankens nye Hovedkontor i Sluseholmen, lige op ad Sluseholmen St.(Metro). Da kunderne kommer fra hele landet, ønsker vi udover København/Sjælland at være repræsenteret på Fyn og i Jylland, så du/dine medarbejdere vil kunne arbejde/komme derfra. Der vil derfor være både nær- og fjernledelse i jobbet.
Den overordnede opgave for foreningscenteret er at have fokus på både foreningerne samt deres medlemmer. Det vil dog alene være foreningerne, der har kundetilhør i Foreningscenteret.
Som Foreningsdirektør bliver du ansvarlig for Foreningscenterets drift og indtjening. Du får desuden det ledelsesmæssige ansvar for 4 foreningsrådgivere og 1 assisterende rådgiver, som du qua din dynamiske lederstil skal motivere og inspirere i deres daglige arbejde. Du får endvidere det overordnede ansvar for Foreningscenterets forretningsmæssige udvikling, herunder ansvaret for:
- Implementering og efterlevelse af strategikonceptet, herunder processer og forretningsgange
- Udvikling af fremtidig strategi og målsætninger
- Vedligeholdelse og udvidelse af Foreningscenterets kundeporteføljer
- Indsatser for/rettet mod foreninger (med en frivillig ubetalt ledelse) og deres medlemmer
- Skabe nye værditilbud til foreninger sammen med resten af værdikæden
- Foreningscenterets håndtering af bankens kreditpolitik
Du vil få gode muligheder for at sætte dit præg på centrets udvikling. Vores flade struktur og korte kommandoveje giver dig et tæt samarbejde med din nærmeste leder Boligforeningsdirektøren samt lederen for vores pantebrevsafdeling.
Forventninger til dig
Du er udadvendt og god til at skabe relationer, herudover trives du med at være opsøgende i forhold til at tiltrække nye kunder. Du er ambitiøs og resultatorienteret, uden at gå på kompromis med fagligheden og kvaliteten. Er vant til at gå forrest, da teamet vil få behov for sparring i dialogerne med foreningerne samt erfaring med drift af en finansiel enhed.
Vi lægger vægt på, at du:
- Brænder for kundesegmentet og har erfaring i at arbejde med foreningskunder
- Har relevant ledelseserfaring – også fordi der er tale om både nær- og fjernledelse
- Er forandringsparat og kan stå fast
- Er empatisk, med blik for og forståelse af forskelligheder i medarbejderstaben
- Er en holdspiller som er vant til at arbejde/samarbejde på tværs af en organisation
- Har pionerånd, og har lysten og energien til at drifte en ny forretningsenhed med nye værditilbud
- Er dynamisk og proaktiv
- Forstår at formidle dine budskaber på en entusiastisk og engageret måde
- Er forretnings- og kundefokuseret
- Vægter faglighed og kvalitet højt
Bliv en del af vores team
Foreningscentret er en nyoprettet enhed som organisatorisk er placeret i Boligforeningscentret, som omfatter både Boligforeningscentret, Pantebrevsafdelingen samt det kommende foreningscenter. Du vil blive en del af et team på i alt 26 personer, fordelt på 6 medarbejdere i foreningsteamet (inkl. dig), 13 medarbejdere i Boligforeningsteamet og 7 medarbejdere i pantebrevsteamet.
Vi er et samlet team, som har fokus på arbejdsglæde, sammenhold, udvikling, samt ikke mindst lysten til at skabe Danmarks bedste arbejdsplads.
Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads
I Arbejdernes Landsbank bliver du del af en kultur, hvor stærke værdier som ordentlighed, fællesskab og åbenhed er i fokus. Derudover kan du se frem til at blive del af:
- En arbejdsplads hvor arbejdsglæden og medarbejdertilfredsheden er blandt de højeste i sektoren
- En bank som 16 år i træk er kåret til danskernes foretrukne bank
- En flad organisationsstruktur med hurtige beslutningsprocesser
- En vækstorienteret organisation, hvor der er rig mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt
Du får desuden en lang række medarbejdergoder, som bl.a. omfatter sundhedsforsikring, tandforsikring og ekstra ferietillæg.
Vi ser frem til at modtage dit CV og din ansøgning senest d. 8. juni 2025
Vi holder løbende samtaler, og hvis du vil vide mere om stillingen eller Arbejdernes Landsbank, er du velkommen til at ringe til Boligforeningsdirektør Anne Thybjerg på 3848 4930 / 5155 6685.