CEO til RAH a.m.b.a.

Ledelse, vækst og fremdrift i et moderne energiselskab

Er du en strategisk leder med kommerciel forretningsforståelse? Mestrer du at kombinere strategisk overblik med dygtig ledelse af driften? Er du visionær og formår du at sætte retningen for en række yderst kompetente og engagerede medarbejdere?

Vi søger en skarp og velkvalificeret CEO, der skal være med til at opretholde RAH-koncernens positive udvikling gennem udvikling af en række selskaber. Som CEO får du det overordnede ledelsesansvar for en ”portefølje” af direktør- og bestyrelsesposter i de forskellige selskaber.

Vi er på jagt efter en leder, der kan inspirere, motivere og skabe vækst gennem andre mennesker og i alle dele af forretningen. Vores aktiviteter handler om at øge værdien for vores andelshavere og kunder gennem konkrete handlinger, indsatser og relationer i hverdagen. Du samarbejder tæt med henholdsvis vores økonomi- og tekniske direktør, som begge sætter dig grundigt ind i vores forretning.

Hovedopgaven for dig bliver at lede og udvikle vores fem forretningsområder, der hver især er knyttet til et selskab i RAH-koncernen:

  • Elnet til distribution af el
  • Service og entreprenørydelser til eget net og eksterne kunder
  • El-handel til private kunder og erhvervsvirksomheder
  • Fiberbredbåndsnet
  • Formueforvaltning og øvrige investeringer

Nøgleordene i at løse opgaverne er stærk selskabsledelse, stor forretningsforståelse, tæt samarbejde med bestyrelser/direktioner og nær kommunikation med selskabernes medejere, der kan sikre fortsat værdiskabelse.

Jobbet som CEO veksler mellem interne og eksterne opgaver – selvom du selvfølgelig selv prioriterer din tid, regner vi med, at du plejer vores eksterne, faglige og politisk netværk. For det er her, du holder fingeren på pulsen i forhold til fremtidens tendenser.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har en solid forståelse for merkantile discipliner, kommer med en stor erfaring i god selskabsledelse og trives med at have afgørende indflydelse på en koncerns udvikling.

Du evner at udvikle og implementere langsigtede strategier og kan omsætte dem til konkrete handlinger, så alle selskaber i RAH-koncernen forbliver synlige, markante og forretningsmæssigt attraktive.

Du kan forstå og har overblik over økonomien på koncernniveau.

Du er skarp til at kommunikere, er god til at netværke og skaber positive relationer til de mennesker, som du møder på din vej.

Selvom du går til vores forretning med et kommercielt mindset og nye idéer, forstår du også værdien af, vores lokalforankrede sponsorater af miniputternes fodboldtrøjer, håndboldklubber mfl., og du går til dit nye ansvar som CEO med lige dele respekt for vores arv og begejstring for at videreudvikle forretningen.

Sidst, men ikke mindst: Du er en ægte holdspiller, der ønsker at tage aktiv del i RAH-fællesskabet, hvor vi udvikler os sammen hver eneste dag, og du skal kunne stå på mål for vores værdier: ansvarlighed og ordentlighed.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV hurtigst muligt mærket ”RAH-CEO”.
Ansøgning og CV sendes til Ørskov Rekruttering på mail@orskovas.dk

Vi gør opmærksom på, at vi løbende afholder samtaler. Ansøgningsfrist er den 31. juli 2025.

Har du spørgsmål til jobbet?

Kontakt bestyrelsesformand Jørgen Poulsgaard på 2494 3848 eller Gunnar Ørskov fra Ørskov Rekruttering i Skjern på 4041 0555.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Om RAH:

RAH er et andelsselskab (a.m.b.a.), der er ejet af ca. 39.000 andelshavere i det vestjyske. RAH-koncernens primære aktiviteter foregår i en række selskaber, hvor kan nævnes RAH Net A/S, RAH Service A/S, RAH Fiberbredbånd A/S og go’energi A/S som de væsentligste. I koncernen er der omkring 60 dedikerede medarbejdere.

RAH er en virksomhed, der skaber gode muligheder for personlig og faglig udvikling. RAH vil gerne udvikling – både for RAH og for det lokalområde vi er en del af.

Læs mere på www.rah.dk

Save job

RAH Holding

Workplace

Ringkøbing

Important dates

Published:
4 June 2025
Application deadline:
31 July 2025

The company offers

Employment type:
Permanent
Remote work:
Not disclosed
Weekly working time:
Full-time