Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på StepStone vil fungere korrekt.
Centerhead til IT Operations – led IT-driften bag Danmarks el- og gasnet
Er du klar til at sætte den strategiske linje for 5 IT-ledere, når I sammen balancerer IT-driftsstabilitet, brugertilfredshed og IT-sikkerhed? Og vil du arbejde med de IT-driftspraksisser og driftspartnere, der skaber fundamentet for, at der er strøm i stikkontakterne – hver dag, året rundt?
Du involveres som en af de første, hvis der er hændelser, der truer forsyningen. Så ved siden af dit strategiske arbejde, kommer du til at træffe nogle store beslutninger – til gavn for hele Danmarks forsyningssikkerhed.
Træd ind i IT-kernen af kerneforretningen
På kontoret i Fredericia bliver du leder for området IT Operations, der består af 9 teams under ledelse af 5 ledere. Her løfter vi sammen ansvaret for at udvikle og implementere de nødvendige IT-driftsdiscipliner, der skal sikre, at alle applikationer i Energinet og vores datterselskaber fungerer stabilt, sikkert og effektivt.
Derudover har du ansvaret for de samarbejdskontrakter og leverandører, som understøtter hele IT-organisationen – og som er med til at sikre, at alting kører, som det skal.
I alt er vi 70 kolleger, der deles om en høj faglig stolthed, stærk digital entusiasme og en ærlig omgangstone. Og ikke mindst en god portion humor.
Sæt strategien og skab stærke samarbejder
Du bygger videre på vores solide fundament, når du igangsætter indsatser, der øger standardiseringen af vores processer og systemer. Desuden er du drivkraften for, at centeret bevarer en nysgerrig tilgang i forhold til, hvordan vi bedst understøtter forretningens behov.
Du kommer til at samarbejde tæt med de øvrige otte centerheads i IT-organisationen for bl.a. at sikre en smidigere overgang imellem drift og udvikling samt at sikre, at vores driftset-up er effektivt og klar til fremtiden. Derudover samarbejder du med en række forskellige stakeholders, både i og uden for IT-organisationen.
Du vil bl.a.:
- styrke og formalisere vores IT-driftsrapportering
- videreudvikle og udbrede Energinets IT operating model
- være sparringspartner på strategiske projekter inden for bl.a. driftsforbedringer, sourcing og kontraktstyring
- indgå i Energinets IT-ledelse og bidrage til vores overordnede strategi
- have budgetansvar for hele centeret og ledelsesansvar for centerets 5 ledere.
Erfaren IT-leder, der kan tænke både hurtigt og langsigtet
Selvom du hver dag står med et stort ansvar for at sikre IT-driftsstabiliteten, hviler du så meget i dig selv og din faglighed, at du bevarer roen – også når beslutningerne er komplekse. Og du formår at sprede roen til de stakeholders, du samarbejder med, takket være din klare kommunikationsstil.
Vi er meget åbne over for din faglige baggrund. Det vigtigste for os er bare, at du:
- har erfaring med IT-drift baseret på ITIL-frameworket i en reguleret sektor – og det behøver ikke nødvendigvis at være energisektoren
- har erfaring med ledelse af ledere
- kan tænke strategisk på flere niveauer.
Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV. Vi inviterer til samtale løbende, så send det til os allerede i dag.
Er du nysgerrig på din kommende leder eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til Vice President Diana Thaysen Bach-Laursen på +45 30923003.
Særlige forhold: Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse. I enkeltstående situationer kan det være nødvendigt at foretage et baggrundstjek forud for sikkerhedsgodkendelsen.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.
Du bliver en del af Tech & Innovation, der understøtter hele Energinet inden for innovation, digitalisering, IT-udvikling og -drift. Som strategisk partner arbejder vi på tværs af hele Energinet for at levere innovation og teknologiske løsninger, der støtter Energinets kerneopgave med at forsyne samfundet med el og gas. Tech og Innovation er organiseret efter agile principper, hvor teams samarbejder effektivt for at skabe de mest effektive løsninger for Energinet.
Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål, hvor vi forsyner Danmark med el og gas, og omstiller energisystemet til grøn energi.
I en god balance mellem dine ønsker og værdien for Energinet får du stor indflydelse på hvor og hvornår du løser dine arbejdsopgaver. Læs mere om vores fleksible medarbejderfordele, der også inkluderer en aktiv personaleforening, en attraktiv forældrepakke, hjemmearbejdsplads og -udstyr, seniorordning mv.