Se­kre­ta­ri­ats­chef – med fokus på or­ga­ni­sa­tions­ud­vik­ling og dedikeret til at styrke for­æl­dre­nes rolle i fol­ke­sko­len


Vil du lede og udvikle en organisation med en unik position i det danske skolelandskab, og brænder du for, at alle børn får en god skoledag gennem styrkede skolebestyrelser og skole-hjem-samarbejdet? Så har du nu muligheden for at søge jobbet som Skole og Forældres nye sekretariatschef.

Skole og Forældre er en medlemsstyret landsorganisation, der repræsenterer forældre og skolebestyrelser i folkeskolen. Vi arbejder for, at forældrenes stemmer bliver hørt, og at samarbejdet mellem skole og hjem styrkes til gavn for børns læring og trivsel. Med afsæt i folkeskolelovens formålsparagraf har vi en rolle, der er uden sidestykke internationalt, og vi er en central aktør i den skolepolitiske debat.

Som sekretariatschef får du ansvar for en velfungerende drift, en bæredygtig økonomi og en organisation i balance. Du skal understøtte formandsskabet og hovedbestyrelsen, skabe synergi i en kompleks organisation og omsætte politiske prioriteringer til konkrete resultater i samarbejde med medarbejdere og hovedbestyrelse.

Du skal bidrage til at udfolde den politisk vedtagede strategi i hverdagen, styrke trivsel og sammenhængskraft internt samt medlemstilfredshed udadtil – og udvikle organisationens rammer, så vi står stærkere samlet. Din rolle er derfor først og fremmest at drive organisationen professionelt og understøtte de strategiske mål.

Dine opgaver

Stillingen rummer både ledelse, strategi og udvikling:

  • Sætte retning for sekretariatets arbejde ud fra den politisk besluttede strategi, og i samarbejde med medarbejderne.
  • Videreudvikle den økonomiske bæredygtighed gennem en udbygget forretningsmodel og fundraising.
  • Styrke arbejdsmiljø og trivsel i en organisation med dygtige og engagerede medarbejdere -blandt andet gennem inddragende ledelse.
  • Udvikle projekter og partnerskaber, der øger synlighed og gennemslagskraft.
  • Understøtte medlemsfastholdelse og -rekruttering samt styrke relationen til frivillige.
  • Sikre et godt samarbejde med lokalafdelingerne og skabe værdi for deres arbejde.

Din profil

Vi søger en leder med erfaring fra en medlemsorganisation, NGO eller politisk styret kontekst. Du har solid erfaring med personaleledelse, økonomi og projektudvikling, og du kan både arbejde strategisk og sikre en stabil daglig drift. Du er en stærk kommunikator og facilitator med forståelse for at navigere i en politisk virkelighed.

En vigtig del af opgaven er at fastholde og styrke trivsel i et sekretariat præget af høj faglighed, engagement og forskellige fagligheder. Du skal skabe sammenhængskraft og sørge for, at medarbejdernes forskellige kompetencer understøtter hinanden og bidrager til organisationens samlede resultater.

Som person er du rolig, tydelig og tillidsvækkende. Du motiveres af at skabe resultater, der gør en forskel for andre, og så spejler dit lederskab til enhver tid vores værdier: troværdig, hjælpsom og konstruktiv.

Læs mere

Du kan læse mere om stillingen i det uddybende jobnotat.

Proces og ansøgning

Ansøgningsfristen er søndag den 28. september 2025. Første samtalerunde finder sted onsdag den 9. oktober, og anden samtalerunde afholdes onsdag den 22. oktober.

Kandidater, der går videre til anden samtale, skal aflevere en case mandag den 20. oktober. Der kan desuden indgå test mellem de to samtaler.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til formand Regitze Spenner Ishøy på telefon 29 89 72 67. Alle henvendelser behandles fortroligt. Ansøgning og CV uploades via ’Ansøg’-knappen nedenfor.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Gem job

Skole og Forældre

Arbejdssted

København V

Vigtige datoer

Indrykket:
11. september 2025
Ansøgningsfrist:
28. september 2025

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Fastansættelse
Hjemmearbejde:
Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid