Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on StepStone will work correctly.
Er du vores næste direktør?
Vores nuværende direktør går på pension og vi søger hendes aføser til et spændende job.
StudieBolig Syd udbyder 800 kollegieboliger og 300 midlertidige boliger desuden står vi for opnotering af 250 almene ungdomsboliger på vegne af andre interessenter.
I de kommende år opfører StudieBolig Syd yderligere 370 nye studieboliger i Sønderborg. Det betyder, at direktøren vil indgå i et team, som arbejder med nybyggeriet og i den forbindelse, vil det være en fordel, hvis ansøger har erfaring med projektledelse, og det vil være en fordel at have erfaring med plan- og byggeprocesser herunder også at kunne deltage i udviklingen af boligstrukturen.
StudieBolig Syd drives af en effektiv og dygtig medarbejderstab på 10.
Som direktør vil du skulle fremme og udvikle ”det gode kollegieliv”, der sikrer at beboerne oplever, at de bor et godt og trygt sted, hvor der er et socialt fællesskab med de øvrige kollegianere.
Du skal være med til at sikre, at StudieBolig Syd er synlig og fortsat anses som en troværdig samarbejdspartner for Sønderborg Kommune, øvrige boligorganisationer og erhvervslivet.
Vil du være vores nye direktør er det også vigtigt:
- At du har lyst til at fremme og udvikle det gode kollegieliv. Du vil trives med at være omdrejningspunktet mellem beboere, ansatte og bestyrelsen.
- At du er en god administrator og kan lide at samarbejde og kommunikere med unge mennesker fra mange forskellige nationer.
- At du kan samarbejde med og deltage i møder med bestyrelse, beboerråd samt samarbejdspartnere.
- At du kan lide at netværke og har god kommunikation med eksterne samarbejdspartnere, lokale boligforeninger, erhvervsliv og kommune.
- At du har et godt netværk til det lokale erhvervsliv og Sønderborg Kommune.
- At du er initiativrig, bidrager med idéer og tanker, der er med til at udvikle os og vores forretning.
- At du har ledelseserfaring. Du bruger sparring og motivation i din ledelse og fremmer det gode fællesskab.
- At du har relevant økonomisk erfaring fra tidligere ansættelse, kan udarbejde og fremlægge forslag til budget- og regnskab.
- At du er en dygtig kommunikator i skrift og tale på dansk og engelsk. Vi tilbyder en løn der svarer til jobindhold og de relevante kompetencer du kommer med.
Vi forventer tiltrædelse snarest og senest 1. februar 2026. Ansøgningsfrist mandag d. 1. december 2025.
Ansøgningen sendes til Per Boisen på boisen@sdu.dk mærket Direktør StudieBolig Syd.