Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på StepStone vil fungere korrekt.
Afdelingsleder for Vedligeholdelsesprojekter
Vil du stå i spidsen for en afdeling, der spiller en central rolle i at sikre effektiv og sikker eksekvering af vedligeholdelsesprojekter på Energinets elektriske transmissionsanlæg? Trives du med ledelse i en kontekst, hvor projekteksekvering, samarbejde og mennesker går hånd i hånd?
Så er det måske dig, vi leder efter.
Som afdelingsleder i Vedligeholdelsesprojekter bliver du en del af forretningsområdet Asset i Eltransmission. Asset har til opgave at sikre, at Energinets eksisterende anlæg drives sikkert, effektivt og med høj tilgængelighed på tværs af landet. Afdelingen Vedligeholdelsesprojekter har ansvaret for mindre vedligeholdelsesprojekter på eksisterende anlæg – typisk projekter under 10 mio. kr. – der spænder fra tekniske opgraderinger og levetidsforlængelser til nødvendige tilpasninger af anlæg og stationer.
Du refererer til Senior Manager for El-sikkerhed, Jacob Devantier Larsen, og får et tæt samarbejde med øvrige afdelinger i Asset samt en bred kreds af interne og eksterne interessenter. Stillingen har base i Erritsø ved Fredericia eller i Ballerup, men det er afgørende, at du som leder er synligt til stede og skaber sammenhængskraft for medarbejdere placeret i Vester Hassing, Erritsø og Ballerup.
Afdelingen Vedligeholdelsesprojekter er en nøglefunktion i vores daglige eksekvering af driftsnære projekter. Som afdelingsleder får du mulighed for at sætte retning for både mennesker og måden, vi håndterer vores vedligeholdelsesprojekter på, og være med til at sikre, at vi leverer sikre og effektive løsninger på eksisterende anlæg.
Velkommen til Vedligeholdelsesprojekter
Afdelingen består af seks projektledere og en porteføljeleder, der tilsammen varetager planlægning, styring og eksekvering af vedligeholdelsesprojekter på Energinets elnet. Opgaverne løses i tæt samspil med Assets øvrige afdelinger, tekniske specialistafdelinger, Økonomi, HSE, Indkøb, samt øvrige samarbejdspartnere.
Som afdelingsleder får du ansvar for at:
- Varetage den daglige ledelse og udvikling af medarbejderne med fokus på trivsel og faglig udvikling
- Nøglerolle for koordinering med organisatoriske stakeholders – herunder Assets øvrige afdelinger
- Have det overordnede ansvar for projekt- og porteføljeledelse af aktiverbare anlægsaktiviteter – herunder sikre strukturerede og effektive afdelings- og fremdriftsmøder
- Sikre løbende dialog om fremdrift, udvikling og prioritering af projektporteføljen i samarbejde med porteføljeleder og relevante styregrupper
- Promovere en stærk sikkerhedskultur omkring vores aktiviteter og agere rollemodel – bl.a. gennem synlig tilstedeværelse på anlæg og safety walks på udvalgte projekter
Din profil
Du er en udviklingsorienteret leder, som trives i en hverdag, hvor du operer i grænselandet imellem drift og projekter. Du formår at skabe klare rammer, retning og struktur – samtidig med at du møder dine medarbejdere med tillid, nysgerrighed og empati. Samarbejde er en naturlig del af din ledelsesstil, og du er proaktiv i din dialog med både medarbejdere og interessenter.
Vi lægger især vægt på, at du har:
- Forståelse for eksekvering af anlægs- eller vedligeholdelsesprojekter
- Ledelseserfaring – gerne med projektledere eller højt specialiserede medarbejdere fra en matrix organisation
- Erfaring med at navigere sikkert i komplekse beslutninger, hvor hensynet til drift, sikkerhed og fremdrift skal balanceres
- Erfaring med udvikling og implementering af processer og arbejdsgange
- Evnen til at arbejde struktureret og skabe overblik i en kompleks projektportefølje
Særlige forhold:
Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse. I enkeltstående situationer kan det være nødvendigt at foretage et baggrundstjek forud for sikkerhedsgodkendelsen.
Praktiske forhold:
Du skal have kørekort og være indstillet på rejseaktivitet i Danmark – primært mellem Ballerup og Fredericia. Arbejdssproget er dansk, men engelsk anvendes i relevante sammenhænge.
Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV senest 15. februar. Vi forventer at gennemføre samtaler i februar.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Manager for El-sikkerhed, Jacob Devantier Larsen på tlf. +45 2179 2140.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.
Du bliver en del af Energinet Eltransmission A/S, der har til opgave at udvikle, bygge, eje og drive det nødvendige eltransmissionsnet, Herefter stilles det til rådighed for samfundet med den rette kapacitet, i den rette kvalitet, så omkostningseffektivt som muligt og således, at anlægget kan udnyttes optimalt og sikkert. Eltransmission sikrer optimal Asset Management ved at have fokus på anlæggenes samlede levetid - fra vugge til grav.
Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål, hvor vi forsyner Danmark med el og gas, og omstiller energisystemet til grøn energi.
I en god balance mellem dine ønsker og værdien for Energinet får du stor indflydelse på hvor og hvornår du løser dine arbejdsopgaver. Læs mere om vores fleksible medarbejderfordele, der også inkluderer en aktiv personaleforening, en attraktiv forældrepakke, hjemmearbejdsplads og -udstyr, seniorordning mv.