Leder til teknisk cy­berbe­skyt­telse og styring af den eksterne an­grebs­flade


Vil du lede det team, der beskytter Danmarks kritiske energi-infrastruktur mod cybertrusler? Energinet søger en erfaren leder til vores nye afdeling Angrebsfladestyring i koncernenheden Cyber- og Informationssikkerhed. I denne rolle får du en central position med fokus på at forme og videreudvikle de tekniske beskyttelsesforanstaltninger, der beskytter Danmarks el-, gas- og kommende brintsystemer.

Som afdelingsleder bliver du en del af et erfarent ledelsesteam og får ansvar for at konsolidere, modernisere og videreudvikle Energinets tekniske sikkerhedskapaciteter i tæt samarbejde med arkitektur-, governance-, SOC- og cybersikkerhedsprogramteams. Afdelingen er nyoprettet, så du får chancen for at sætte kursen, etablere kulturen og bygge det faglige fundament.

Du leder og moderniserer Energinets tekniske cyberforsvar

Du bliver en del af en organisation i markant vækst, hvor cybersikkerhed er samfunds- og forretningskritisk. Du bidrager til beskyttelsen af Danmarks energiinfrastruktur og samarbejder tæt med dygtige specialister i Ballerup og Fredericia. Jobbet kan varetages fra en af disse lokationer – men du må forvente at skulle rejse mellem lokationerne.

Du får en nøglerolle i at udvikle og løfte Energinets samlede tekniske cyberforsvar. Dine ansvarsområder omfatter bl.a. at:

  • Konsolidere og modernisere Energinets processer og teknologier til teknisk sårbarhedsstyring
  • Have ansvar for cybersikkerhedstestprogrammet, herunder penetrationstests og typetest af OT komponenter
  • Modernisere beskyttelsesteknologier på tværs af IT- og OT infrastruktur, platforme og applikationer
  • Udvikle databeskyttelsesteknologier, herunder DLP
  • Understøtte og levere ydelser til sikker softwareudvikling (SSDLC)
  • Eje og modernisere tildelte ISMS-dokumenter iht. ISO27001
  • Varetage budgetansvar for afdelingens ydelser og teknologier
  • Lede, rekruttere og kompetenceudvikle et voksende team — forventeligt fra nuværende tre medarbejdere til 13+ i perioden 2026–2027
  • Rapportere løbende til Energinets CISO og øvrige interessenter

Rollen indebærer desuden at varetage større udviklingsprojekter og tværgående initiativer, som løfter Energinets tekniske cyberkapaciteter i lyset af et skærpet trusselsbillede og nye regulatoriske krav i Lov om Styrket Beredskab, Network Code on Cyber Security og Cyber Resilience Act.

Du er en erfaren leder med solid teknisk cybersikkerhedsbaggrund

Vi leder efter en fagligt solid leder, der kan balancere drift, service delivery, udvikling og strategisk retning. Den forventede baggrund for rollen inkluderer:

  • Bachelor- eller kandidatgrad inden for IT, cybersikkerhed eller tilsvarende
  • Relevante sikkerhedscertificeringer (fx GIAC, ISACA-CDPSE, CSSLP, GPEN)
  • 10+ års erfaring fra tekniske IT- og cyberroller som ingeniør, arkitekt eller analytiker
  • 5+ års erfaring med IT-service management — ønskeligt inden for cybersikkerhed og med leverandørstyringsansvar
  • 2+ års erfaring som leder eller projektleder i en kompleks organisation

Særlige forhold: Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse. I enkeltstående situationer kan det være nødvendigt at foretage et baggrundstjek forud for sikkerhedsgodkendelsen.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?

Så ser vi frem til at modtage dit motiverede CV senest 27. februar via 'Ansøg'-knappen nederst. Vi inviterer til samtale løbende, så send det til os allerede i dag.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Kontaktperson

Mirela Malgorzata Bønløkke
CISO/Vice President
LinkedIn

Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Vi ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark for at indpasse mere vedvarende energi, opretholde forsyningssikkerhed og sikre lige markedsadgang til nettene.


Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål, hvor vi forsyner Danmark med el og gas, og omstiller energisystemet til grøn energi.

I en god balance mellem dine ønsker og værdien for Energinet får du stor indflydelse på hvor og hvornår du løser dine arbejdsopgaver. Læs mere om vores fleksible medarbejderfordele, der også inkluderer en aktiv personaleforening, en attraktiv forældrepakke, hjemmearbejdsplads og -udstyr, seniorordning mv.

Save job